Klubaften i Vallensbæk

L 23 Klubben indbyder til
Klubaften torsdag d. 25. januar 2018, kl. 19.00
I Vallensbæk Sejlklub

Pølse- og ostebord.
Aftenen begynder med pølse- og ostebord samt rødvin.
Du behøver ikke spise hjemmefra. (Det er den sædvanlige gode kvalitet).
Pris kr. 75,- pr. person.

Besøg fra One-Sails Danmark.
Sofus Pedersen fra One-Sails Danmark, der har sejllofter i Rungsted og Helsingør, fortæller om hans erfaringer med udvikling af sejl til små og store både. Sofus har tidligere arbejdet som sejldesigner for North Sails Danmark, og har mange års erfaring i kapsejlads på et højt niveau. Han sejler Sportsliga for Lynæs og har de sidste par år været med til at sejle ORCi på X37 ’Hansen’. Det bliver en spændende aften.


Det er Sofus Pedersen i midten.

Foråret og DM 2018.
Der vil blive information om forårets arrangementer og DM i Nyborg.– men først og fremmest skal vi ha’ en hyggelig vinteraften sammen. Derfor HUSK ! – alle gasterne skal med !!

Tid og sted.
Vi mødes torsdag d. 25. januar 2018 kl. 19.00
Vallensbæk Sejlklub, Vallensbæk Havnevej, 2665 Vallensbæk Strand
Tilmelding inden d. 15. januar til L 23 Klubben:
Thomas “Tria” D 15, mobil 40 86 67 66, mail: thomas@L23.dk
Per ”Amok” D 176, mobil 27 15 30 95, mail: pn@ehrno.dk

Sejlerhilsen fra
Bestyrelsen for L 23 Klubben

Klubben for den bedste klassebåd i Danmark