RETUR

Bundstokke - køl - kølbolte.

Opsummering: Køl og bundstokke på L23..   februar 2005..

Det må konstateres at der ikke på nuværende tidspunkt er konstateret alarmerende problemer med L23 i dette område. Kølen er generelt fæstnet godt til bunden; men man skal være opmærksom på nogle ting.
Hvis båden udsættes for grundstødning, kan overgangen mellem køl og bund få utæthed, hvor vand kan trænge ind til kølbolte og bundstokke, med det resultat at bundstokkene på sigt kan ruste. Dette kan konstateres ved at afdække bundstokkene indvendig i båden. Hvis båden udsættes for en kraftig grundstødning, kan man risikere at kølen skal af- og påmonteres. Grundet kølen sidder godt fast kan en af- og påmontering blive meget arbejdskrævende. Det resulterer i at prisen for at få båden repareret kan overstiger bådens værdi / forsikringssum; med det resultat at båden erklæres totalskadet. I denne vinter har to L23 været på værft for at få genmonteret kølen. I eet tilfælde blev det gjort for 33.000kr og i et andet tilfælde hvor båden var forsikret for 40.000kr blev båden erklæret "totalskadet".     

Klubben vil gerne høre om bådejernes erfaring med kølfæste..

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------


Gode råd hvis bundstokkene skal renoveres - fra en L23 sejler...

December 2004 modtog L23 Klubben følgende gode beskrivelse af hvad man kan komme ud for omkring kølfæste og en løsning.

Det må have været i sommeren 2000, at jeg reparerede bundstokkene på min L 23 nr. D 65. De var rustne og bulede op og lavede dermed revner i glasfiberen. Problemet blev vel synligt, fordi der i løbet af vinteren var trængt små mængder vand ned til bundstokkene, og der var dermed delvist tale om en frostskade. Der var kommet lidt vand ind på kahytsbunden under vinteropbevaringen.
Bundstokkene var af jern, enkelte steder var den oprindelige røde priming synlig.

Reparationen:
Jeg skar bundstokkene helt fri ved med stemmejern og afrensede rusten med rondel og stålbørste ned til rent jern. Husk finstøvmaske, desuden brugte jeg industristøvsuger, da det sviner en del.
Bundstokkenes sider sluttede ikke alle steder helt tæt med glasfiberen, og de områder fyldte jeg op med en epoxyspartelmasse med glasfibertråde i.
Bundstokkene blev primet tre gange med light primer (epoxy), husk at følge overmalingsintervallerne, derefter glasset med tre lag glasfibermåtte. Jeg ville helst have brugt zinkepoxy; men den var ikke til at opdrive. Lad måtten overlappe den eksisterende glasfiber med 10-20 cm, eller hvad der nu er plads til. Reparationen har kun en mindre betydning for styrken i kølområdet. Jeg brugte West epoxysystem. Slutteligt igen tre lag light primer. Det så helt godt ud. Hele arbejdet tog en weekend i smukt og varmt sejlervejr. Overmalingsintervallerne og rengøring er hovedårsagen til at der skal bruges en del tid.

Mange ord om sikkerhed:
Jeg hører og ser ofte bådejere der gladelig arbejder med epoxyprodukter uden sikkerhedsudstyr eller det forkerte sikkerhedsudstyr også i små og trange rum, som nu kahytten er. Det kan ikke anbefales. I min ungdom var jeg en overgang ansat som malerarbejdsmand på skibsværft og så dengang de rystende skader, som epoxy og andre produkter kan medføre. Epoxyprodukter har sin farlighed fra dels opløsningsmidlet, der oftest er en xylen. Den æder hjerne og nerveceller, og påvirker centralnervesystemet også i små mængder. (i nyere tid er der opløsningsmiddelfri epoxyprodukter; men dem kender jeg ikke så meget til). Alvorligere skader ses dog oftest efter langvarig brug. Dels er epoxy farlig på grund af den kemisk ustabile sammensætning, der medfører, at den kan være kræftfremkaldende i selv meget små mængder. Det sidste betyder at man skal bruge kulfiltermaske, samt beskytte huden med handsker og arbejdstøj . (ved industriel brug bruger man også en beskyttelsescreme).
Jeg spurgte farvehandleren efter en kulfiltermaske til epoxyen, men han svarede om ikke jeg bare kunne bruge to finstøvsfiltre. Ak ja selv en fagmand kan være urimeligt uvidende.

med venlig hilsen
Jimmy Harder
D-65 "PIL" Sejlklubben Øst, København.

 

Skade efter grundstødning !
Se hvad der kan ske. Se hvad der kan gøres.

Billede fra optagningen i efteråret.

Det lille hak foran er vel 2 cm højt og 5 cm langt.
Men som man tit oplever, så er en sådan skade noget større når man får åbnet såret.
Og så er vi fremme ved foråret, hvor det vand der måtte være trængt ind i kølen,
er dryppet af, og kølen formodentlig er godt gennemtør.

Grundstødningen har deformeret blyet. Det er både blevet presset opad/udad og har derfor presset glasfiberlaget ½-1 cm væk fra blyet, og bagud/nedad, hvorfor jeg har hugget ½-1 cm af (det anes svagt nederst i billedet). 
 
 
Blyets deformation har givetvis mildnet belastningen på overgangen mellem køl og skrog. Her er der tilsyneladende ikke sket noget. Det følgende arbejde er nok en pris der er værd at betale.
 
Jeg har fjernet et par mm af den gamle overflade for at skabe et passende overlap.



Jeg har spartlet ud med Plastic Padding til faconen var tilfredsstillende.
Den måtte jeg herefter brugte, var en kombination af flet med længderetning og hulter-til-bulterfibre. De sidste er gode til at danne overgang mellem gammelt og nyt lag.

Måtten lagde jeg fra kanten på bagbord side af kølen og halvt op mod kanten på den styrbord side, strammet op med plastik klæbet til tæppetape, måttens længderetning på tværs af bådens længderetning.

Derefter lagde jeg en tilsvarende måtte fra styrbord til bagbord, altså to lag over udspartlingen og et lag overlap på det gamle skrog med følgende resultat.

Så er støbe- og slibearbejdet færdigt.

og formen er ved at være der igen..
Men sammenligning med det første billede viser at blyet inde under har skiftet form i betydelig grad.

Slutteligt primes og bundmales.. men bemærk de aftegnede områder på kølen.

Ved at banke rundt på kølen var det tydeligt at grundstødningen havde skabt hulrum også højere oppe. På billede har jeg med sort tusch markeret et sådant. På styrbord side var der et af helt samme facon. (I overensstemmelse med skaden set forfra, tyder det på at grundstødningen har været "lige på".)
Jeg har udfyldt hulrummene med noget flydende epoxy jeg har fra støbning af nogle vindmøllevinger. Epoxyen er fremstillet af Ciba-Geigy; jeg husker ikke hvor jeg købte den. Det er en gammel sag.
Jeg lavede to huller ind til hulrummet og sikrede mig at luft pustet ind i det ene kom ud af det andet. Så sprøjtede (injektionssprøjte) jeg epoxyen ind i det nederste indtil det løb ud af det øverste. Der skulle kun bruges ca. 40 ml. i hver side.
Det kunne nok være lavet med polyester også, men så skal man arbejde hurtigt. Det kan vist fortyndes lidt med acetone(?) så det løber hurtigere.
Hullerne burde begge være lavet lidt højere. Indsprøjtningshullet bør være der hvor hulrummet formodes at være størst, så indflydningen går lettest. Det øverste bør være så højt oppe som muligt. Det skal kun tillade luft at slippe ud og kan være minimalt.
Men nu er det en sand fornøjelse at banke rundt på kølen!

Hilsen  Claus Munchow D33.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------