Information om Dansk sejlunions regelkurs

På vegne af Dansk Sejlunion sendes hermed information om Dansk Sejlunions Regelkursus (vest), som afholdes i weekenden 13-14 januar 2018 hos Marselisborg Sejlklub.

Formålet med kurset er at give sejlere et grundlæggende kendskab til kapsejladsreglerne med fokus på de regler, der gælder for kapsejlende både. Vil du gerne blive skarpere på reglerne og bedre forstå, hvad du har ret til, hvornår og hvorfor under en kapsejlads, så skal du overveje at deltage i kurset.

Kurset er også relevant for andre, for eksempel trænere, medlemmer af kapsejladsudvalg og forældre, som gennem deres aktiviteter inden for sejlsport har behov for at forstå de mest centrale kapsejladsregler.

Regelkurset er samtidig en forudsætning for at deltage i videre DS-uddannelse inden for kapsejlads, blandt andet dommer-, opmands- og baneleder 2 kurserne, se mere på http://www.sejlsport.dk/mere/uddannelse/kapsejlads.

Kursusprisen dækker forplejning og kursusmaterialer. Ønsker man indkvartering kan dette også organiseres. Tilmelding sker på denne side:

http://mit.sejlsport.dk/Kursus/Detaljer/7c44524a-6c82-e711-8110-70106faac331

Bemærk, at sidste frist for tilmelding er 3. januar 2018.

Med venlig hilsen

Jan Stage

Dansk Sejlunion Kapsejladsledergruppen

Telefon: 9816 5439

PS: Dansk Sejunions regelkursus (øst) afholdes i weekenden 3-4 februar 2018 hos Sejlklubben Køge Bugt, se mere på http://mit.sejlsport.dk/Kursus/Detaljer/66902974-6b82-e711-8110-70106faac331

Klubben for den bedste klassebåd i Danmark