L23 Trim guide.
L23-trim ved Hans D140.
Mastetrim.
Storsejlstrim.
Agterstagstrim.
Genuatrim.
Fokketrim.
Spilertrim og sejlads.
Spilerbom på fordækket - montering
og spilerhåndtering.
North Sails L23 trimguide ved Theis Palm.
Rigmålere.
Hvilke sejl sejler mestrene med.
L23 Trim af Hans Jørgensen, D140.
Sidst opdateret: 25-3-2007.
Når man ser på deltagerne og deres resultater ved DM, må man erkende, at de gamle garvede er svære at vippe af pinden. Hvis man ikke har mulighed for at sejle mod andre L23, kan det være svært at finde ud af, hvad der er rigtigt, og hvad man især ikke skal gøre, når man vil have max. fart i sin båd. Derfor dette indlæg som inspiration til dem, som måske ikke rigtigt er klar over hvad
man skal fokusere på og som afgjort vil hjælpe på bådens fart.
INGEN NEM GENVEJ - SEJLADS GIVER ERFARING !
Først lidt om båden:
Tøm båden for ALT unødvendigt grej - dog skal du minimum have det om bord, der står i klassereglerne, hvis du sejler i klasseløb. Fjern søgelænderet og tape forpulpitten, så forsejlet ikke ødelægges på skarpe kanter. Hav aldrig en påhængsmotor på hækken - hvis den skal med, så
skal den stuves i bunden af båden omkring mastefoden Her placeres også de sejl, der ikke benyttes samt gasternes IKKE overfyldte sejlertasker. Forkahyt,
ankerbrønd samt kistebænkene agter skal være “tomme". Sikre dig at der ikke er vand indvendig i båden og udluft båden grundigt før en vigtig sejlads.
TØM BÅDEN FOR ALT UNØDVENDIGT GREJ !
Gasternes placering har stor betydning. Når det blæser mellemluft, skal alle mand op på karmen og sidde tæt så langt fremme som muligt . Ikke noget med at kravle frem på sidedækket; men husk man må ikke “hænge”. Man hænger, hvis man falder bagover,
hvis man ikke holder fast i noget med hænder og fødder.!!.
Husk at i hård vind kan der komme nogle store søer. Brug godt sejlertøj.
I let luft skal man sidder fremme i båden på kistebænkene evt. med en gast til læ. Sejl med lidt krængning til læ i
meget let luft.
NÅR BÅDEN KRÆNGER SKAL ALLE SIDDE PÅ KARMEN; MEN UDEN AT
HÆNGE !
Mastetrim:
Mastetoppen monteres med en Vindex og toplanterne. Alt andet overflødigt udstyr fjernes fra toppen af
masten. Som udgangspunkt, for at få trimmet masten optimalt, skal man før denne
sættes, trække forstag og topvanter ned langs masten og påføre disse et mærke ud
for øverste kant af mærket på masten ved bommen. Alle kapsejlende både skal have
to mærker på masten - Et ved overkanten af bommen og et i mastetoppen hvortil
storsejlet må trækkes. Som udgangspunkt, er mærket ved bommen 61 cm over ruffet
ved mastefoden. Hvis dette mål er anderledes, skal man kompensere for dette i
det efterfølgende. Mærket på forstaget benyttes nu til at justere forstagets
længde. Afstanden, mellem mærket og midt bolt hvor forstaget fæstnes i
stævnbeslaget, skal være 1,42 m. Masten skal stå i mastesporet, så afstanden
mellem forkant mast og midt bolt i stævnbeslaget er 2,81 m. Hermed er
udgangspunktet for mastehældningen rigtig. Mærkerne på topvanterne benyttes til
check om masten står lige i båden. Der måles fra mærket til dæk i begge
sider. Når masten står lige i båden måles og noteres afstanden fra overkant af vantskrue til dæk i begge. Forudsat at topvanterne herefter er stabile, vil disse mål fremover danne
grundlag for en kontrolmåling. Denne målemetode er mere nøjagtig, end hvis man bruger storsejlsfaldet til at måle afstanden fra mastetoppen og til de to røstjern i begge sider.
Nævnte metode skulle gerne svare til at masten sættes i foden så fodens forreste “tap” er fri foran masten.
Pinden i mastefoden går således gennem anden sidste “hak” i mastesporet. Hvis man måler forstaget inden man sætter riggen, skal længden mellem midten af endeøjerne være
9,06-9,08 m. Hvis dette ikke kan opnås forlænges forstaget med en
tockler.
Mastehældningen og dennes placering har betydning for bådens balance. Man
skal føle et lille tryk på roret på kryds og slipper man roret skal båden søge
op i vindøjet. For meget tryk kan skyldes hule sejl - hvis ikke skal man gøre
forstaget kortere (masten frem). Omvendt hvis båden er neutral på roret skal
forstaget gøres længere (masten tilbage). Skruehullerne til fastgørelse af salingshorn,
i de oprindelige beslag, er sikkert slidte og med meget slør. Disse kan bores op og nye større skruer, som lige passer, isættes. Når hullerne bores op, skal
salingshornene holdes fremad så salingen sluttelig peger max. 4 grader agterover. Man kan evt. lægge en plade mellem agterkanten af
salingshornet og masten, så den rette vinkel opnås igen.
Salingshornene skal danne lige store vinkler i forhold til topvantet. Ligeledes
skal vinklen i længderetningen være den samme i begge sider, og der må ikke være
slør i beslagene. Nyere salingsbeslag kan ikke ændres mht. vinkelen når først de
er nittet på masten.
SALINGSHORNENE FREMAD SÅ DE ER NÆSTEN (4 grader) VINKELRETTE LANGSKIBS...
Topvanterne strammes, og man måler fra de to mærker på topvanterne til dæk, at
afstanden er ens i de to sider. Undervanterne skal til at starte med være helt slække.
Nu strammes agterstaget ALT hvad der kan trækkes, så masten krummer kraftigt agterover. Hvis storsejlsfaldet
fæstes til bomnokken kan man også stramme storskødet og dermed krumme masten yderligere. Nu er masten blevet "kortere",
og man strammer topvantet. Efter en kontrol at masten står lige i båden, løsnes agterstaget.
Under sejlads med genua i frisk vind checkes senere om læ topvant ikke står løs. Undervanterne strammes nu, så masten næsten er lige. Ved at hive i undervanterne en af gangen, kan man checke om masten er så ret, som den kan blive. Hvis man
ser op langs hulkehlen hvor storsejlet fødes, kan man nemt se, om masten er lige. Undervanterne skal senere ved sejlads efterjusteres afhængig af storsejlets forkurve.
Storsejl med lille forkurve skal have undervanterne strammet godt (masten lige
med slægt agterstag) og omvendt med
storsejl, der har mere forkurve skal riggen have løsere undervanter. Husk at jo mere
lige mast man sejler med, jo mere stiv og stabil er denne ! Masten må godt i
hård vind falde 10cm ud til læ i toppen. Ligeledes kan man fordel justere
undervanterne afhængig af vindstyrken. Mere tot undervant ved stigende
vindstyrke. Nogle storsejl kræver at masten buer bagover på midten (2 omgange ekstra på undervanterne) ved slægt agterstag, hvis der skal sejles i hård luft med genua eller fok. I let vind kan man med fordel slække undervanter
så storsejlet står rigtigt uden at hækstaget hives og forstaget dermed strammes
for meget.
MASTEKRUMNINGEN JUSTERES
PÅ UNDERVANTERNE TIL AT PASSE MED STORSEJLETS FORKURVE OG FACON !
Hvis man ved at stramme agterstaget, når der kommer vind, får for fladt storsejl evt. med en fold fra bomnokken op til masten over
salingshornet, skal undervanterne strammes mere. Omvendt, hvis storsejlet er syet med stor forkurve, skal undervanterne måske slækkes lidt; men ikke for meget da en ret mast er stivere og mere stabil.
Topvanterne skal stå så stramt at de ikke er løse i læ. Dette gælder dog ikke med genua i 10 s/m. Generelt skal riggen stå meget hårdt; men det er samvittigheden, som afgør hvor hård, man vil være ved båden.
Det anbefales at topvanternes rigspænding måles med en rigmåler. Jeg har en
Vajert - Vari Vant Sweden, som skal vise 6,5. Hvis man måler med en Tension
Gauge PT-2 (5mm) skal den vise 22.
TOPVANTERNE SKAL GENERELT VÆRE STRAMME !
Ældre både har ikke røstjernsfæste indvendig i båden ved undervanterne. Hvis båden ikke har dette, skal man ikke spænde undervanterne
for
meget. Samme type fæste som bruges til topvanterne kan benyttes til
undervanterne..
Trim af agterstag: ”Speederen”
I let luft skal der ikke hales for meget i agterstaget og specielt i let luft og sø må forstaget godt stå og fjedre i søen. Sejl IKKE for højt. Læ tickler i genuaen skal “trække” HELE tiden!!
I øgende vind strammes agterstaget; men hvis storsejlskappen begynder at blafre, skal agterstaget slækkes indtil kappen igen er rolig og trækker. Evt. efterstrammes
undervanterne for at agterstaget kan strammes mere.
På slør skal man slække agterstaget så mastetoppen kommer frem og forliget ikke står for stramt.
Mærker på tovværket til agterstaget kan hjælpe med hurtigt at finde det rette trim.
Forstaget skal ikke stå for stramt hvis der er sø som
"stopper" båden. Først når man fornemmer at vinden er så kraftig, at der er trækkraft gennem søen, strammer man agterstaget for at holde forstaget mere
stramt. Husk at eftertrimme storskødet og løjgangen til storsejlet hvis agterstagstrimmet er ændret.
JUSTER AGTERSTAGET EFTER VIND OG SØ !
Storsejlstrim:
Storsejlet sættes med faldet; men forliget skal ikke overstrammes. Evt. justering kan senere ske med cunningham. Flynderen må ikke komme højere end mærket på masten.
Hvis storsejlet har permanente rynker langs forliget, kan dette rettes ved, at man løsner
forligets tovværket ved halsbarmen - strækker sejlet ud så rynkerne er væk
og hæfter tovværket igen. En sejlmager kan evt. gøre dette. Det kan dreje sig om op til 15 cm.
I let luft må der godt være rynker ved masten. I øgende vind strammes forliget
med cunningham, så rynkerne forsvinder, og hives cunningham endnu mere, rykkes
dybden fremad i storsejlet. På bommen justeres udhalet efter vindstyrken. Flad fod evt. med minireb i
meget hårdt vejr - medens foden skal være med facon i let vind.
Generelt kan man bruge følgende: I let luft er udhalet slækket ca. 3 cm. i
mellemluft. 1,5 cm og i hård vind er storsejlet trukket ud til mærket. Kickingstrappen sættes; men ikke så den “overtager” storskødets funktion.
I hård vind kan man sætte kickingen hårdt for at krumme masten i bunden og
derved flade storsejlet i bunden. Husk at slæk kickingen inden man går på læns i
hårdt vej. Dette for ikke at overbelaste bom og beslag unødigt. På læns skal kickingen sikre, at bommen holdes nede
så storsejlet trækker hele vejen op.
Generelt skal bommen på kryds stå midtskibs (i centerlinien). Det vil sige, at skødevognen skal trækkes til luv i vendingerne. En lav skødebro ud for agterkanten af bommen mellem kistebænkene er at foretrække i stedet for skødevognen ved nedgangen. Så kan rorsmanden
også bedre selv justere
storskødet, og gasterne har bedre arbejdsplads. En skødebro mellem
cockpitkarmene er optimal for trim; men har den ulempe at kistebænkene ikke kan
åbnes helt. Ved meget let vind og sø skal bommen evt. trækkes en smule til luv for centerlinien; men husk at slække storskødet samtidigt så ticklerne i storsejlets agterlig alle peger bagud.
Omvendt - i hård vind og med problemer med at holde båden, skal skødevognen mod læ med hårdt sat storskøde så kappen trækker, men stadig så båden føles let at styre.
Storskødet og agterstaget trimmes så enden af øverste sejlpind er parallel med
bommen. Der skal være en tickler ud for hver sejlpind, som alle skal trimmes til at pege agterud. Hvis en tickler blafrer frem i læ, skal skødet slækkes lidt. Pas på ikke at hale storskødet for meget så kappen
"lukker".
Man kan "lukke" kappen lidt så læ tickler i toppen blafrer frem i læ, hvis man ønsker lidt mere højde. Husk at efterjustere storskødet, hvis agterstaget har været justeres. Haler man agterstaget åbner kappen, og storskødet skal måske hales lidt så alle ticklerne igen står agterud. Husk når agterstaget slækkes skal storskødet sikkert også slækkes.
Cunninghamhalet skal ikke sættes ret hårdt. Kun ved gamle storsejl eller i hårdt vejr kan faconen trækkes fremad i sejlet ved at hale
dette. Det gør normalt ikke noget at der er rynker langs med masten, når bare sejlet er halet i top. Ligeledes gør det ikke noget, at der er lidt bagluft i
storsejlet.
Øverste sejlpind, som skal være gennemgående, skal man have i tre hårdheder. En blød til
1-4 m/sek. en mellem til op til 8-10 m/sek. og en hård til mere vind. Ved hård vind kan det anbefales at have et helt sæt hårdere pinde.
Sejlpindene skal være af den type som er tyndere mod masten og tykkest ved
agterliget. Dette gælder dog ikke den øverste som god må være lige tyk i hele
længden. En L23 skal IKKE rebes til kapsejlads. Med fok - og halet agterstag samt fladt trimmet storsejl, hvor kun pindene trækker og med alle mand bøffende til luv, kan man sejle båden i op til kuling. Herefter er der ingen som starter en kapsejlads.
Lav et mærke på storsejlsfaldet og et tilsvarende på ruffet så man ved hvor sejlet normalt hales til.
På læns skal kickingstrappen holde bommen ned når storskødet slækkes - her
gælder reglen også at enden af øverste sejlpind skal være parallel med bommen.
STORSEJLSBOMMEN MIDT I BÅDEN PÅ KRYDS SOM IGEN ER PARALLEL MED ENDEN AF ØVERSTE
SEJLPIND !
Genuatrim:
Faldet skal ALDRIG være sat hårdere, end at man lige ser de små rynker ved løjerterne i forliget
eller de lige forsvinder. Ved stigende vind kommer der rynker ved løjerterne. Man strammer
så faldet lidt og checker efter en vending om faldspændingen stadig er som
angivet. Ved
mindre vind skal man huske igen at slække faldet, så rynkerne ved løjerterne
lige kan anes. Hvis ticklerne er meget svære at styre efter, kan det
skyldes at faldet er sat for hårdt. Problemet opstår når forkurven trækkes
for langt frem mod forliget. Pas på med at sætte faldet med meget slægt agterstag og
herefter hiver hjem i agterstaget. Derved kan man overstrække forliget på
genuaen hvilket kan ødelægge denne. Sæt således agterstaget før faldet sættes på
kryds og vær opmærksom på, at forliget ikke strammes unødvendigt når man
efterspænder agterstaget.
MAN MÅ IKKE SEJLE MED FOR STRAMT FORLIG !
Ovenstående er for nyere forsejl. Hvis sejlene er gamle skal faldet sættes noget
hårdere. Ved øget
faldspænding trækkes det dybeste sted på sejlet fremad. Dette punkt SKAL ligge i den forreste
tredjedel i hård vind og næsten midt i sejlet i let vind.
Skødeviseren skal stå, så ticklerne i genuaens forlig i top og bund bevæger sig på samme måde, når man langsomt forsøger at sejle for højt til vinden på kryds.. Alle
tickler (luv og læ) skal generelt alle være rolige og pege agterud. De luv tickler
må dog gerne være en smule "urolige" , (peger skråt opad) Hvis læ tickler er urolige sejler man for lavt til vinden. Hold FART og lad vær med at pine højde. MAN MÅ IKKE PINE HØJDE !
Skødet skal hales på kryds, så genuaen er ca. 10 cm fra enden af salingshornet
(afhængig af sejlmærke og type . Jeg forventer at
salingen har samme længde som de fleste nemlig 62 cm fra mast til topvantet. Vær
opmærksom på at salingshornene kan være længere (max. 70 cm) og afstanden til genuaen skal
derfor være tilsvarende mindre.
En del sejlere har efterfølgende udskiftet salingshornene, hvor længden på disse
er på max. målet 70 cm. Dette gør, at masten får større stabilitet, og riggen
ikke behøver at blive spændt så hårdt. Erfaringen med max. salingshorn er, at
forsejlet godt kan skødes på kryds. Man skal være meget opmærksom på, at genuaen
ikke rammer enden af salingshornet hvis vinden løjer. I let luft og med sø skal genuaen skødes så bunden har mere dybde, medens i hårdt vejr
eller på fladt vand skal genuaen næsten ind og røre topvanterne nede ved røstjernene. For at opnå disse yderpunkter skal man ud fra grundtrimmet
muligvis flytte skødevognen 1
hul frem i let vejr og sø og 1 hul tilbage i hård luft. Der kan med fordel bores
ekstra huller i skødeskinnen for at kunne fintrimme skødeviseren. Hvis båden ved stigende vind krænger og bliver hård på roret flyttes skødeviseren
mere agterover og genuaen hives helt flad i bunden indtil båden igen føles i
balance. BÅDEN MÅ ALDRIG FØLES HÅRD PÅ RORET !
Den kan godt føles hård at STYRE hvilket skyldes bådens relative lille ror.
Lav et mærke på genuafaldet og et tilsvarende på ruffet så man ved hvor meget genuaen er trukket i forliget. Dette er en hjælp når genuaen sættes
efter spilersejlads.
Vær opmærksom på at genuaen og riggen giver sig ved ændrede vindstyrker. Derfor skal
genuaen hele tiden eftertrimmes hvis vinden er varierende i styrke. Et mærke
på genuaskøderne kan hjælpe genuatrimmeren i vendingerne til at sikre at
sejlet kommer helt hjem og står rigtigt efter vendingen.
Fokketrim:
Erfaringsmæssigt ved DM sejler man med de flade genuaer op til 10 m/sek. Problemet med L23 er, at man ikke skal skifte for tidligt til fok, da man ikke kan følge med genuaerne hvis vinden blot løjer en smule
og der er sø. Skift ALDRIG til fok på kryds men vent til der sejles læns.
Skødeviseren på ruffet skal stå så underliget af fokken lige begynder at stå
stramt eller med en meget lille kurve. I hårdt vejr flyttes skødeviseren
agterover så bunden er helt flad. Fokkeskødet hales således at hvis man i læ iagttager agterliget, skal dette være
udenfor salingshornet ca. 3-5 cm. Fokkeskødet må ikke hales for meget eller
skødes for langt fremme så fokken lukker - så smider båden sig, og man mister fart uden at forbedre højden.
Faldet må ikke strammes mere end rynkerne ved løjerterne lige forsvinder. For
hårdt sat fald kan give for meget kurve fremme med urolige tickler til følge.
Man kan med held føre fokkeskødet til den modsatte side af båden. Herved kan
skødet justeres til luv uden unødvendig krængning; men dette kræver lidt
træning.
BÅDEN SKAL ALTID SEJLES I BALANCE !
Spilersejlads:
Lav en spilerpose som kan hænge ved nedgangen. Spileren skal sættes og bjerges herfra.
Båden skal monteres med barberhal som fæstes i skvatlisten ud for topvanterne eller et hul foran.
Spilerstagen kan enten placeres i beslag eller en pose på bommen, eller hvis man øger skinnen på forkanten af masten ned til mastefoden,
så det er det muligt at sætte spilerbommen uden at have en mand på fordækket.
Spilerskøderne skal være af kevlar eller spectra og de skal begge være mindst 16m lange.
Man kan købe skøder af typen hvor yderste "strømpe" fjernes på den del af
skødet, man ikke skal holde om. Herved gøres skøderne lettere, hvilket
især er
en fordel i let luft. Med knuder på enderne af skøderne vil disse ikke løbe ud af blokkene, og
pga. længden af skøderne vil man aldrig komme i vanskeligheder under nedtagning af spileren. Spilerstagens højde justeres altid så den er i samme højde som læ skødbarm og så luv
spilerlig altid “falder ind” i top og bund samtidig.
Et lille fif kan være at lægge læ skøde over enden af
storsejlets bom hvorved læ skøde løftes en del. Endeligt kan man investere i
færdige taperet skøder som er 4 mm. hvor de bindes i spileren og 8 mm i den anden
ende. Luv skøde justeres altid så spilerstagen er vinkelret på
Windexen i mastetoppen.
Storsejlet slækkes altid godt ud med storskødet, og kickingstrappen sættes, så bommen holdes godt nede. Dette er meget vigtigt i hårdt vejr.
Hvis der bliver for stort pres i storsejlet skal kickingen dog slækkes lidt, for at
mindske presset i storsejlets top. På agten for tværs kan man have genuaen oppe sammen med spileren; men på hård skæring eller plat læns er det tvivlsomt om det er en
fordel at sejle med genua og spiler samtidigt.
På plat læns skal L23 sejles så plat som muligt; men aldrig med vinden helt
fra agten. Ved let vind kan man med
fordel skære en smule.
Spilersætning:
Hav ALTID forsejlet sat når spileren sættes eller tages ned.
Undgå at sæt spileren på hård skæring. Fald en smule ved sætningen.
Sæt spilerstagen med skøderne monteret. Check for en sikkerhed skyld igen, at alt er OK.
En gast holder spileren i læen af genuaen og slipper den i takt med, at rorsmanden haler i luv skøde. Når spileren er op langs læ side af genuaen, begynder den anden gast at hale spileren i top.
Først når spileren er i top, og luv skødebarm er halet, så spilerstagen er fri af forstaget, hales læ skøde, og spileren trækker. Herefter fintrimmes spileren. Når denne manøvre er trænet kan spileren sættes og trækker inden man har sejlet to
bådlængder. Spileren skal trække så hurtigt som muligt - alt andet må vente.
Spilernedtagning:
Undgå at bjerge spileren på hård skæring. Evt. falder man lidt under
nedtagningen for at sikre at spileren kommer ned i båden. En gast fanger læ skøde i læ af genua og storsejl og giver tydeligt tegn, når han har godt fat i skødet. Rorsmanden falder
evt. en smule og luv skøde slækkes helt ud så spileren blafrer !. Gasten i læ
kan nu trække spileren til sig.
Det er vigtigt at luv skøde KUN slækkes helt ud når gasten har godt fast i læ skøde.
Først når man er sikker på at situationen er under kontrol, slækkes spilerfaldet i takt med, at gasten til læ bjerger spileren direkte ned i spilerposen, som hænger i nedgangen. Spilerstagen
bjerges herefter.
Hvis spileren senere skal sættes i samme side, kan skøderne blive på spileren.
Hvis spileren skal sættes næste gang i modsat side, afmonteres skøder og fald og trækkes samlet rundt om forstaget til modsatte side, hvor de igen sættes fast til spileren. Ved at mærke enderne af skøderne med samme farve som barmene, vil det forhindre at spileren sættes snoet.
Problemer ved spilersejlads:
Hvis spileren er urolig så check at spileren er halet helt i top.
Ved urolig sø kan man på distancesejlads med held rigge et spilerbomnedhal til som evt.
fæstes i skvatlisten.
Ved stigende vind og på plat læns skal begge barberhal hales helt i bund så der er mere styr på spileren.
På skæring i frisk luft må spilerstagen ikke trimmes tættere på forstaget end
50-60cm. For at kunne fiksere stagen på skæring anbefales det, at benytte skøder
og barberhal af spectra eller anden stabil type tovværk. Skærer båden op mod luv så roret mister kontrollen, skal man KUN slække læ spilerskøde.
Man må ALDRIG slække ud i luv skøde hvis båden skærer op til luv.
Hvis båden i hård vind begynder at pendle fra side til side, skal man checke at kickingen til storsejlet er sat så sejlet er HELT fladt. Ligeledes skal man skære en lille
smule
mere for at sikre, at båden ikke kæntrer til luv. Kør evt. spileren om bag storsejl og fok for at nedsætte vindpresset på spileren. At spileren pendler
fra side til side er et tegn på, at den ikke kan komme af med vinden.
Følgende er ikke for at skræmme de kære sejlere; men en advarsel:
Hvis båden pendler og ender med at vælte til luv er man i store problemer... duk hovedet og hold godt fast. Når båden krænger til luv vil spilerstagen gå ned i vandet - båden bremses og storsejlsbommen kommer med et brag til luv og vandet kommer væltende ind over luv karm. Alle som stadig er om bord står i vand til
lige under knæene. Alt løst grej er
skyllet overbord. En ekstra sikkerhed er at sejle med nederste plade monteret i nedgangen; men normalt vil L23 nu
ligger VANDRET uden der derved kommer vand ned i båden. Nu kræver det at ALLE holder hovedet koldt.
Hvis båden ikke vil rejse sig op pga. for meget vind i spileren holder den nede,
skal man slække SPILERFALDET helt ud. Husk at have knuder i enden af faldet så
det ikke trækkes ud af masten. Båden begynder nu at rejse sig op igen. Check
at læ skøde er trukket så spileren er i læ af storsejl og forsejl. Så snart båden er ved at rette sig op, skal rorsmanden
presse enden af båden op mod vinden ved nogle hårde ryk i roret - storsejlet
bommes tilbage og vinden kommer igen fra luv side. Nu kan man håbe på at vinden løjer så meget, at spileren
kan trækkes i top igen, hvis ikke kan den tages ned i læ af de øvrige sejl. Man må IKKE slække skøder og fald samtidigt så vil spileren bare stå og trække ude i læen. Det er ikke for at skræmme nogen; men kun mine personlige erfaringer, som siger mig, at man ikke skal gå i panik - båden flyder relativt “højt”
og riggen skal nok
holde. HUSK - UNDGÅ at kæntre til luv ved IKKE at sejle for plat (lavt) i hårdt vejr; men skær en smule især i pustene.
Hellere skære op til luv end vælte til luv. I hårdt vejr på læns skal
besætningen holde sig lavt i båden og rorsmanden skal have en fornemmelse af
at han sejler båden ind under spileren. På hård skæring skal besætningen være
bagude og til luv.
HAL IKKE SPILEREN FOR MEGET TIL LUV OG SKÆR EN SMULE I HÅRDT VEJR !
Sejl og sejlfabrikater:
Det er svært at anbefale det ene sejlmærke frem for det andet.
Klik her - for at se hvad
de hurtigste både ved DM sejler med..
Her finder du lidt mere om de enkelte sejl: Generelt om L23 sejl.
Sejlerhilsen Hans D140 - og god fornøjelse med din L23.
North Sails - L23 trimguide.
af Theis Palm - februar 2007.
Trimguiden stilles hermed til rådighed for sejlere, som benytter sejl fra North
Sails,
samt andre, som kunne have nytte af de mange gode råd om trim.
Link til North Sails trimguide for L23:
http://www.northsails.dk/SEJL/DanskeKlasseb%C3%A5de/L23/tabid/12145/language/en-US/Default.aspx
Bemærk at her benytter man en Tension Guage PT-2 (5mm) !! som skal vise 22 på topvanterne.
Rigmålere.
Her mere om de rigmålere, som er nævnt i trimguiden og som kan være
relevant for en L23-ejer.
Vejledningen er ud fra erfaring ved kapsejlads; men det er jo op til den
enkelte, hvor hårdt man vil belaste sin rig og båd.
Vajert - Vari Vant Sweden for diameter 4-6mm, skal vise 6,5 på
topvantet, når den er indstillet til 5mm.
Denne har svært ved at måle undervanterne da spændingen her er mindre.
Spænding af undervanter udføres ud fra krav til mastekurven (storsejlet).
Tension Gauge PT-2 Metric for diameter 5-7mm. skal vise 22 på topvanterne
der er 5mm.
Denne kan måle spændingen på undervantet - bemærk disse er 4mm. hvor målingen er
vejledende.
Se producentens hjemmeside:
http://loosnaples.com/how-to-use-pt-series-tension-gauges
Rig Sense Tension Gauge for diameter 2-5mm.
skal på topvantet 5mm. vise 288 kg.
Se producentens hjemmeside:
https://www.spinlock.co.uk/en/categories/load-analysis/product_groups/rig-sense
Fælles for alle rigmålerne er, at værdierne for topvanterne alle refererer
til 12% af brudstyrken for "standard" 5mm. (19) wier.
Følgende er tegninger og beskrivelse over hvordan man kan montere
spilerstagen på fordækket så den kan sættes og bjerges uden at have en mand
på fordækket. På skinnen på masten, som er ført helt ned til
mastefoden, monteres en "slæde" med et øje til spilerbommen, som
ikke må have et stop. Herved kan spilerstagen justeres trinløst i højden.
Bomophalet føres sammen med en tamp som fæstes til øverste kant af slæden,
så man hæver bom og øje til stagen samtidig. Der monteres et nedhal til
undersiden af slæden. For at løse problemet, med et løst hængende ophal når
spilerbommen ligger på fordækket, skal der monteres et hal til
"fjernelse" af ophalet. Dette hal trækker bomophalet helt ned til
mastefoden så det ikke "fiskes" af genuaen i vendingerne.
Spilerskøderne skal være monteret og ført tilbage til en spilerpose i
nedgangspartiet. Herfra sættes og bjerges spileren. Før hejsning af
spilerbommen skal man huske at løsne følgende: nedhalet til bomophal,
bomnedhal, samt begge spilerskøder. Ligeledes skal evt. genuaskøder være
løse så bommen nemt kan hæves. For at holde spilerbommen nede ved
spilersejlads skal man benytte almindelige barberhal, som monteres i skvatlisten
lige ud for masten i begge sider. I bomningerne skal man huske at få
genuaskødet over bommen før denne sættes på nyt spilerskøde. ! ! ! Ellers
vil genuaskødet være under spilerbommen når denne sænkes ned på dækket og
spileren er
bjerget.
Typisk sætning af spiler: De to nedhal samt begge spilerskøder samt luv genuaskøde løsnes. Spilerstagen hæves til den ønskede højde. Spilerskødet er på forhånd ført gennem spilerbommens yderste øje og ført tilbage i læ side og monteret på spileren, som er i en pose i nedgangspartiet. En gast tager hele spileren op af posen og fører den hen i læ af genuaen. Den anden gast gør klar til at hive spileren op med spilerfaldet. Rorsmanden gør luv spilerskøde klar til at blive halet. På rorsmanden kommando trækkes spileren i top samtidig med at den slippes. Samtidig trækker rorsmanden hjem så spileren kommer frem til bommen, som brases afhængig af det nye trim. Når gasten med spileren har sluppet denne, tager han læ spilerskøde hjem så spileren trækker.
En typisk bjergning: Luv spilerskøde slækkes så spileren kommer i læ af storsejl og genua. En gast gør klar i læ til at bjerge spileren ned i posen. Når denne har godt fat i spileren gør rorsmanden signal til at spileren skal ned. Rorsmanden slækker helt ud i luv spilerskøde. Den anden gast slækker faldet i takt med at spileren kommer ned i posen. Når spileren er vel bjerget og genua og storsejl er trimmet tages spilerstagen ned. Samtidig med at man slækker ophalet til spilerbommen hales nedhalet, indtil bommen ligger på fordækket. Herefter haler man halet til fjernelse af ophalet helt hjem så ophalet er ført helt ned til mastefoden og ikke kan fiskes af genuaen i en vending.
En typisk bomning med spilerstagen: Genua eller fok skal helst være bjerget inden spilerbomningen. Man falder af til plat læns, samtidig med at man trækker læ barberhal helt ned til dækket, og slækker læ spilerskøde. Forgasten gør klar på fordækket, hvor han løfter læ genuaskøde op, så det kan komme over spilerbommen. På tegn fra rorsmanden (råb - så alle kan høre det) bommes spileren. Spilerbommen tages af øjet på masten og sættes på "nyt" luv skøde. Bommen tages af "gammelt" skøde og sættes på øjet ved masten. Rorsmanden slækker lidt i ny luv spilerskøde så bommen kan komme på masten. Storsejlet er samtidig bommet af rorsmanden. Den anden gast trimmer nyt læ spilerskøde samtidig med at læ barberhal evt. slækkes.
Hvis spileren skal sættes i modsatte side: I god tid før spileren skal sættes skal man vurdere om spileren skal sættes fra samme side som den er bjerget. Hvis dette er tilfældet kan spileren sættes som den er i posen. Hvis spileren skal sættes fra modsatte side skal skøder og fald føres samlet til modsatte side. Skøder og spilerfald afmonteres spileren og bindes sammen. Skøder og fald trækkes frem til forstaget. En gast går på fordækket og tager skødet ud af spilerbommen og fører det rundt om forstaget. Gasten løfter spilerbommen over på den anden side af forstaget og spilerkødet sættes igen på spilerbommen. Spilerskøderne med fald hales tilbage i læ af forsejlet til spilerposen hvor de igen sættes på spileren. Hvis man lader spileren ligge i posen, som den er bjerget, kan den nu hales op samme vej, uden at man behøver at pakke spileren. Hvis der er fordel ved at sætte spileren (på læns) omvendt af hvad den er taget ned til, skal det overvejes, om man ikke hurtigt sætter spileren, som den er bjerget og herefter laver en hurtig spilerbomning.
Mange sejlerhilsner Hans D140 Zero.
