RETUR

Klubbens klasseregler.
samt regler ifm. kapsejlads.

Klubbens klasseregler.                 
Fortolkning af klassereglerne.
Topbeslag til mast.
Laminatspecifikation og måleskema.
Klassens DH2015 sømiletider og TCC for L23.

Klassereglernes bådtegninger af L23
L23 bådnummer - hvor finder jeg det.
Rigtegning.

Sejltegning.

Hvordan får jeg et DS Kapsejladslicens.
 

L23-Klubbens præmieregulativ.
Kapsejlads - lån af båd - låneerklæring.
L23-Klubbens regler for Grand Prix serien gældende fra 2013.

Dansk Sejlunions - Sejlsportens etiske kodeks - hent PDF-fil her.
Dansk Sejlunions DM statutter - hent PDF-fil her.

Klasseregler for L23.

Bemærk: Fra 2011 erstatter Dansk Sejlunion klassebeviset som et gyldigt bevis med et Certeficate / kapsejladslicens.
                 Navnet på det tidligere klassebevis hedder nu International Measurement Certificate.

Indholdsfortegnelse.
1.   ALMINDELIGE BESTEMMELSER
1.1 FORMÅL
1.2 MYNDIGHED
1.3 KRAV TIL FREMSTILLING
1.4 ÆNDRINGER AF DISSE REGLER
1.5 MÅLANGIVELSE
2    SKROG, DÆK, ROR, KØL OG APTERING
2.1 SKROG OG DÆK
2.2 ROR
2.3 KØL
2.4 APTERING
3    RIG
3.1 MAST OG SALING
3.2 BOM
3.3 SPILERUDRUSTNING
3.4 STÅENDE RIG
3.5 LØBENDE RIG
4    SEJL
4.1 SEJL GENERELT
4.2 STORSEJL
4.3 FORSEJL
4.4 SPILER
4.5 SEJLBEGRÆNSNING
5    SIKKERHEDSUDSTYR
5.1 MINIMUM SIKKERHEDSKRAV
6    DIVERSE BESTEMMELSER
6.1 KLASSEBEVISER
6.2 EJERS FORPLIGTIGELSER
6.3 GODKENDELSESPROCEDURE
6.4 KONTROL
6.5 BEMANDING OG UDRUSTNING
6.6 DEPLACEMENT
6.7 DISPENSATION
6.8 REKLAMER
6.9 VINDSTYRKE
7    TEGNINGER
7.1 TEGNINGSLISTE

 

1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.1 FORMÅL

1.1.01 Formålet med disse bestemmelser og de officielle tegninger er at sikre skrogets, dækkets, kølens og rorets facon og vægt; mastens, bommens og rigningens dimensioner, samt sejlplanets areal og form, så alle både bliver så ens som muligt, hvad angår de faktorer, der har betydning for bådens hurtighed, og at den kan indmåles til DS`s handicapregel.

1.1.02 Det er med disse regler formålet at danne grundlag for en national entypeklasse.

1.1.03 Med mindre disse bestemmelser udtrykkeligt beskriver at noget er tilladt, skal det betragtes som værende ikke tilladt.

1.2 MYNDIGHED

1.2.01 Den administrative myndighed er L23-Klubben, med den nødvendige godkendelse af Dansk Sejlunion.

1.3 KRAV TIL FREMSTILLING

1.3.01 Alle både skal fremstilles i overensstemmelse med konstruktør Lars Olsen`s konstruktion nr.13 fra 1978 jvf. tegningsliste pkt.7. samt laminatspecifikationer og måleskema for L23.

1.3.02 Bådene skal fremstilles af glasfiberarmeret polyester eller lignende, i samme eller identiske forme. Dette skal skriftligt bekræftes af producenten.

1.4 ÆNDRINGER AF DISSE REGLER

1.4.01 Ændringer af klassebestemmelser kan kun ske efter vedtagelse på en generalforsamling og godkendelse hos Dansk Sejlunion.

1.5 MÅLANGIVELSE

1.5.01 Mål i meter angives med 2 decimaler og mål i millimeter i helt tal. Vægt i kilogram angives ligeledes i helt tal.

TOP

2 SKROG, DÆK, ROR, KØL OG APTERING

2.1 SKROG OG DÆK

2.1.01 Skrog og dæk skal udføres i overensstemmelse med de officielle tegninger og bestemmelser jvf. pkt. 1.3.

2.2 ROR

2.2.01 Ror skal fremstilles i overensstemmelse med rortegning 7.4.01 og placeres i overensstemmelse hermed.

2.2.02 Rorstamme 30 mm Ø indstøbt i ror jvf. tegning 7.4.02. 

Rustfri stål CrNi 18/8.

Trækgrænse : 50 kp/mm2.

Brudstyrke : 68 kp/mm2.

2.2.03 Ror med stamme monteres i rorbrønd indeholdende to lejer jvf. tegning 7.4.02.

2.3 KØL

2.3.01 Kølen skal være af bly beklædt med glasfiberforstærket polyester og udformet i overensstemmelse med køltegning 7.3.01.

2.3.02 Kølens vægt inkl.. beklædning og indstøbte bolte skal være max. 650 kg. og min. 630 kg. dokumenteret ved vejeseddel eller en producenterklæring.

2.3.03 Kølen fastgøres og placeres i overensstemmelse med køltegning 7.3.01.

2.3.04 Kølen fastgøres til skrog ved hjælp af 3 stk. 600 - 700 mm lange, 20 mm Ø rustfri gennemgående stagbolte, med indstøbte bundstokke som underlag.

2.3.05 Fastgørelse af kølen kan suppleres med 3 stk. 70 mm lange, 10 mm rustfri bolte, hvor de to har 50 x 50 mm underlagsskiver, og den tredje bruger mastefodens bundplade som underlag ved forkanten af kølen.

2.3.06 Over kølen er indstøbt 3 stk. 450 mm lange, 10 x 65 mm rustfri bundstokke.

2.3.07 Det er tilladt at forstærke bunden af båden under mastestøtten med glasfibermåtter eller en indstøbt træ- eller stålplade. Forstærkningen skal begrænse sig tværskibs til bunden indvendigt mellem de to køjefronter. Forstærkningen skal begrænse sig langskibs til området mellem det forreste hovedskot og den forreste af de tre store kølbolte. Hvis forstærkningen ikke kan være under dørken på det pågældende område, kan forstærkningen erstatte denne.
Forstærkningen / understøtningen må ikke medføre at ruffet og dermed masten løftes.

2.4 APTERING

2.4.01 Båden skal være apteret med en standard aptering jvf. tegninger 7.2.xx eller en tilsvarende aptering med hensyn til vægt, vægtfordeling og afstivning af båden. Hvis bådens aptering afviger fra standard aptering jvf. konstruktionstegningen skal denne skriftligt godkendes af L23-Klubbens bestyrelse og Dansk Sejlunion.

2.4.02 Eventuel indenbords motorinstallation er tilladt. Der gives ingen godtgørelse for indenbords motor ved kapsejlads.

2.4.03 Det er tilladt at forlænge styrbords køje til agterskottet.

2.4.04 Trædørk, hoved- og agterskot, fire faste køjer med finerbunde samt pantry skal være monteret.

2.4.05 Langskibs hylder over køjer i kahyt skal være monteret. Hvis max 6 mm tykkelse må disse gerne være glasset til skroget.

2.4.06 Det er tilladt at indglasse max 2 ruminddelinger til skroget under hver køje i hovedkahyt.
Ingen ruminddelinger, eller tværskibs afstivning, må være tættere på forreste hovedskot end 0,89 m.

2.4.07 Apteringen består af 12 mm teakplywood.

2.4.08 Hovedkahytten begrænses af agterskot ved nedgangsåbning og hovedskot med åbning til trekantet forkahyt.

2.4.09 Langskibs indstøbte styrkeelementer er køjesider SB og BB samt langskibs skot under SB kistebænkside.
           Bemærk: Køjebunde må ikke være indstøbt til skrogsiden. 

TOP   

3 RIG

3.1 MAST OG SALING

3.1.01 Masten, der placeres, som vist på rigtegningen 7.5.01 skal være af aluminium med hulkehle for storsejlets forlig.

3.1.02 Hulkehlen skal være en integreret del af masteprofilet.

3.1.03 Mastens profillængde, min. 123 mm. til max. 128 mm. Målt i langskibs retning og inkl.. hulkehle. Profilbredde, min. 83 mm. til max. 87 mm. Målt tværskibs.

3.1.04 Mastens langskibs inertimoment min. 140 cm4. Tværskibs inertimoment min. 70 cm4.

3.1.05 Vægt af den rå masteprofil min. 2,5 kg. pr. meter. Det er ikke tilladt at have tilspidset masteprofil.

3.1.06 Tydelige målemærker skal være påmalet i en mod masten kontrastfarve (sort eller hvid). Alternativt kan benyttes tape; men der skal i så fald på målesiden være kørnet eller ridset tydelige mærker i masten.

3.1.07 Målemærkerne skal være mindst 15 mm. brede.

3.1.08 Målemærke I (nederst) placeres med overkant maximalt 620 mm. over ruf.
Der måles fra ruf under masten uden eventuel ekstra understøtning.

3.1.09 Målemærke II (øverst) med underkant max. 8,40 m. over overkant af mærke I. (P-målet)

3.1.10 Salingshornene skal udføres i aluminium med profil ifølge tegning 7.9.01.

3.1.11 Længden af saling skal være max. 700 mm. målt fra siden af masteprofilen til indersiden af wiren/rod.

3.1.12 Der må kun benyttes to stive, fastlåste salingshorn, hvis placering på masten skal være 3,70 m, +- 0,15 m. over ruf og til midten af beslag. 

3.1.13 Der tillades et permanent buk med jævn krumning over mastens længde på max 50 mm.
Kontrolmåling skal udføres med masten liggende på to bukke som placeres respektive ved målemærkerne I og II.

3.1.14 Spil, klamper og andet masteudstyr er valgfrit.

3.2 BOM

3.2.01 Bommen skal være af aluminium med permanent hulkehle for storsejlets underlig.

3.2.02 Bomprofil min. 80 mm. max. 100 mm. i højden.

Bomprofil min. 50 mm. max. 65 mm. i bredden

3.2.03 Vægt af bomprofil min. 1,50 kg. pr. meter.

3.2.04 Målemærke af samme beskaffenhed som på mast. Mærkets forkant må max. være 2.30 m. fra mastens agterkant, målt med bommen midtskibs vinkelret på masten. (E-målet)

3.2.05 Permanent buk af profilen max. 20 mm. uden påvirkning fra sejl og rig.

3.2.06 Hulkehl i bom hvor storsejl skal føres skal være min. 1,90 m lang.

3.3 SPILERUDRUSTNING

3.3.01 Spilerstagen skal være af aluminiumsrør. Vægt og beslag er frie.

3.3.02 Spilerstagens længde måles med stagen holdt tværskibs i vandret stilling fastgjort i mastebeslaget. Der måles fra bådens centerlinie til yderste ende af beslag.

3.3.03 Spilerstagens længde må max. være 2.85 m. (SPL-målet).

3.3.04 Spilergalge er tilladt med enkelt eller dobbelt spilerfald. Faldblokkens fastgøringspunkt må max. være 125 mm. foran forkanten af masterøret.

3.3.05 Spilerfaldets højde over dæk i borde må max. være 8,78 m. (ISP)

3.3.06 En skinne der muliggør justering af spilerstagens højde over dæk er tilladt. Skinnens max. højde over ruf er 1,90 m.

3.4 STÅENDE RIG

3.4.01 Stående rig omfatter 1 forstag, 1 agterstag, 2 topvant, 2 undervant og 1 babystag udført i rustfri stålwire eller rod.

3.4.02 Agterstagets minimum totallængde er 9,35 m. målt fra mastetop og til agterstagsstrammer.
På generalforsamlingen marts 2017 er reglen vedtaget ændret til:
Agterstagets minimum totallængde er 8,70 m. målt fra mastetop og til agterstagsstrammer.
 

3.4.03 Diameter for topvant og forstag skal være min. 5 mm. Diameter for undervant og agterstag skal være min. 4 mm.

3.4.04 Det er tilladt at sejle uden babystag.

3.4.05 Forstaget skal skære dæksplanet 240 mm. +- 10 mm. fra stævnen og masten 8.30 m. +- 50 mm over ruf ved mastefod. Ekskl.. evt. stævnbeslag.

3.4.06 Vantskruer og terminaler er frie.

3.4.07 Den vandrette afstand imellem forstagets skæring med dæk og forkant af mast (J-mål) må ikke være større end 2,85 m.

3.4.08 Top- og undervant og evt. babystag fastgøres til masteprofilen i en højde over ruf i henhold til rigtegning 7.5.01 +- 50 mm.

3.4.09 Midten af topvants røstjern fastgøres til dæk 3170 mm +- 20 mm fra stævn samt 270 mm +- 5mm fra rælingskant jvf. dækstegning 7.6.01.

3.4.10 Midte undervant røstjern fastgøres til dæk 200 mm. +- 5 mm agten for topvant samt 260 mm. +- 5 mm. fra rælingsliste som vist på tegning 7.6.01.

3.4.11 Røstjernsbøjle for topvant er boltet til dæk og er under dæk forlænget med en påsvejset rustfri stang med en min. længde på 500 mm. og med en diameter på 10 mm. som igen er afsluttet med en påsvejset 3.5 mm tyk plade 30 x 200 mm., som er indstøbt indvendigt i skroget. Se tegning 7.2.02. Røstjernsbøjle til undervant er fæstnet til dæk; men det tillades at forlænge og fæstne dette på samme måde som angivet for topvant.
           Bemærk: Det tillades at nederste påsvejsede plade 3,5 mm, 30 x 200 mm erstattes af en stang 10 mm Ø, 200 mm lang
           som indglasses til skrog.

3.4.12 Rulleforstag med og uden forstagsprofil (Headfoil) er tilladt. Hvis headfoil benyttes må kun én hulkehl benyttes og rulle skal være monteret. Hvis rulleforstag benyttes må sejlet ikke føres delvis oprullet.

3.4.13 Hydraulisk justering af forstag, vanter og mastefod er ikke tilladt. Alle trimsystemer skal være mekaniske.

3.4.14 Udformning af agterstagsstrammeren er fri, dog må denne ikke kunne tvinge agterstaget bort fra bådens centerlinie, eller være så lang at agterstagets min. længde ikke kan overholdes.

3.4.15 Agterstagets fæste på mastens øverste endebeslag må max, være 65 mm agten for enden af masterør eller dennes forlængelse jvf. rigtegning 7.5.01.      SE MERE HER !!

3.5 LØBENDE RIG

3.5.01 Skødning af sejlene er fri indenfor de begrænsninger, der er angivet i ISAF`s kapsejladsregler.

3.5.02 Tovværksdimensioner og anbringelse af beslag er fri.

TOP

4 SEJL

4.1 SEJL GENERELT

4.1.01 Sejlene skal fremstilles i overensstemmelse med den officielle sejltegning 7.5.01.

4.1.02 Kevlar og andre aromatiske polyamider er tilladt i genua. Disse samt Mylar er ikke tilladt i øvrige sejl.
Bem: Denne regel er vedtaget og gældende fra generalforsamlingen 29 marts 2014.

4.1.03 De til kapsejlads benyttede sejl skal være målt og godkendt ifølge ISAF`s Udstyrsregler for Kapsejlads (ISAF`s Equipment Rules of Sailing). Mål angivet under Dansk Sejlunions DH-regel for L23 skal overholdes og måles efter denne regel.

4.1.04 Forstærkninger af sejlenes barme, cunninghamøjer og rebøjer er kun tilladt indenfor et mål på 150 mm tillagt 3% af sejlets forligs længde. Forstærkninger skal kunne foldes. Forstærkninger, bestående af maksimalt 2 lag sejldug af samme type og vægt som selve sejlet, er tilladt overalt på alle sejl.

4.1.05 Faconstriber, som ikke må være afstivende på sejlet, er tilladt. Tickler, materiale antal og placering er frit.

4.1.06 Hvor ikke andet er anført skal sejlene måles i overensstemmelse med sejlmålingsinstruktion i ISAF`s Udstyrsregler for Kapsejlads (ISAF`s Equipment Rules of Sailing). Mål angivet under Dansk Sejlunions DH-regel for L23 skal overholdes og måles efter denne regel.

4.1.07  Kapsejladsregel 50.1 ændres således, at det ikke er lovligt at sætte nyt forsejl før det andet er halet ned. Resten af regel 50.1 er uændret.

4.2 STORSEJL

4.2.01 Storsejlet skal fremstilles af sejldug med en minimumvægt på 250 g/m2.

4.2.02 Sejlet må ikke strækkes ud over de i pkt. 3 nævnte målemærker.

4.2.03 Sejlpinde i et max. antal af 4 er tilladt. Øverste sejlpind må være gennemgående. Øvrige sejlpindes maksimale længde er 0,78 m.

4.2.04 Breddemålet på 1/2 højde af agterliget målt vinkelret på forliget inkl.. tovværksforlig skal max. være 1,70 m. (MGM) og på 3/4 højde max.1,00 m. (MGU).

4.2.05 Agterlig måles som den største afstand mellem sejlets skødebarm og faldbarm (inkl.. flynder). Denne afstand må ikke overstige 8,80 m.

4.2.06 Der tillades kun fast tovværksunderlig eller anden fast underlig fæstnet til bommen i min 1,90 m. længde.

4.2.07 Rebsystemet er frit, samt cunninghamhal i forlig er tilladt.

4.2.08 Sejlets forlig må gerne være forsynet med slæder.

4.2.09 Klassemærke skal forefindes på begge sider af storsejlet og have dimensioner i overensstemmelse med tegn. 7.7.01.

4.2.10 Sejlnummeret skal være anbragt under klassemærket.

4.2.11 Sejlnummer og nationsbogstaver skal være udformet og placeret som foreskrevet i ISAF`s kapsejladsregler.

4.2.12 Storsejlet må forsynes med vinduer, svarende til et samlet areal på max. 0,3m2. Vinduer må ikke placeres nærmere noget lig end 150 mm. Materialets vægt som for sejldugen.

4.2.13 Maksimalt vandret mål på flynder 0,14 m. (HB-målet). Flynderplades lodrette mål er max. 0,15 m.

4.3 FORSEJL

           Bemærk: Dansk Sejlunions DH-regel 2007 har indført et max. mål for et forsejls faldbarmsbredde JHB.
          
DH tillader en max JHB = 0,008*Tmax = 0,008*8,50 = 0,068m, som svarer til 0,07m, da vi jo kun måler i hele cm.
           DH-reglen er her gældende da vi ikke laver speciel regel for dette i vores klasseregler.
 

4.3.01 Forsejl udføres i overensstemmelse med sejltegning 7.5.01 samt disse bestemmelser.

4.3.02 Alle forsejl med undtagelse af stormfok må forsynes med vinduer svarende til et samlet areal på max. 0,3 m2. Vinduet må ikke anbringes nærmere noget lig end 150 mm. Materialets vægt som for sejldugen.

4.3.03  Forsejl skal føres med løjerter, hager eller i forstagsprofil. Hvis forstagsprofil benyttes må et forsejls målte
LP-mål + den største dimension af forstagsprofilet x 2 (FSP-mål) afrundet til nærmeste hele cm. ikke overstige
det angivne mål for LP.

4.3.04 Genua:

Minimum dugvægt skal være 200 g/m2., hvis sejlet er lavet af dug med ens vægtfordeling.
Minimum total vægt for støbte sejl, som har en uens vægtfordeling i dugen, eksempelvis monteret med 12 løjerter, uden ekstra forstærkninger og med standard kovser/ringe er 5,00 kg.


Forligs maksimale længde er 8,50 m.

LP-målet`s maksimale længde er 4,12 m.

Genuaens halvbredde (JHW) må ikke være større end 2,06m.
Genuaens 3/4 bredde (JTQW) må ikke være større end 1,03m.

Højst 1 reb 0,70 m. parallel med underlig er tilladt.

Sejlet må ikke indeholde sejlpinde.

Cunningham i forlig er tilladt.

Agterliget skal være ret eller konkav.

4.3.05 Krydsfok:

Minimum dugvægt skal være 250 g/m2.

Forligs maksimale længde er 8,50 m.

Agterligs maksimale længde er 7,76 m.

Underligs maksimale længde er 2.90 m.

Maksimale foldemål 1.94 m. fra top er 0,75 m.

Krydsfokken må maksimalt være forsynet med 3 sejlpinde fordelt med indbyrdes lige stor afstand på agterliget.

Øverste sejlpinds maksimale længde er 0,75 m.

Øvrige sejlpindes maksimale længde er 0,40 m.

Fra øverste sejlpind til skødebarm må agterliget ikke have konveks kurve.

1 reb er tilladt. Placeringen er fri.

Cunningham i forlig er tilladt.

4.3.06 Stormfok:

Minimum dugvægt skal være 250 g/m2.

Forligs maksimale længde er 6,50 m.

Agterligs maksimale længde er 5,25 m.

Underligs maksimale længde er 2,40 m.

4.4 SPILER

4.4.01 Minimum spilerdugvægt skal være 30 g/m2.

4.4.02 Sejlpinde er ikke tilladt.

4.4.03 Sejlet skal være symmetrisk om sin vertikale midterlinje og må ikke have nogen anordning, der forandrer dets form.

4.4.04 Maksimum mål:

Sidelig: 8,30 m. (SL)

Underlig: 4,95 m. (SF)

Største bredde og bredde på halv højde SMG = SMW = 6,20 m, målt med spileren udfoldet.

           Bemærk: Spileren må på intet sted være bredere end 6,20 m.

Alle sejlmål tages i overensstemmelse med DS`s handicap regel hvor intet andet er bestemt i klassereglerne.

4.4.05 Jockey-pool er ikke tilladt.

4.4.06 Spileren skal forsynes med sejlnummer som angivet i ISAF's kapsejladsregler.

4.5 SEJLBEGRÆNSNING

4.5.01 Ved deltagelse i klasseløb må maksimalt medføres:

1 stk. storsejl

1 stk. genua

1 stk. krydsfok

1 stk. stormfok

1 stk. spiler

4.5.02 Ved deltagelse i klasseløb er DS` handicap regel gældende hvor intet andet er bestemt i klassereglerne.

4.5.03 Under L23 klassemesterskab må man kun benyttes ét stel sejl. Inden mesterskabets start skal man oplyse om, hvilke sejl man vil anvende. Dette gøres ved at oplyse det nummer, som er angivet på den blå DS-knap i det pågældende sejle. Dette stiller krav til, at alle benyttede sejl skal bære en blå knap fra Dansk Sejlunion. I tilfælde af sejlhavari, hvor et sejl tabes eller beskadiges, mere end det kan repareres, kan protest- og/eller kapsejladskomiteen tillade en båd at anvende sejl, der ikke er opført på sejllisten før starten på stævnet. Sådanne sejl, skal være forhåndsgodkendt i overensstemmelse med DS’s sejlmåling og være

målt og godkendt af L23-Klubben. Dommerbåden skal orienteres om brug af reservesejl før disse benyttes. Umiddelbart efter dagens sejlads skal det beskadige sejl og reservesejlet forevises protest- og/eller kapsejladskomiteen for godkendelse.

4.5.04 Alle sejl som benyttes ved L23-Klubbens klassemesterskab (DM) skal på forhånd være godkendt og bære L23-Klubbens stempel. Godkendelse vil altid ske på førstedagen ved et mesterskab. Et sejl kræver kun godkendelse første gang det benyttes ved et mesterskab.

4.5.05 Ved et klassemesterskab (DM) må man benytte 1 spiler. Ud over denne kan man registrere og få plomberet en reservespiler. Reservespileren må kun anvendes ved større skade på den oprindelige spiler og hvor denne derfor ikke kan benyttes. Hvis plomben brydes, skal kapsejladskomiteen gøres opmærksom på dette så hurtigt som muligt, og den havarerede spiler skal efterfølgende forevises denne. Alle plomberede spilere skal vises til L23-Klubbens klassemåler umiddelbart efter stævnets sidste sejlads for at sikre at de ikke har været anvendt.

TOP

5 SIKKERHEDSUDSTYR

5.1 MINIMUM SIKKERHEDSKRAV

5.1.01 1 stk. lænsepumpe eller 1 pøs på 8 l.

5.1.02 1 stk. anker min. vægt 7,50 kg.

5.1.03 1 stk. ankerline min. diameter 10 mm. og længde min.30 m.

5.1.04 1 stk. rednings- eller svømmevest pr. person om bord (DVN-godkendt)

5.1.05 1 stk. livline. (DVN-godkendt).

5.1.06 Typegodkendte lanterner der er funktionsdygtige i mindst 12 timer, disse skal være i overensstemmelse med søfartsreglerne.

5.1.07 1 stk. nødhjælpskasse.

5.1.08 1 stk. kompas af skibstype.

5.1.09 Værktøj til frigørelse af riggen. Wiresaks eller nedstryger med highspeedklinge.

5.1.10 1 stk. tågehorn.

TOP

6 DIVERSE BESTEMMELSER

6.1 KLASSEBEVISER

6.1.01 Klassebeviser - administreres og udstedes af Dansk Sejlunion.                                                           

6.1.02 Ingen båd er berettiget til at kapsejle som entypeklasse L23 båd, med mindre ejeren er i besiddelse af gyldigt klassebevis og medlemskab af L23-Klubben.

6.2 EJERS FORPLIGTIGELSER

6.2.01 Ejeren er overfor L23-Klubben og DS ansvarlig, for at sikre at ens konstruktion og udrustning af båden ikke omgås, samt at dimensioner angivet i disse klasseregler altid overholdes.

6.2.02 Hvis ejeren er i tvivl om båden overholder klassebestemmelserne kan L23-Klubben`s klassemåler kontaktes for vejledning og evt. kontrolmåling.

6.2.03 Ingen ejer må gøre forsøg på at fravige disse principper.

6.3 GODKENDELSESPROCEDURE

6.3.01 En båds godkendelse som L23 entype skal ske på baggrund af en måling foretaget af en klassemåler, som indsender et til L23 klassen hørende måleskema til DS for godkendelse og udstedelse af et klassebevis.

6.3.02 Både som er fremstillet før den 1/1/1990 og som havde status af godkendt standardklassebåd kan forventes godkendt som entype uden supplerende måling. I enkelte tilfælde kan L23-Klubben eller DS kræve båden kontrolmålt helt eller delvis i følge måleskema.

6.3.03 Godkendte både tildeles et registreringsnummer (sejlnummer) af L23-Klubben.

6.3.04 Det tildelte registreringsnummerskilt skal anbringes indvendig på agter cockpitkarm i bådens centerlinie ca.10 cm. fra den øverste kant.

6.3.05 Oplysninger om godkendte L23 klassemålere kan fås ved henvendelse til L23-Klubben.

6.4 KONTROL

6.4.01 At båden er i overensstemmelse med klassens regler kontrolleres lejlighedsvis af specialklubbens måler, f.eks. ved større stævner.

6.4.02 Kontrolmåling skal altid foregå ved afholdelse af DS Danmarksmesterskab.

6.4.03 L23-Klubbens bestyrelse bemyndiges til at kontrollere, at de af klubben vedtagne bestemmelser for bådtypen overholdes.

6.4.04 Hvis der er mistanke om, at der på nogen måde er gjort forsøg på at omgå disse bestemmelser, skal dette rapporteres til L23-Klubbens bestyrelse, som derefter kan inddrage bådens klassebevis eller i forbindelse med nymåling nægte at godkende båden, indtil sagen er afklaret. Sådanne forhold skal DS informeres om snarest. DS kan til enhver tid gennemføre kontrolmåling og om påkrævet inddrage klassebeviset eller nægte at godkende båden.

6.4.05 Spørgsmål om reglernes fortolkning skal henvises til L23-Klubbens bestyrelse, der senest 14 dage efter en fortolkning er sket meddele klubbens medlemmer og DS resultatet af denne. Spørgsmål om fortolkning kan ankes til DS, ligesom DS kan gøre indsigelse overfor fortolkninger foretaget af L23-Klubben.

6.5 BEMANDING OG UDRUSTNING

6.5.01 Bemanding til DS Danmarksmesterskab skal være 2 eller 3 personer.

           Bemærk: Denne regel er ændret på Generalforsamlingen 2015 og efterfølgende godkendt af Dansk Sejlunion,
          
og kan benyttes fra og med DM 2015.
           Man skal forvente at tilmeldingsgebyr er det samme hvad enten man tilmelder 2 eller 3 personer ved DM.
           Antal besætningsmedlemmer bestemmer man senest ved DM chek-in, og det kan ikke ændres efterfølgende.

6.5.02 (Regel om ejer skal være om bord ved DM er udgået)

6.5.03 Trapez`er, hængestropper, håndtag og lignende til afbalancering af båden er ikke tilladt.

6.5.04 Hvis båden er forsynet med søgelænder, gælder ISAF`s kapsejladsregler herom.

6.5.05 Enhver form for tung udrustning (akkumulator, anker eller lignende) skal omhyggeligt være fastgjort eller surret således, at det ikke kan rive sig løs uanset bådens krængningsvinkel.

6.5.06 Indenbords motorinstallation er tilladt; men berettiger ikke til godtgørelse ved beregning af kapsejladsresultater.

6.6 DEPLACEMENT

6.6.01 Deplacementet for den komplet færdige klassebåd inkl.. skrog, overbygning, aptering, køl og ror samt beslag; men uden sejl, batteri, mast, bom, spilerstage, stående- og løbende rig samt udrustning er min. 1422 kg. fra byggenummer 351. Deplacementet for både med byggenummer før 351 skal efter DS handicapregel i målekondition være min. 1540 kg. Se målekondition ! 

6.6.02 Såfremt det er nødvendigt at forsyne et fartøj med ballast for at overholde klassens minimum deplacement, skal denne ballast bestå af bly som deles i 3 lige store dele. De 2 dele fastgøres på undersiden af sidedækket ved røstjernene i henholdsvis styr og bagbord side. Denne ballast må højst have en tykkelse på 100 mm målt vinkelret på undersiden af dækket. Den sidste del af ballasten fastgøres indenbords i bådens bund umiddelbart agten for masten. Denne ballast regnes ikke som kølvægt i.h.t. DS handicapregel.

6.6.03 Enhver form for indenbords ballast skal være indstøbt i glasfiber.

6.6.04 Tillæg for sejl og udrustning i.h.t. DS`s handicap måleregel er 47 kg. Øvrig anslået vægt på batteri er 20 kg. og rig 51 kg. Minimum vægt på batteri skal under klasseløb være 12 kg.

6.7 DISPENSATION

6.7.01 L23-Klubben kan for enkelte både søge dispensation hos DS, for afvigelser fra disse klassebestemmelser, hvis det er bestyrelsens sikre overbevisning at afvigelsen ikke er foretaget for bevidst at forbedre bådens sejleregenskaber.

6.8 REKLAMER

6.8.1 Båd og besætning skal ved klasseløb overholde de i DS gældende reklameregler for kategori A.

          Bemærk: Dansk Sejlunion's reklamekategorier er afskaffet. Det vil sige, at en L23 må ikke bære reklame på skrog
          eller sejl ud over producentens mærke i følge ISAF's reklameregulativ 20. Dog må/skal båden bære en eventuel
          stævnereklame.

6.9 VINDSTYRKE

6.9.1 Sejladser under vores klassemesterskab (DS DM) må ikke startes i middel vindstyrke over 13 m/s.

TOP

7 TEGNINGER

7.1 TEGNINGSLISTE

           Bemærk: Følgende tegninger findes som komplet sæt i Dansk Sejlunion, samt originalerne,
           som ligger til grund for bådens godkendelse som Dansk Entypeklasse, er i L23-Klubbens varetægt.
           Tegningerne er i 2012 scannet og rentegnet, hvorefter de kan hentes her som PDF-filer.
           Bemærk at værdier på tegningerne kan være ændret efter deres tilblivelsesdato.
           Værdierne angivet i klassereglerne er altid de gældende. 

7.1.01 Linjetegning. 1:10                                                                     Hent tegningen i PDF-format (4,5 MB)

7.1.02 Spanterids. 1:10                                                                         Hent tegningen i PDF-format (1,7 MB)

7.2.01 Apteringstegning SB samt kahyt. 1:10                                    Hent tegningen i PDF-format (9,6 MB)

7.2.02 Apteringstegning BB, skot, røstjern og mastestøtte. 1:10     Hent tegningen i PDF-format (9,9 MB)

7.3.01 Køltegning (form, placering og fastgørelse). 1:5                    Hent tegningen i PDF-format (6,5 MB)

7.4.01 Rortegning (form, placering). 1:10                                          Hent tegningen i PDF-format (1,1 MB)

7.4.02 Rorskitse (rorstamme, rorbrønd). ca.1:10                              Hent tegningen i PDF-format (1,6 MB)

7.5.01 Rig- og sejltegning. 1:20                                                            Hent tegningen i PDF-format (8,1 MB)

7.6.01 Dæksplan (Forstag- og røstjernsfæste). 1:10                           Hent tegningen i PDF-format (4,4 MB)

7.7.01 Klassemærke, tegning og beskrivelse. 1:2,5                            Hent tegningen i PDF-format (1,4 MB)

7.8.01 Masteprofil. 1:1                                                                          Hent tegningen i PDF-format (1,0 MB)

7.9.01 Salingshornprofil. 1:1                                                                Hent tegningen i PDF-format (0,5 MB)

Andre tegninger der understøtter klassereglerne:

Topvant- og undervant fæste under dæk                                            Hent tegningen i PDF-format

 

Denne udgave af L23-Klubbens klasseregler er senest blevet ændret på L23-Klubbens generalforsamling den 4-3-2012.
Klassebestemmelserne er oprindelig udformet i 1977 og blev radikalt ændret i forbindelse med entypegodkendelsen hos Dansk Sejlunion i 1989.

TOP

Fortolkning af klassereglerne.

L23-Klubben kommer løbende ud for, at bl.a. materialeudviklingen gør, at vores klasseregler bør opdateres.
Kun på en kommende generalforsamling kan vi vedtage ændringer af vores regler.

Der kan opstå behov for en fortolkning af vores regler, indtil en ny og mere præcis regel vedtages.
En regel har en intension, som ved en fortolkning vil ligge til grund for bestyrelsens holdning.
Man skal være opmærksom på at klubben og en klassemåler, i første omgang, varetager alle andre sejlers interesser og IKKE den enkelte involverede sejlers umiddelbare interesse.

En fortolkning, fra L23-Klubbens side, vil blive gjort ud fra følgende:
1) Vi vil fortolke reglerne ud fra bådens konstruktionstegninger og anden tilgængelig dokumentation.
2) Bestyrelsen vil fortolke med udgangspunkt i intensionen i de gældende regler.
3) Ingen fortolkning skal favorisere et mindretal af både.
4) Hvis der ikke kan leveres materiel, som overholder vores gældende regler, vil bestyrelsen tage initiativ til ændring af vores
     klasseregler på en kommende generalforsamling.
5) En dispensation, fra vores klasseregler, kan kun gives af Dansk Sejlunion efter en anmodning fra L23-Klubben.

Ethvert medlem kan frit fremlægge forslag til ændring af gældende klasseregler.
Disse skal fremsendes til bestyrelsen, hvorefter de vil blive fremlagt på den kommende generalforsamling.

 


TOP

Nye master med nye topbeslag leveret fra John Mast.


Her 3 L23 master hvor den til højre er monteret med det nye topbeslag og hvor agterstaget skal flyttes nærmere masterøret.!!

Vær opmærksom på at topbeslaget på nyere master er af en anden type hvor agterstaget kan fæstes længere agterover end vores regler tillader.

L23 Klubbens klasseregler foreskriver:

3.4.15 Agterstagets fæste på mastens øverste endebeslag må max, være 65 mm agten for enden af masterør eller dennes forlængelse jvf. rigtegning 7.5.01.

Bemærk: Denne regel er senest på L23-Klubbens generalforsamling 2012 ønsket videreført af et flertal.

Hvis man borer nyt hul i topbeslaget, til fæste af agterstaget, skal man være opmærksom på, at dette bores, med samme afstand til nærmeste kant af beslaget, som det eksisterende. Et nyt hul som overholder disse retningslinjer, vil, i følge firmaet John Mast, ikke betragtes som en ændring af konstruktionen.  

Det nye beslag er muligvis monteret med et hjul til storsejlsfaldet, som har en større diameter end det gamle.
For at få plads til montering af agterstaget kan det måske være nødvendigt, at udskifte hjulet med et med en
mindre diameter. Det større hjul kan i sig selv give et forkert træk i flynderen, med mindre man laver et nyt hul i flynderen
til storsejlsfaldet længere agterover.

Hvis man ønsker større plads mellem agterstag og mast i toppen tillades det at føre storsejlsbommen lavere på masten.

L23-Klubben - Hans Jørgensen.


TOP

Laminatspecifikationer for L23.


Disse specifikationer er udarbejdet ifm. L23 DS godkendelse som Dansk Entypeklasse.
De vil i tilfælde af en produktion af L23 genoptages ligge til grund for en sådan.
I samme forbindelse blev der udarbejdet et måleskema, som ikke er opdateret efterfølgende Se HER !!


1 SKROGET

1.1 Skrogsektionen støbes i glasfiberarmeret polyester (GFP) i en samlet form.

1.2 Gelcoat består af et lag isoftalsyrebaseret polyester med en færdig lagtykkelse på 0,4 - 0,6 mm (480 - 720 g/m2).

1.3 Laminat, 1 lag GFP bestående af en 300 g/m2 pulverbundet glasfibermåtte nedlagt i en farveløs standardpolyester. Laget udrulles omhyggeligt for luftblærer. Lagtykkelse svarende til 0,66mm.

1.4 De resterende lag består af 600 g/m2 emultionsbundet polyestermåtter nedlagt i polyester med udrulning for luftblærer for hvert lag glasfibermåtter. 4 lag over vandlinjen. 5 lag under vandlinjen. Hver lagtykkelse svarer til 1,33 mm.

1.5 Indvendig er synlige overflader beklædt med isolerende vinyl. Skjulte overflader er behandlet med topcoate.

1.6 I forstævn og bund overlappes glasfibermåtterne fra begge sider til en samlet tykkelse på minimum: 1 + 8 lag over vandlinjen, 1 + 10 lag under vandlinjen samt 1 + 14 lag omkring kølfæste. F.eks. 1 + 8 betyder 1 lag 300 g/m2 + 8 lag 600 g/m2 måtte.

1.7 Bunden i kølens længde overlapper glasfibermåtterne i en bredde på min 300 mm.

1.8 Skrogets minimumtykkelse er fastsat til:
Fribord 6 mm.
Under vandlinjen 8 mm.
Mellem bundstokke 17 mm.

2 KØL

2.1 Kølen består af en med GFP omstøbt blykøl.

2.2 Kølen monteres i våd polyester i en reces i bunden af skroget.

2.3 Bundstokke indstøbes med 4 lag 600g/m2 måtter.

2.4 Den udvendige glasbeklædnings tykkelse er 10 mm.

3 DÆK, RUF OG COCKPIT

3.1 Dæk, ruf og cockpit er støbt i et stykke og monteret til flangen på skroget med 6 mm rustfri maskinskruer, underlagt rustfri skiver på undersiden. Afstand mellem maskinskruer 100 mm. Samlingen mellem skrog og dæk er tætnet med Sikaflex eller lignende.

3.2 Støbedelen indeholder samtidig adgangsåbning fra cockpit til kahyt, anlæg for garage, forluge, ankerbrønd samt åbninger for SB og BB kistebænk i cockpit.

3.3 Adgangsåbning lukkes af to stk. løse teak marineplywoodplader med en tykkelse på 12 mm.

3.4 Anlæg for garage lukkes af garagetag af et lag gelcoat med 1+4 GFP.

3.5 Dæksektion støbes af et lag gelcoat på oversiden som for skrog.

3.6 Laminat, 1 lag 300 g/m2 pulvermåtte som for skrog.

3.7 To lag 600 g/m2 måtte overalt af samme type og monteret som anført for skrog.

3.8 Alle vandrette flader på dæk, cockpitbund, sæder i cockpit er forstærket med en 9 mm plywoodplade, hvorefter hele sektionen er beklædt med et lag 600 g/m2 GFP på undersiden.

3.9 Forluge og ankerbrønd dækkes af hængslede lugedæksler af et lag gelcoat og 1+3 GFP. Forlugedækslet låses af 3 indvendige anbragte forvridere.

3.10 Vinduer er af 4 mm akrylplade udvendig påsat i tætningsmateriale og påskruet med rustfri, selvskærende skruer med 50 mm afstand. Vinduer er evt. monteret i aluminiumsrammer.

3.11 Røstjern er indstøbt til skrog med 5 - 6 lag GFP-måtte på 600 g/m2.

3.12 Ruftag indvendig er beklædt med 6 mm plywood. Anden synlig overflade er behandlet med topcoat.

3.13 Skydekappe af GFP støbt som øvrige luger eller udført i teak marineplywood eller anden plastmateriale.

3.14 Agterspejl støbt i 1+4 med forstærkninger for beslag. Hjørner mod skrog forstærkes til i alt 1+8.

3.15 Kistebænksåbningerne lukkes med hængslede luger støbt som sæder i cockpit eller af 16 mm teak marineplywood.

4 ROR

4.1 Ror støbes til i alt 1+4 lag og med 5-6 overlæg ved samlinger.

4.2 Rorstamme indstøbes i ror.

5 APTERING

5.1 Tværskibs skotter indstøbes direkte til skrog med to lag 600 g/m2 GFP på begge sider

5.2 Alle ikke angivne indstøbninger består af min. 2 lag 600 g/m2 GFP på den ene side.

TOP

Målekondition.

Målekondition angive i hvilken tilstand båden skal være når den kontrolvejes eller kontrolmåles.
Kravet for målekondition følger DH-reglen.
Det vil sige, at hvis minimum krav i klassereglerne til skrog, rig og sejlmål ikke overholdes, kan båden ikke få udstedt et klassebevis.

Checkliste.

Målekondition ved måling i vandet og ved vejning relevant for L23:

1.   Alle tanke og hulrum skal være tomme.
2.   Påhængsmotor må ikke være ombord.
3.   Intet løst udstyr må være ombord, fx hynder, reservesejl, redningsflåde, beklædning, fødevarer, eller andre varer,
      kogegrej, køjetøj, spisebord og lignende. Ligeledes sikkerhedsudstyr i følge vores klasseregler hvor andet ikke er angivet.
4.   Ét stel sejl skal være ombord, dvs. 1 storsejl, 1 krydsfok, 1 genua og 1 spiler.
5.   Udstyr der skal være om bord er luger, trappetrin, dørk, rundholter, anker med tov men uden kæde, 1 sæt fendere,
      1 sæt skøder til forsejl, storsejl og spiler, 1 sæt fortøjningstovværk, batteri (12-20 kg), fald osv.
6.   Alt “løst udstyr”. nævnt i pkt. 4 og 5 skal placeres på dørken (ved måling) i kahytten agten for masten, dog højst 1.50 m
      agten for masten.
7.   Mastehældningen (ved måling) skal være sat agter over til sin normale justeringsposition. Mastehældningen må aldrig
      være sat foran for sin lodrette position.
8.   Al stående rig skal være tot (ved måling).
9.   Al løbende rig skal være slæk (ved måling).
10. Bommen skal placeres i sin laveste position, vinkelret på masten, i bådens centerplan og sikret mod bevægelse (ved måling).
11. Spilerstagen skal stuves i normal position.
12. Ingen person må være ombord under flydemålingen.
13. Enhver form for udstyr med stor vægt som indenbords ballast, batterier og lignende skal være sikkert fastgjort.

     

TOP

DH sømiletider, TCC og mål for L23.

Sidst opdateret 26-3-2015.

DH sømiletider er ikke ændret i 2015.

L23 som overholder L23-Klubbens klasseregler tildeles følgende sømiletider:
For at kunne sammenligne tidligere sømiletider er dem fra 2012 og 2011 vist.

                         2013/15         2012          2011
GPH                  681,0           696,0         697,2
TCC/"LYS"     1,048           1,023         1,013
TACIL              844,8           865,8         944,2
TACIM             673,6           686,8         674,4
TACIH              601,0           616,6         603,6
TAUDL           1090,0         1120,2       1232,8
TAUDM            835,8           856,8         837,2
TAUDH             732,6           759,0         745,4


L 23 - krav til udstedelse af klassebevis.
Hvis et mål er større end klassens max. mål udstedes et DH-Målebrev.

 

 

 Bådtype

 Klassestatus

 Bådstatus

 

L 23

Klassebåd - Int./Nat.

Entypekølbåd

Skrog

 

 LOA

 OF

 OA

 STF

 AF

 

 

7,16

0,75

0,00

0,88

0,00

 

 

 Bmax

 SBmax

 UDFSB

 UDFBB

   

 

2,40

4,20

0,17

0,17

   

 

 Gmax

 SGmax

 FBSB

 FBBB

 

 

 

4,87

4,20

0,68

0,67

 

 

 

 D

 K

 KC

 KF

 

 

 

1,54

0,65

0,92

Lav

 

 

 

           

 

           

Rig/sejl

 

 E

 P

 HB

 MGU

 MGM

 

 

2,30

8,40

0,14

1,00

1,70

 

 

 J

 FSP

 Tmax

 LP

 JHW

 

 

2,85

0,00

8,50

4,12

0,00

 

 

 ISP

 SPL

 SL

 SF

 SMG

 

 

8,78

2,85

8,30

4,95

6,20

 

 


Hvad de enkelte værdier står for kan man se på www.websejler.dk

 

TOP 

L23 Tegninger..                                                                    

Rig. 

 

 
                                             Hulkehle i bom skal være min 1,90m.

TOP                                                

Sejltegning.

 

Storsejl skal være fæstet til bom min 1,90m.
Spiler største bredde og bredde på halv højde SMG = SMW = 6,20m.
.
 

TOP

L23 Bådnummer - hvor finder jeg det.

For det meste er bådens nummeret det samme som nummeret i storsejlet.

Er man i tvivl, er bådens nummer ridset ind i skroget, da det blev støbt.

L23-ere med nummer 1- 349, som er bygget på Åges Værft, er nummeret ridset ind i skroget lige over roret i SB side.
For at se nummeret skal man formentlig fjerne bundmaling og primer i det pågældende område.

L23-ere med nummer 350-404, som er bygget hos Peter Bjørn Olsen i Stubbekøbing, er nummeret ridset indvendig i skroget i BB side.
Man skal åbne BB kistebænk luge, og se efter nummeret indvendig i båden lige under hvor overbygningen er samlet med skroget.

 

 Her vist nummeret på D373.

 

TOP

L23 Klassebevis og Kapsejladslicens - hvordan.

Fra 2011 indfører Dansk Sejlunion en årligt Kapsejladslicens !!!

Bemærk: Fra 2011 erstatter Dansk Sejlunion klassebeviset som et gyldigt bevis med et Certeficate / kapsejladslicens.
                 Navnet på det tidligere klassebevis hedder nu International Measurement Certificate.


Generelt..
På baggrund af bådens klassebevis eller DH målebrev opkræve Dansk Sejlunion en årlig kapsejladslicens.
Alle bådejere som tidligere har haft et klassebevis eller målebrev får tilsendt en TastSelvKode samt en vejledning.
TastSelvKoden benyttes på hjemmesiden www.websejler.dk til at registrere sig med en e-mail adresse og efterfølgende skal man rekvirere et password.
Hvis man ikke har modtaget en TastSelvKode kan man via hjemmesiden oprette sig som ny bruger.
Med et password kan man logge på websejler og se sine ejer- og båddata i Doggen.
Et password kan efterfølgende ikke ændres til noget man evt. bedre kan huske.
Har man glemt sit password kan man altid rekvirere et via websejler og den registrerede e-mail adresse.
Fornyelse af en kapsejladslicens skal ske årligt og koster 250 kr. for 2012.
Først når man i Dansk Sejlunion har registreret betalingen kan man hente sit Certeficate / licens på websejler.
Fremover vil man ikke få tilsendt klassebevis eller målebrev, disse data er kun tilgængelige via www.websejler.dk.
Fremover er det certifikatet som er bevis på at, man har betalt sit licens og er det gyldige dokument.


Klassebevis kontra målebrev..

Som de fleste ved, kræves der en måling af en sejlbåd, før denne kan deltage i kapsejladser. Både, som ikke er lavet i større antal, kan dyste mod hinanden efter DH reglen, som Dansk Sejlunion administrerer, og hvortil der udstedes målebreve. L23 er af Dansk Sejlunion godkendt som en Dansk Entypeklasse. Det betyder, at hvis båden overholder L23-Klubbens klasseregler, vil den kunne få tildelt et klassebevis. L23 både med klassebevis, er således godkendt til at sejle imod hinanden, som værende ens både. Ikke noget med en udregning før man kender resultatet - nej første båd i mål er vinder.. Et klassebevis kræves, hvis man vil sejle mod andre L23 i klasseløb, eller man vil deltage i L23 DM. Med et klassebevis tildeles man ligeledes et mål, som gør, at man også kan sejle efter DH reglen, hvis man f.eks. sejler aftensejladser i en klub, hvor man ikke er L23 nok til at få sit ejet løb. Hvis båden, ved en måling af båd og sejl, ikke overholder alle punkter relateret til vores klasseregler, vil Dansk Sejlunion udstede et målebrev, med et individuelt mål.
Et krav er at man skal være medlem af en sejlklub under Dansk Sejlunion.


Hvad gør jeg hvis båden ikke har hverken målebrev eller klassebevis..

Man skal henvende sig til sin sejlklubs måler. Er der ikke en måler i sin sejlklub skal man bede sejlklubbens bestyrelse om at de får en aftale med en måler i en naboklub.

Klubmåleren kan undersøge om båden tidligere har været målt.

Hvis båden tidligere har haft et klassebevis, kan sejlklubbens måler lave et ejerskifte til den nye ejer. Han skal dog samtidig sikre sig, at nye sejl, som ikke bærer Dansk Sejlunions godkendte blå knap bliver kontrolleret og får isat en knap, samt at disse sejl overholder klassens mål.

Hvis det viser sig, at båden tidligere har haft et målebrev, kan sejlklubbens måler fortælle, hvad der skal rettes på båden eller sejl, så båden kan tildeles et klassebevis. Hvis både, af en eller anden grund, ikke kan godkendes efter klassereglerne, kan der stadig udstedes et målebrev på baggrund af et tidligere.

Hvis båden aldrig har været målt, skal man bede sejlklubbens måler om, at måle båden efter de normale DH regler. Det drejer sig om rig og sejl. Der er ikke nogen ekstra mål, som skal foretages, fordi det er en L23. På baggrund af målingen, og målerens efterfølgende indberetning til Dansk Sejlunion, vil der blive udstedt et klassebevis, hvis klassereglerne overholdes ellers et DH målebrev.


Har man et målebrev eller klassebevis fra en tidligere ejer..

Hvis båden tidligere har haft et klassebevis hos den tidligere ejer, kan man ved at henvende sig til Dansk Sejlunion få lave et ejerskifte. Dog skal man sikre sig, at alle sejl har blå knap og er godkendt ifølge klassereglerne. Dette kan din sejlklubs måler hjælpe dig med.
Dansk Sejlunion kontaktperson ved ejerskifte.
Mikael Jeremiassen
Kapsejlads- og breddekonsulent Målebreve
Tel.: 4326 2186
mikael@sejlsport.dk

Hvis båden tidligere har været tildelt et DH målebrev, kan sejlklubbens måler fortælle, hvad der skal rettes på båden eller sejl, for at båden kan tildeles et klassebevis.
Hvis både af en eller anden grund ikke kan godkendes efter klassereglerne, kan der stadig tildeles et DH målebrev på baggrund af et tidligere.


Klasseskilt..

Når båden har fået tildelt et klassebevis, og man er medlem af L23-Klubben, kan man henvende sig til denne, for at få udleveret et gratis klasseskilt. Dette sættes fast indvendigt, agter i cockpittet, som tegn på at båden er "klasset". Hvis du køber en båd, hvor dette skilt er monteret, er det tegn på, at båden tidligere har haft tildelt et klassebevis.


L23 målekrav til et klassebevis..

På Dansk Sejlunions www.websejler.dk ,kan man finde de mål, som ligger til grund for tildeling af et klassebevis.
Man skal søge under Bådtyper / Søg bådtyper og indtaste Bådtypen: L 23. Herefter vælges bådtypen L 23 og man kan nu se bådens mål som krævet i klassereglerne.

På L23-Klubbens hjemmeside finder man klassereglerne.   KLASSEREGLER

Kontaktperson ang. klassebeviser og målebreve hos Dansk Sejlunion er:
Mikael Jeremiassen
Kapsejlads- og breddekonsulent Målebreve
Tel.: 4326 2186
mikael@sejlsport.dk


L23-Klubbens klassemålere:

På hjemmesiden under Bestyrelsen finder du L23-Klubbens klassemålere.
Klassemålerne benyttes ved kontrolmåling ifm DM, hvor sejlene påføres et DM stempel første gang de benyttes ved et DM.
Klassemåleren benyttes i tilfælde af, der er tvivl om båden på alle områder overholder klassereglerne mht. indretning, og hvor klassereglerne foreskriver mål, som er forskellige fra klassens krav relateret til DH-reglen.
En klassemåler kan altid kontaktes angående spørgsmål til vores klasseregler og Dansk Sejlunions regler.
Klassemålere kan tage initiativ til kontrolmåling af sejl før et DM, så man på forhånd er sikret at ens sejl er ok.

 

Nye sejl hvad skal jeg gøre:

Bed altid sejlmageren om at isætte blå knap ved køb af nye sejl. Husk at aftale prisen herfor.
Hvis sejlmageren isætter blå knap i et nyt L23 sejl, skulle det være garanti for at sejlet overholder klassereglerne og du skal ikke foretage dig yderigere.
Har du købt nye eller brugte sejl, som skal benyttes til kapsejlads, og som ikke har en blå knap,
kan du kontakte en sejlmager eller din sejlklubs måler, for at få blå knap i sejlene.

 

Bemærkninger..

Der skal være blå knap i alle de sejl, man benytter til kapsejlads - Man betaler for disse ifm en afgift til Dansk Sejlunion.

Et klassebevis / målebrev skal altid registreres på ejeren.

Der kræves at båden tildeles et klassebevis, hvis man vil sejle i L23 klasseløb.
En båd med målebrev kan godt godkendes, af L23 Klubben / klassemåler, til at deltage i klasseløb forudsat, at bådens måltal ikke konflikter med vores klasseregler. (f.eks. en L23 med indenbords motor vil få tildelt et målebrev; men vil godt kunne sejle klasseløb)

Klassebeviset, som fra 2011 benævnes et certifikatet, er bevis på, at man har betalt sit licens og er nu det gyldige dokument, som er påkrævet hvis man vil sejle kapsejlads i følge Kapsejladsreglerne.

For at kunne sejle L23 klasseløb eller L23 DM skal man være medlem af L23-Klubben.
L23 Klubbens Klasseregler er kun gældende for dens medlemmer.  

Før et kunne deltage ved et DM skal alle sejl være kontrolmålt og bære L23-Klubbens stempel.
Kontrolmåling af sejl er kun nødvendigt første gang de benyttes ved et DM.

Det er altid bådejerens ansvar, at båden og dens indretning og udstyr overholder de krav der stilles ifm en kapsejlads. 

Du og din sejlklubs måler er altid velkommen til at kontakte L23-Klubben hvis i har spørgsmål.

Med sejlerhilsen Hans Jørgensen D140 Zero.

TOP

Præmieregulativ for L23-Klubben.

Præmier, fra den arrangerende klub og Dansk Sejlunion til en L23, kan gives til alle besætningsmedlemmer, selvom båden ikke har et medlem af L23-Klubben om bord.

Kun en bådejer kan blive aktivt medlem af L23-Klubben. Medejere skal være registreret pr. 1/1 det pågældende år som passivt medlem for at kunne ligestilles som aktivt medlem (bådejer). Eller på det tidspunkt hvor det aktive medlemskab oprettes.

L23-Klubbens præmier / sponsorpræmier kan kun vindes af L23 besætninger, hvor et aktivt medlem (bådejer) eller passivt medlem (medejer eller øvrigt familiemedlem) har været besætningsmedlem på båden.

L23-Klubbens vandrepræmie ved DM (L23 halvmodel) påhviler det bådejeren af den vindende båd, at denne opbevares forsvarligt og afleveres til L23-Klubben inden næste års DM.  

L23-Klubbens bestyrelse.

TOP

Låneerklæring.

Hvis man låner en båd til kapsejlads, og den person som står som ejer på klassebeviset / målebrevet /kapsejladslicens ikke er om bord, skal der altid udfyldes en låneerklæring. Når man låner en båd gør man kravet til klassebevis / målebrev /kapsejladslicens gyldigt overfor låneren, ved at ejer og låner underskriver en låneerklæring.
Låneerklæringen skal sendes, sammen med tilmeldingen, til den arrangerende sejlklub.
Hvis båden ejes af en sejlklub eller en institution, hvor dennes navn er på klassebeviset / målebrevet /kapsejladslicens, kræves der ikke en låneerklæring hvis båden benyttes af klubbens eller institutionens medlemmer.

Her kan du downloade Dansk Sejlunions Låneerklæring  KLIK HER..

 

TOP