af Hans Jørgensen

Storsejlet sættes med faldet; men forliget skal ikke overstrammes. Evt.  justering kan senere ske med cunningham. Flynderen må ikke komme højere end mærket på masten. Hvis storsejlet har permanente rynker langs forliget, kan dette rettes ved, at man løsner forligets tovværket ved halsbarmen – strækker sejlet ud så rynkerne er væk og hæfter tovværket igen. En sejlmager kan evt. gøre dette. Det kan dreje sig om op til 15 cm. I let luft må der godt være rynker ved masten. I øgende vind strammes forliget med cunningham, så rynkerne forsvinder, og hives cunningham endnu mere, rykkes dybden fremad i storsejlet. På bommen justeres udhalet efter vindstyrken. Flad fod evt. med minireb i meget hårdt vejr – medens foden skal være med facon i let vind. Generelt kan man bruge følgende: I let luft er udhalet slækket ca. 3 cm. i mellemluft. 1,5 cm og i hård vind er storsejlet trukket ud til mærket. Kickingstrappen sættes; men ikke så den “overtager” storskødets funktion. I hård vind kan man sætte kickingen hårdt for at krumme masten i bunden og derved flade storsejlet i bunden. Husk at slæk kickingen inden man går på læns i hårdt vej. Dette for ikke at overbelaste bom og beslag unødigt. På læns skal kickingen sikre, at bommen holdes nede så storsejlet trækker hele vejen op. Generelt skal bommen på kryds stå midtskibs (i centerlinien). Det vil sige, at skødevognen skal trækkes til luv i vendingerne. En lav skødebro ud for agterkanten af bommen mellem kistebænkene er at foretrække i stedet for skødevognen ved nedgangen. Så kan rorsmanden også bedre selv justere storskødet, og gasterne har bedre arbejdsplads. En skødebro mellem cockpitkarmene er optimal for trim; men har den ulempe at kistebænkene ikke kan åbnes helt. Ved meget let vind og sø skal bommen evt. trækkes en smule til luv for centerlinien; men husk at slække storskødet samtidigt så ticklerne i storsejlets agterlig alle peger bagud. Omvendt – i hård vind og med problemer med at holde båden, skal skødevognen mod læ med hårdt sat storskøde så kappen trækker, men stadig så båden føles let at styre. Storskødet og agterstaget trimmes så enden af øverste sejlpind er parallel med bommen. Der skal være en tickler ud for hver sejlpind, som alle skal trimmes til at pege agterud. Hvis en tickler blafrer frem i læ, skal skødet slækkes lidt. Pas på ikke at hale storskødet for meget så kappen “lukker”. Man kan “lukke” kappen lidt så læ tickler i toppen blafrer frem i læ, hvis man ønsker lidt mere højde. Husk at efterjustere storskødet, hvis agterstaget har været justeres. Haler man agterstaget åbner kappen, og storskødet skal måske hales lidt så alle ticklerne igen står agterud. Husk når agterstaget slækkes skal storskødet sikkert også slækkes. Cunninghamhalet skal ikke sættes ret hårdt. Kun ved gamle storsejl eller i hårdt vejr kan faconen trækkes fremad i sejlet ved at hale dette. Det gør normalt ikke noget at der er rynker langs med masten, når bare sejlet er halet i top. Ligeledes gør det ikke noget, at der er lidt bagluft i storsejlet. Øverste sejlpind, som skal være gennemgående, skal man have i tre hårdheder. En blød til 1-4 m/sek. en mellem til op til 8-10 m/sek. og en hård til mere vind. Ved hård vind kan det anbefales at have et helt sæt hårdere pinde. Sejlpindene skal være af den type som er tyndere mod masten og tykkest ved agterliget. Dette gælder dog ikke den øverste som god må være lige tyk i hele længden. En L23 skal IKKE rebes til kapsejlads. Med fok – og halet agterstag samt fladt trimmet storsejl, hvor kun pindene trækker og med alle mand bøffende til luv, kan man sejle båden i op til kuling. Herefter er der ingen som starter en kapsejlads. Lav et mærke på storsejlsfaldet og et tilsvarende på ruffet så man ved hvor sejlet normalt hales til. På læns skal kickingstrappen holde bommen ned når storskødet slækkes – her gælder reglen også at enden af øverste sejlpind skal være parallel med bommen.
STORSEJLSBOMMEN MIDT I BÅDEN PÅ KRYDS SOM IGEN ER PARALLEL MED ENDEN AF ØVERSTE SEJLPIND !