|
L23 centerløft..
ADVARSEL: Med centerløft er det muligt at få båden op og i vandet på rekordtid ! Det er meget nemt at rigge til, når først båden er forberedt. Agterstaget kan blive siddende, og hvis båden skal en tur op for at blive vasket i bunden, er der ingen stropper i vejen. Man skal udskifte forreste og bageste kølmøtrik med 2 stk. 50 mm høje møtrikker, hvori der kan skrues øjebolte, eller man kan erstatte de to møtrikker med to 20 mm rustfrie øjemøtrikker. Det sidste kræver at der skæres et større hul i dørkpladen. I alle tilfælde skal godset være godkendt til at kunne klare 1200 kg., det er det beregnede træk på den bageste kølbolt. For at udskifte kølmøtrikkerne skal evt. glasfiber over disse fjernes. Der skal laves en gennemføring i ruffet lige foran garagen. Gennemføringen kan være en af dem, man bruger til vandpåfyldning med plant dæksel, og hvor studsen for neden skæres af så den flugter indvendig beklædning. Båden løftes i de to øjebolte som midlertidigt monteres i mufferne (høje møtrikker), som har erstattet de oprindelige kølmøtrikker, eller direkte hvis der benyttes øjemøtrikker. Løftestropper til åget, føres den forreste gennem gennemføringen i ruffet, medens den agterste føres gennem nedgangsåbningen hvor skydekappen først fjernes helt.
Forslag til åg lavet af T-profil 100x100 mm., som er ca. 10 mm tyk i godset og
som er beregnet til at kunne holde til de nævnte vægtangivelser. De tre huller
er 16 mm hvor centrum af hullet er 30 mm fra kanterne. I enderne er 50 mm af T-et
fjernet for at give plads til sjæklerne. Ågets vægt er ca. 12 kg.
Oversigt over delene til et komplet åg hvor der benyttes øjemøtrikker.
Ovenstående benyttes på D140. hilsen Hans.. god fornøjelse.. I det følgende eksempel er vist et åg lavet af en af rustfri stålplade.
L23 Klubben har fået lavet nogle sæt, som kan købes gennem klubbens
dimsekasse. Der benyttes 2 høje galvaniserede møtrikker (muffer) til erstatning af 2 af bådens
kølmøtrikker. Heri skrues 2 øjebolte midlertidigt når båden skal løftes. Øjemøtrikker i syrefast rustfrit stål DIN 582, 20 mm godkendt til
træk på 1200kg. koster ca. 100 kr. + moms pr. stk.
|