Trimguides

L23 Trim af Hans Jørgensen

Sidst opdateret: 05-01-2017.

Når man ser på deltagerne og deres resultater ved DM, må man erkende, at de gamle garvede er svære at vippe af pinden. Hvis man ikke har mulighed for at sejle mod andre L23, kan det være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt, og hvad man især ikke skal gøre, når man vil have max. fart i sin båd. Derfor dette indlæg som inspiration til dem, som måske ikke rigtigt er klar over hvad man skal fokusere på og som afgjort vil hjælpe på bådens fart.
INGEN NEM GENVEJ – SEJLADS GIVER ERFARING !

Først lidt om båden:
Tøm båden for ALT unødvendigt grej – dog skal du minimum have det om bord, der står i klassereglerne, hvis du sejler i klasseløb. Fjern søgelænderet og tape forpulpitten, så forsejlet ikke ødelægges på skarpe kanter. Hav aldrig en påhængsmotor på hækken – hvis den skal med, så skal den stuves i bunden af båden omkring mastefoden Her placeres også de sejl, der ikke benyttes samt gasternes IKKE overfyldte sejlertasker. Forkahyt, ankerbrønd samt kistebænkene agter skal være “tomme”. Sikre dig at der ikke er vand indvendig i båden og udluft båden grundigt før en vigtig sejlads.
TØM BÅDEN FOR ALT UNØDVENDIGT GREJ !

Gasternes placering har stor betydning. Når det blæser mellemluft, skal alle mand op på karmen og sidde tæt så langt fremme som muligt . Ikke noget med at kravle frem på sidedækket; men husk man må ikke “hænge”. Man hænger, hvis man falder bagover, hvis man ikke holder fast i noget med hænder og fødder.!!. Husk at i hård vind kan der komme nogle store søer. Brug godt sejlertøj. I let luft skal man sidder fremme i båden på kistebænkene evt. med en gast til læ. Sejl med lidt krængning til læ i meget let luft.
NÅR BÅDEN KRÆNGER SKAL ALLE SIDDE PÅ KARMEN; MEN UDEN AT HÆNGE !

 

Klubben for den bedste klassebåd i Danmark