RETUR
 

Tips og tilbud - båd, mast og sejl..

Her optages gode råd relateret til L23 - gerne med billeder.

Køb af L23:
Hvad skal man være opmærksom på ved køb af brugt L23..
Kontrakter.

Konstruktionstegninger af L23:
De officielle L23 tegninger som ligger til grund for typegodkendelsen.

L23 Klubben - Dimsekassen:
Se hvad klubben kan tilbyde - salg til medlemmer.

Renovering af L23:
D217 - Se beretning med billeder - PDF-fil.

D217 - Se beretning med billeder - fortsat - PDF-fil.
D59 - renoveret og efterfølgende godkendt som entypebåd.
Farvekoder til gelcoat.

L23 sejl:
Sejl, efterårs vinterpriser, brugte til salg og hvad sejler vinderne med..  

Løjgang til storsejlsskøde samt rorpind:
L23 løjgang til storsejlsskøde ved nedgangen - som leveret fra værft.
L23 løjgang tilbage i cockpittet - alternativer.

Christian - D331 tilbyder løjgang.
Christian - D331 tilbyder rorpind.

Fald, skøder og spil:
Hvad skal man bruge til en L23.

Rullesystem:
Montering af rullesystem i ankerbrønd på L23.

Loft i kahyt:
Renovering af træloft og efterbehandling med maling eller fiberplader.

Alternativ indretning i L23:
Byg en dobbeltseng.


Vinduer:

Alu-vinduer HD Marine - tilbud og vejledning.

Alu-vinduer ERTEC - tilbud.
Vinduer i polycarbonat PLEXIFIX - tilbud og vejledning.
Godt råd til hvordan man tætner aluvinduer.

Skydekappe nedgang:

Skydekappe og nedgangsluger i røgfarvet akryl fra PLEXIFIX - tilbud.
Skinner til skydekappe.

Luger:
Kistebænk luger i glasfiber sælges gennem L23 Klubben -
samt tip til hvordan man kan tætne kistebænk luger.

Forluge utæt - udskiftning af gummiliste

Køl og ror:
Bundstokke - køl og kølbolte.

Rorbøsninger samt gode råd med trægt ror.
Christian D331 tilbyder "tangskærer" som forhindrer tang på roret.

Dæksbelægning - skridsikker belægning:

Udskiftning af Treadmaster belægning på dækket. 

Bundbehandling:
Osmosebehandling.

  
M
ast:
Salingshornsfæste og salingshorn fra John Mast.

Mastefod fra John Mast.
Mast, beslag og løbende rig fra John Mast - samt prisliste 2012.
Hulkehle beslag - hvis du vil have slæder i storsejlet..

Rig:

Agterstag (også kaldet hækstag) - Agterstagsstrammer.

Rigmålere.

Sprayhood / cockpittelt / hynder mm.:
Sprayhood.
Rygpuder til agterpulpitten..  
Cockpittelt - tegninger og billeder.  
Martin D150 cockpittelt - billeder.

Bådtransport:

Centerløft til L23

Trailer med rabat til L23 klubbens medlemmer.

Artikler fra gamle L23NYT i pdf-format:
Tips til båden og dens udstyr.

Tips til mast og rig.

Værft:
Peter Bjørn Olsens værft  - information se her.

Forsikring:
Dækker din forsikring ??

Dæksbeslag:
Spilerblok beslag - leveres af Dimsekassen.
Christian D331 tilbyder skamfile beslag.
Tegning af top- og undervant fæste under dæk - PDF-format.
Top- og undervant fæste under dæk - leveres af Dimsekassen.

Badestige på L23:
Hvilke modeller og hvad skal man være opmærksom på.

 

Gode råd ved køb af brugt L23..

Der er mange som har bedt om vejledning omkring køb af brugt L23..

Så hermed en beskrivelse, som ikke skal ses som værende mange problemer med båden; men en minutiøs gennemgang af de småting, som kan være.

De første 350 både blev bygget på Hans Åge Larsens Værft Bandholm / Maribo. Resten er bygget hos Peter Bjørn Olsen i Stubbekøbing.

Rælingsliste:
De første ca. 30 både blev leveret med teakrælingsliste, herefter (1977) blev bådene alle lavet med alu. rælingsliste. Det er svært at finde en leverandør af alu. rælingsliste i dag af samme type; men enkelte af de tidlige både har eftermonteret alu-liste.

Vinduer:
Vinduerne er på de fleste plexiglasruder (polycarbonat), som er skruet i udvendigt i en fugemasse. Hvis der er utætheder eller ruderne har revner, er de nemme at udskifte. Nyere både; men også tidligere både kan harve aluvinduer, som har en nyværdi på 7000kr. (2008) Nye vinduer af den gamle type af polycarbonat kan købes hos Plexifix. Se mere her: http://l23.dk/jm/vinduer/vinduer.htm#polyvinduer

Undervantfæste:
Topvanterne er alle forstærket / fæstnet med et beslag som er glasset til båden under dæk. Undervanterne er ikke tilsvarende forstærket / fæstnet på alle både. Til brug for undervanterne benyttes samme type beslag som til topvanterne. Hvis beslaget mangler til undervanterne, vil disse kun være fæstet i dækket og kan derfor forårsage, at vinduerne bliver utætte. L23 Klubben kan desværre ikke hjælpe med nye fæste til vant i øjeblikket.

Afløb ved garagen:
De første både har ikke udvendigt afløb fra garagen. Vand, som kommer ind ved skydekappen, kan dryppe indvendigt i båden ved nedgangen, hvis der ikke er lavet dræn. Dette dræn kan ses ved, at der udvendigt er et hul i hver side ved forkanten af garagen. Et dræn kan man selv lave, ved at bore huller og indglasse et rør i begge sider af garagen så vandet kan løbe ud. Vandet kan forårsage dårligt finer indvendig i ruffet som kan fjernes og udspartles og males.
Instruktion i denne reparation se her: http://l23.dk/jm/loft/loft.htm

Afløb i cockpit:
Vand i cockpit løber ud gennem to afløb i bunden. Rør mellem afløb og bunden af båden er normalt indstøbte rustfrie rør. I bagbords side kan røret være utæt. Problemet er, at bådene fra start er udstyret med skødeskinne ved nedgangen. Når man skøder storsejlet hårdt, med vognen i BB side, tækker man i cockpitbunden, som ikke sidder fast til bunden af båden i den side. En løsning er, at afløbsrøret erstattes af en fleksibel slange, eller man glasser en forstærkning mellem bunden af cockpit og bunden af båden, så trækket ikke ligger i afløbet. Det er normalt at båden ikke er udstyret med søventiler ifm afløbene. Nogle både har senere fået flyttet løjgangen længere bagud i cockpittet hvilket er en langt bedre løsning også sejladsmæssigt.

Rorbøsninger:
Der kan med tiden blive slør i roret. Det er to bøsninger, som nemt kan skiftes, og som kan købes gennem L23 Klubben.

Køl:
Evt. mærker i kølen fra en grundstødning rettes ved at banke blyet på plads og glasse over skaden. Evt. fine revner mellem køl og skrog udvendigt er ikke unormalt; men kan være tegn på en tidligere grundstødning. Indvendigt i båden tager man dørken op, for at se om der er synlige skader i glasfiberen over og omkring kølbolte og bundstokke. Der skal meget til for at skade båden alvorligt ved kølen; men efter en grundstødning kan der trænge vand ind til kølboltene og   bundstokkene. Det kan medføre at bundstokkene, som er af almindelig stål, ruster. Hvis man er i tvivl om bundstokkenes tilstand, er man nød til at fjerne de glasmåtter, som dækker bundstokke og kølbolte indvendig i båden. Hvis en båd skal repareres efter en kraftig grundstødning, kan man risikere at kølen skal afmonteres. Dette kan koste 20.000kr. - 40.000kr. hvilket man også skal være opmærksom på, hvis en kaskoforsikring skal dække skaden.    

Nedgangspartiet:
Skydekappe, nedgangsluge og kistebænkslåger af træ: check at træet er ok. Ny skydekappe og nedgangsparti af polycarbonat kan købes hos Plexifix. Se mere her: http://l23.dk/jm/nedgang/nedgang.htm#nedgang


Mast og rig:
Med tiden slides alu-fæstet ved salingshornene. Hvis salingshornene bliver meget løse, kan fæstet på masten udskiftet med et nyt, som kan købes hos John Mast. SE: salingshornsfæste . Diverse hjul til fald, som er standard typer, kan nemt udskiftes og ligeledes købes hos John Mast. Check at gevind på vantskruer ikke er slidte. Hvis mastebeslaget på ruffet er slidt og skal udskiftes - er det muligt at beslaget på masten skal skiftet samtidigt. Check fald og vant for om der er knækket kordeler især ved temineringerne. Hvis dette er tilfældet skal vant eller fald udskiftes / repareres.
Mast og rig produceres stadig hos John Mast i Greve.

Dæk og ruf:
Gå rundt overalt på båden og undersøg om der er bløde områder fra tidligere skader eller indtrængning af vand.
Hvis dæksbelægningen er slidt kan skabeloner lånes gennem L23 Klubben til udskæring af ny belægning (Treadmaster eller lignende). Instruktion i udskiftning af dæksbelægning finder du her: http://l23.dk/jm/mast.htm#treadmaster

Aptering:
Både leveret fra værft har en standard aptering; men nogle både kan være selvapteret. Klubben har desværre ikke skabeloner til udskæring af ny aptering.

Osmose:
Man skal altid være opmærksom på at en glasfiberbåd kan have osmose. Det giver sig til kende ved små blærer i gelcoaten i og under vandlinjen. Den hyppigste årsag til dette fænomen er, at båden fra starten ikke har været primet ordentlig hvor bådens våde overflade beskyttes af et vandafvisende lag. Er du i tvivl - søg sagkyndig bistand. En behandling mod osmose er sandblæsning af områderne med en efterfølgende behandling med udspartling, slibning, primer og bundmaling. L23 Klubben følger nøje op omkring dette punkt og hører gerne om både hvis de viser tegn på osmose.

Se generelt om båd, rig og sejl er velhold.. Vær ikke bange for en mindre pæn båd, hvis man selv vil gøre lidt ved den.

Har du spørgsmål så send en mail til L23 Klubben.

 

 

Kontrakter.

Hvis du står for køb af en L23 anbefales det at du udfærdiger en slutseddel. En sådan har Dansk Sejlunion udarbejdet ved køb af brugt båd. Slutseddel kan hentes her.

En mulighed er at købe en L23 i fællesskab med andre. For at imødegå problemer i et sådan fællesskab har Dansk Sejlunion udarbejdet en kontrakt. Båd-fællesskabs-kontrakt kan hentes her.

God fornøjelse i jagten på din drøm - en L23...

TOP
 

 

Bådværft med erfaring i L23.
Kontakt: Peter Bjørn Olsens Bådeværft ApS, Strandvejen 1, 4850 Stubbekøbing. 
 

TOP

 

Forluge utæt – udskiftning af gummiliste.

Gammel gummiliste afrenses. Ny liste pålimes på skrogsiden (ikke lugen).
Gummivinkel Profil fra Palby varenummer 70.30216s benyttes.
Gummilisten limes rundt i skrogkanten og samlinger lukkes med Tec 7.
Forlugen skal være helt åben i min. 24 timer medens Tec 7 hærder.
Forlugen vil nok være stram at lukke den første sæson.


 

TOP


Udskiftning af Treadmaster dæksbelægning.

Treadmaster Marine Diamond Pattern dæksbeklædning:
Er en skridsikker beklædning der limes på dækket.
Treadmaster Marine DP har et "rude" mønster, det gør pladen særdeles skridsikker og vand drænes væk fra trædefladen.
Farver: Blå, Grå, Hvid, Brun, Sort, Lyse grå og Lyse blå.
Dimensioner: 1200 x 900 x 3,0 mm.

Her min erfaring ved udskiftning af Treadmaster på dæk og i cockpit, som har været limet med Sikaflex.

Fjernelse af gammel belægning:
Opvarm gammel lim og belægning med en varmepistol og skrab materialet af med et bredt stemmejern. Dækket efterslibes med en røstepudser med papir op til nr. 120. Hvis gammel belægning er limet med tokomponent lim vil det nok være sværere at fjerne. Her skal nok bruges en vinkelsliber til det grove..

Udskæring af ny belægning.
Skabeloner kan lånes i L23 Klubben. To plader Treadmaster som hver er 120cm x 90cm er nok til dækket. Pladerne er knap så lange som de gamle; men kan dog bruges. Skabelonerne lægges på bagsiden af belægningen og aftegnes med en kuglepen. En plade til hver af siderne på båden. Der er ikke plade nok til en hel ankerbrønd men dette udskæres af to halvdele, som limes tæt sammen. Stykkerne kan udklippes med en kraftig saks.

Pålimning af  ny Treadmaster med Sikaflex.
Før pladerne pålimes affedtes og renses dækket med acetone. Pladerne limes med Sikaflex 291 i samme farve som Treadmasteren er. Sikaflex koster 120kr. pr./patron (2012). Der skal bruges en fugepistol og 3 Sikaflex patroner som rækker til de to plader. Til påføring bruges en 7-8 cm bred tandspartel så laget bliver en lille mm. Limen skal dække helt til kanter og hjørner. Et arbejdsbord / plade, til arbejdet med påføring af lim, kan være en fordel. Pladerne lægges over de gamle arealer og rulles på overfladen så evt. luftlommer kommer ud. De store plader på fordækket lægges agterud hvortil de gamle plader lå. Der kan komme til at mangle et par cm. op mod ankerbrønden. Ligeledes den forreste plade på sidedækket lægges frem til hvor den gamle lå. Den næste plade rykkes lidt frem. Den sidste lille plade agter kan man lave lidt længere end den gamle. Overskydende lim renses af med acetone. Limen er hærdet i løbet af et døgn.

God fornøjelse.. hilsen Hans..   Skabeloner udlånes ved henvendelse til Dimsekassen.

TOP

Rorbøsninger.

Rorbøsningerne, som er lavet af et plastmateriale slides med tiden, hvilket giver sig udtryk i slør i roret (rorstammen).
Disse bøsninger er nemme at udskifte og kan købes gennem L23 Klubben (dimskassen) som et sæt. (2 stk.)
Målene på bøsningerne er - udvendig 35 mm Ø, indvendig 30 mm Ø. Kraven er 52 mm Ø. Materialetykkelsen er således 2,5 mm.

Vi har været ude for i et par tilfælde (byggenummer større end 350) har disse ikke passet i den nederste bøsning. Bøsningen skulle drejes i tyndere materiale. Så vidt vides med en udvendig diameter 32 mm og indvendigt hul diameter på 30 mm - altså kun med en godstykkelse på 1 mm. Erfaring hermed har ejerne af D374, D392 og D397 haft. D392 købte nye bøsninger gennem værftet.

Man skal skære kraven af den nederste bøsning så roret kan justeres tæt på skroget.
Den nederste bøsning holdes fast med en lille skrue gennem skroget og røret hvorigennem rorstammen går.
Skruen kan man komme til ca. midt i bøsningen i styrbord side. (indstøbt i glasfiberen).

Dimsekasse - køb af rorbøsninger SE HER.

 

Trægt ror hvad gør jeg ??

Kraven på øverste bøsning er slidt mod rorhoved (ru flader mod hinanden).
At rorhoved er spændt for tæt så der ikke er frigang nok (2-3 mm op og ned).
At nederste rorbøsning er kravlet nedad og går på roret.
Nederste rorbøsning er fæstnet med en skrue fra siden af skroget - den må ikke skrues igennem bøsningen.
Nederste rorbøsning skal ikke have en krave (skal skæres af).
Rorbøsningerne slidt.
En af bøsningerne sidder fast om rorstammen og drejer sig i røret.
Roret har været ude for "havari" så rorstammen er bukket og går på indvendig i røret- eller
rorstammen er blevet skæv i forhold til bøsningerne.
At røret til roret udvendigt skulle være beskadiget.
At rorets øverste kant går på undersiden af skroget.
Mekanisk forhindring i form af snor/tov eller andet skidt omkring delene.

Vi har været ude for at den nederste rorbøsning, som vi sælger i klubben, ikke passer på nogle af de sidste
både som Peter Bjørn Olsen har bygget - Hører din båd blandt disse ?
Bøsningen (den nederste) skal i dette tilfælde drejes ned i tykkelse. Øverste bøsning passer.
Nye bøsninger af denne type kan købes hos værftet i Stubbekøbing / Peter Bjørn Olsen.
 
Her et par tips hvis man skal have roret af:
For ikke at skulle tage roret af når båden står på land (det kræver et rigtigt dybt hul i jorden) så kan man
forberede sig lidt før båden skal løftes på land.
 
Sikre at skruerne på rorhovedet nemt kan løsnes.
Det gælder især pinolskruerne hvis der er sådan nogle i siderne af rorhovedet.  
Rorstammen har en udfræsning hvor den lange gennemgående bolt sidder på agterkanten.
Det gør at rorhovedet ikke kan tages af og roret dermed tages ud (nedad) før denne bolt er fjernet helt.

Når roret er taget af: 
Den nederste rorbøsning sidder sikkert fæstnet med en skrue udefra i SB side.
Skruen er måske glasset til og skal derfor "graves" frem og fjernes for at kunne få bøsningen ud.
For at sikre at de nye bøsninger "virker" før båden igen skal i vandet kan man oppefra prøve at montere
roret på hovedet gennem bøsningerne. 

Roret er tungt... - god fornøjelse Hans.

TOP 

Christian D331 tilbyder tangskærer.

 

                                  

Tangskæren monteres foran roret så tang ikke sætter sig på den øverste del af roret eller mellem ror og bunden.

Især nyttig de steder der er meget ålegræs.

Pris medio 2012 - Hajfinne/tangskærer beslag, 600 kr.

Kontakt Christian Buono, DEN 331. Telefon: 20 58 72 80, e-mail: c_buono1973@hotmail.com

 
TOP
 

Fald, skøder og spil.
 
Vejledende mål.. vi hører gerne om folks erfaring...
 
For tykt tovværk er ikke smidigt at arbejde med.
Brug i stedet nogle sejlerhandsker af en god kvalitet. En hel handske hvor kun pege og tommel er fri.
Brug spilhåndtag som ikke er for korte.
Det kan anbefales at bruge spil nr. 10 både til fald og fokke -/genuaskøde. Dette spil har "skrælle funktion".
Dobbelt speed spil anbefales ikke til brug ved kapsejlads. De har større diameter og derfor ikke bedre gearing.
Spillet mangler samtidig "skrælle funktion" så man kan alligevel ikke "pumpe" skødet ind med lav gearing. 

Storsejlsfald                 22 m     8 mm. dobbeltflettet tovværk + wire eller  helt af "eksotisk" tovværk må
                                                   ikke strække sig.
Fok og genuafald         22 m     8 mm. dobbeltflettet tovværk + wire eller  helt af "eksotisk" tovværk må
                                                   ikke strække sig.
Spilerfald                      23 m     8 mm. dobbeltflettet tovværk -  Stabil type som ikke strækker sig for meget.
 
Spilerbomophal                         6 - 8 mm efter behag. Stabil type der ikke strækker sig.
 
Barberhal                                  6 mm   Spectra tovværk som ikke strækker sig.
 
Storskøde                                  8 mm. dobbeltflettet tovværk - længde afhænger af storskødearrangementet.
Spilerskøder                 16 m     6 mm  Spectra tovværk som ikke strækker sig. Gerne som kan afstrømpes
                                                   i det yderste stykke ikke vejer for meget (kapsejlads).
Fok- og genuaskøde                  8 mm  dobbeltflettet tovværk.
Øvrigt tovværk                          8 mm  dobbeltflettet tovværk.
 

TOP 

Spilerblok beslag.

Er du træt af at spilerskøderne agter ikke går fri af cockpitkarmen ??
Spilerblokbeslag løfter spilerskøderne fri af cockpitkarmen ude agter.
 
Dimsekasse - køb af spilerblokbeslag SE HER.
 
Hvis båden har alurælingsliste monteres beslagene i stedet for monteringsskruerne i de sidste to huller i rælingslisten.
Skiver og møtrikker monteres indvendig fra.


         
Her kan man tydeligt se at spilerblokken er hævet frem for at den monteres i rælingslisten..

Lidt anderledes er det hvis båden er udstyret med trærælingsliste. (ca byggenummer 1 til 30)
Rælingslisten skæres ned som vist. Her har ejeren såret et stykke aluliste til og boret huller så beslaget kan monteres.

 

TOP 

 

 

Christian D331 tilbyder skamfile beslag.

Skamfilebeslag der monteres på cockpitkarmen ved genuaskødet så dette ikke skamfiler karmen.

Pris medio 2012 - 300 kr. pr. sæt.

Kontakt Christian Buono, DEN 331. Telefon: 20 58 72 80, e-mail: c_buono1973@hotmail.com
 

 
                                                                                                                                
 
 

1. Aftegn området hvor beslaget skal sidde. ( jeg har sat min lidt mere agter i styrbord side pga vinklen)
2. Slib området samt inderside af beslag, affedt derefter.
3. Sæt tape ca 4-5 mm rundt om det markerede område for at få en skarp/lige kant fra tec7.
4. Smør TEC7 (eller Sikaflex) (hvid) på området og sæt beslag på under let pres i enderne med skruetvinge
    (skødet kan også bruges til at holde beslag tæt)
5. Tør overskydende TEC7 af med en finger dyppet i stærk sæbevand.
6. Tag tappen af, lad det tørre et par dage før belastning.
 


 

TOP 

Forsikring af båden - gode råd.

Pas på din forsikring, den dækker måske ikke som du tror.

Desværre har jeg lige lært på den hårde måde at forsikringer ikke dækker det jeg troede.
Under kapsejlads knækkede en øje terminal på et undervant og masten forsvandt overbord i 2 dele, inkl. Nye sejl.
Med møje og besvær fik vi bjærget rig og sejl og kom i land for motor. Heldigvis kom ingen ombord værende til skade.
Nu startede så hvad jeg regnede med var en form sag, nemlig en anmeldelse til forsikringen, men jeg har jo kasko forsikring så det skulle vel ikke være et problem, troede jeg.



Nu er jeg blevet meget klogere, forsikringen dækkede nemlig ikke min mast og skaden på mit storsejl (sejl dækkes kun hvis rig skaden gør), men kun følgeskader på pulpit og fribord. Årsagen hertil er en undtagelse i forsikringsbetingelserne om at skaden skal være opstået som en ”pludselig og udefra kommende hændelse”. Dvs. at din forsikring kun dækker hvis du sejler ind i en bro, går på grund, kolliderer med en anden båd eller lignende hændelser. Jeg har efterfølgende kigget mange forsikringsbetingelser igennem på nettet og det er fælles for dem alle, at de har undtagelser for tæring, træthed, eller brud som følge af fejl i materialer.

Der skelnes ikke til om du som sejler har haft en mulighed for at opdage en tæring/brud eller ej. Som ansvarlig sejler gennemgår jeg hvert år min rig, så nøje som jeg kan. Jeg inspicerer alle vanter og stag, går min mast efter ved alle nitter og beslag.

Dette er prøvet hos forsikringsankenævnet og min forsikring sendte endda dette afslag med, vel vidende at mange som jeg ville blive meget forundret over ikke at få dækket skaden. Ankenævnet tager kun stilling til om skaden skyldes ”pludselige og udefra kommende hændelser” ikke hvorvidt du har en kinamands chance for at se om der er problemer med din rig.

Man kunne nok også diskutere emnet ”følgeskader”. For som nævnt dækker forsikringen de skader der opstod på min båd, nemlig en bukket agterpulpit og et ridset fribord.

Det der slår mig er: Hvis følgeskader dækkes, hvorfor er mast og sejl skaden så ikke følgeskader af en knækket øjeterminal på et vant? Jeg har svært ved at se logikken.

Selv om du kommer ud for en af disse ”pludselige og udefra kommende hændelser” skal du kigge din forsikring rigtig godt efter. De fleste dækker nemlig ofte max. 25 % af båden handelsværdi. Selv en lille rig i dag koster hurtig over kr. 25.000 så hvis din båds handelsværdi ligger under kr. 100.000 kan du se frem til at skulle have tegnebogen op af lommen og betale en del selv. Hos enkelte selskaber kan man tegne dækning for en større procentdel af bådens handelsværdi mod merbetaling.

På mange master der ”vælter” af sig selv, er årsagen en form for tæring, træthed eller brud i en rig komponent og skaden er således ikke dækket. For mig blev det en lærestreg på kr. 25.000 på den hårde måde.

Jeg synes det rejser nogle generelle spørgsmål for os bådejere, nemlig at vi står med en stor risiko som vi ikke kan forsikre os ud af. Når ens båd/rig er over 2 år gammel og garantien fra producenten er udløbet, står vi med en urimelig risiko for en økonomisk øretæve. I mit tilfælde var det til at betale sig fra, men tænk hvis en stor dyr båd kommer ud for det samme som jeg, det kunne koste mange hundredetusind kroner.

Der er også en andet aspekt i sagen, nemlig hvad man som bådejer skal gøre hvis man kommer i en lignende situation. Det lykkedes nemlig for os at bjærge riggen og få den med i land. Dette kan jeg ikke tilråde andre at gøre, det var nemlig en afgørende årsag at bådkonsulenten kunne se hvad der var sket og dermed fik jeg ikke erstatning.

Havde jeg i stedet klippet riggen og ladet den synke havde det været forsikringen der stod med bevisbyrden og jeg havde sandsynligt fået dækket hele min rig inkl. Sejl.

Hvorfor i alverden gjorde vi os så den ulejlighed at bjærge riggen? Ja, for det første pinte det mig at se mine nye sejl ligge i vandet, desuden står der i forsikringsbetingelserne at man skal ”begrænse skadens omfang hvis muligt”. Man kan således diskutere om man i sådanne sager ”kommer længst med ærlighed” Jeg skal ikke opmane til ulovligheder men blot konstatere at jeg nok klipper riggen eller finder på hændelser der er ”pludselige og udefra kommende” hvis jeg mod forventning kommer i samme situation igen.

Jeg har tænkt meget over rimeligheden i forsikringens dækning. Man kunne jo sammenligne det med at man kører galt i sin bil og smadrer den. Efterfølgende kontrollerer forsikringen så bilen og finder ud af at en bremseskive har materiale fejl og derfor får du ingen dækning for din bil.

En rig er en væsentlig del af en sejlbåds værdi, men den er efter min mening meget dårlig dækket.

Det kunne være dejligt hvis sejlsportens organisationer ville se nærmere på disse forhold og måske hjælpe os bådejere med at få nogle forsikringsbetingelser der er brugbare. Vi savner en organisation som FDM, blot for bådejere.

Jeg ønsker med dette oplæg ikke at beskylde enkeltpersoner, selskaber eller organisationer for noget, men håber det kan skabe en saglig og faglig debat om forsikringsforhold for sejlere.

Der er sikkert mange andre sejlere der kan berette om hændelser med forsikringsselskaber som de ikke har været tilfredse med, jeg har i hvert fald i perioden efter min skade talt med flere på vores havn der har sager de ikke synes var rimelige.

Med sejler hilsen - Jens Villumsen, Jerismosevej 66, 2670 Greve Strand - Tlf. 29 27 15 85

 

TOP 

Alternativt sengemiljø i L23.

Hent beskrivelsen med billeder KLIK HER.

TOP   

Farvekoder til gelcoat.

Hvid L23 er egentlig grå. Koden er Grå 812 eller 80012.

Har du koden på andre farver brugt ifm støbning af L23 må du meget gerne sende den til L23@L23.dk

 

TOP

 

 

TOP