Tips og tilbud - båd, mast og sejl..
Her optages gode råd relateret til L23 - gerne med billeder .. L23@L23.dk
Køb af L23:
Hvad
skal man være opmærksom på ved køb af brugt L23..
Kontrakter.
Sejl:
Sejl, efterårs vinterpriser, brugte til
salg og hvad sejler vinderne
med..
Løjgang til storsejlsskøde:
L23 løjgang til storsejlsskøde ved nedgangen - som leveret fra værft.
L23 løjgang tilbage i cockpittet - alternativer.
Rullesystem:
Montering af rullesystem i ankerbrønd på L23.
Loft i kahyt:
Renovering af træloft og efterbehandling med
maling.
Renovering af L23:
Min nye
båd D12 KIRI
Fribord og
bund D12
Kahytten
D12
Alternativt indretning i L23.
Byg en dobbeltseng.
Vinduer:
Alu-vinduer HD Marine - tilbud og
vejledning.
Alu-vinduer ERTEC - tilbud.
Vinduer i polycarbonat PLEXIFIX - tilbud og vejledning.
Godt råd til hvordan man tætner aluvinduer.
Skydekappe nedgang:
Skydekappe og nedgangsluger i
røgfarvet akryl fra PLEXIFIX - tilbud.
Skydekappe og nedgangsluger i træ - skinner til
skydekappe.
Luger:
Kistebænk luger i glasfiber
sælges gennem L23 Klubben -
samt tip
til hvordan man kan tætne kistebænk luger.
Køl og ror:
Bundstokke - køl og kølbolte.
Rorbøsninger.
Dæksbelægning:
Udskiftning af Treadmaster belægning på
dækket.
Bundbehandling:
Osmosebehandling.
Mast:
Salingshornsfæste og salingshorn fra
John Mast.
Mastefod fra John Mast.
Mast, beslag og løbende rig fra John Mast.
Hulkehle beslag - hvis du vil have slæder
i storsejlet..
Sprayhood / cockpittelt / hynder mm.:
Sprayhood.
Rygpuder til agterpulpitten..
Cockpittelt - tegninger og
billeder.
Bådtransport:
Centerløft til L23
Trailer med rabat til L23
klubbens medlemmer.
Artikler fra gamle L23NYT i pdf-format:
Tips til båden og dens
udstyr.
Tips til mast og rig.
Værft:
Peter Bjørn Olsens
værft - information se her.
Forsikring:
Dækker din forsikring ??
Dæksbeslag:
Spilerblok beslag.
Gode råd ved køb af
brugt L23..
Der er mange som har bedt om vejledning omkring køb af brugt L23..
Så hermed en beskrivelse, som ikke skal ses som værende mange problemer
med båden; men en minutiøs gennemgang af de småting, som kan være.
De første 350 både blev bygget på Hans Åge Larsens Værft Bandholm / Maribo.
Resten er bygget hos Peter Bjørn Olsen i Stubbekøbing.
Rælingsliste:
De første ca. 30 både blev leveret med teakrælingsliste, herefter (1977) blev bådene alle lavet med alu. rælingsliste. Det er svært at finde en leverandør af alu. rælingsliste i
dag af samme type; men enkelte af de tidlige både har eftermonteret alu-liste.
Vinduer:
Vinduerne er på de fleste plexiglasruder (polycarbonat), som er skruet i udvendigt i en
fugemasse.
Hvis der er utætheder eller ruderne har revner, er de nemme at
udskifte. Nyere både; men også tidligere både kan harve aluvinduer, som har en nyværdi på
7000kr. (2008) Nye vinduer af den gamle type af polycarbonat kan købes hos Plexifix. Se mere her:
http://l23.dk/jm/vinduer/vinduer.htm#polyvinduer
Undervantfæste:
Topvanterne er alle forstærket / fæstnet med et beslag som er glasset til båden under
dæk.
Undervanterne er ikke tilsvarende forstærket / fæstnet på alle både. Til brug for undervanterne benyttes samme type beslag som til topvanterne. Hvis
beslaget mangler
til undervanterne, vil disse kun være fæstet i dækket og kan derfor
forårsage, at vinduerne bliver utætte. L23 Klubben kan desværre ikke hjælpe
med nye fæste til vant i øjeblikket.
Afløb ved garagen:
De første både har ikke udvendigt afløb fra garagen. Vand, som kommer ind ved
skydekappen,
kan dryppe indvendigt i båden ved nedgangen, hvis der ikke er lavet dræn. Dette dræn kan
ses ved, at der
udvendigt er et hul i hver side ved forkanten af garagen. Et dræn kan man selv
lave, ved
at bore huller og indglasse et rør i begge sider af garagen så vandet kan
løbe ud. Vandet kan forårsage dårligt finer indvendig i ruffet som kan fjernes og udspartles og males.
Instruktion i denne reparation se her:
http://l23.dk/jm/loft/loft.htm
Afløb i cockpit:
Vand i cockpit løber ud gennem to afløb i bunden. Rør mellem afløb og bunden
af båden
er normalt indstøbte rustfrie rør. I bagbords side kan røret være utæt.
Problemet er, at bådene
fra start er udstyret med skødeskinne ved nedgangen. Når man skøder
storsejlet hårdt, med
vognen i BB side, tækker man i cockpitbunden, som ikke sidder fast til bunden
af båden i den side.
En løsning er, at afløbsrøret erstattes af en fleksibel slange, eller man glasser en
forstærkning mellem
bunden af cockpit og bunden af båden, så trækket ikke ligger i afløbet.
Det er normalt at båden ikke er udstyret med søventiler ifm afløbene. Nogle både har senere fået flyttet løjgangen længere bagud i cockpittet hvilket
er en langt bedre løsning også sejladsmæssigt.
Rorbøsninger:
Der kan med tiden blive slør i roret. Det er to bøsninger, som nemt kan
skiftes, og som kan købes gennem L23 Klubben.
Køl:
Evt. mærker i kølen fra en grundstødning rettes ved at banke blyet på plads
og glasse over skaden.
Evt. fine revner mellem køl og skrog udvendigt er ikke unormalt; men kan være tegn på en
tidligere grundstødning.
Indvendigt i båden tager man dørken op, for at se om der er synlige skader i
glasfiberen over og omkring kølbolte og bundstokke. Der skal meget til for at skade båden
alvorligt ved kølen; men efter en grundstødning kan der trænge vand ind til
kølboltene og bundstokkene. Det kan medføre at bundstokkene, som er af
almindelig stål, ruster. Hvis man er i tvivl om bundstokkenes tilstand, er man
nød til at fjerne de glasmåtter, som dækker bundstokke og kølbolte indvendig i
båden. Hvis en båd skal repareres efter en kraftig grundstødning, kan man
risikere at kølen skal afmonteres. Dette kan koste 20.000kr. - 40.000kr. hvilket
man også skal være opmærksom på, hvis en kaskoforsikring skal dække skaden.
Nedgangspartiet:
Skydekappe, nedgangsluge og kistebænkslåger af træ: check at træet er ok. Ny skydekappe og nedgangsparti af polycarbonat kan købes
hos Plexifix.
Se mere her:
http://l23.dk/jm/nedgang/nedgang.htm#nedgang
Mast og rig:
Med tiden slides alu-fæstet ved salingshornene. Hvis salingshornene bliver
meget løse,
kan fæstet på masten udskiftet med et nyt, som kan købes hos John Mast.
SE: salingshornsfæste . Diverse hjul til fald, som er standard typer, kan nemt
udskiftes og ligeledes købes hos John Mast.
Check at gevind på vantskruer ikke er slidte. Hvis mastebeslaget på ruffet er
slidt og skal udskiftes - er det muligt at beslaget på masten skal skiftet
samtidigt. Check fald og vant for om der er knækket kordeler især ved temineringerne. Hvis dette er tilfældet skal vant eller fald udskiftes /
repareres.
Mast og rig produceres stadig hos John Mast i Greve.
Dæk og ruf:
Gå rundt overalt på båden og undersøg om der er bløde områder fra tidligere
skader eller indtrængning af vand.
Hvis dæksbelægningen er slidt kan skabeloner lånes gennem L23 Klubben til udskæring af
ny belægning (Treadmaster eller lignende). Instruktion i udskiftning af
dæksbelægning finder du her:
http://l23.dk/jm/mast.htm#treadmaster
Aptering:
Både leveret fra værft har en standard aptering; men nogle både kan være
selvapteret. Klubben har desværre ikke skabeloner til udskæring af ny aptering.
Osmose:
Man skal altid være opmærksom på at en glasfiberbåd kan have osmose. Det
giver sig til kende ved små blærer i gelcoaten i og under vandlinjen. Den
hyppigste årsag til dette fænomen er, at båden fra starten ikke har været primet
ordentlig hvor bådens våde overflade beskyttes af et vandafvisende lag. Er du i tvivl - søg
sagkyndig bistand. En behandling mod osmose er sandblæsning af områderne med
en efterfølgende behandling med udspartling, slibning, primer og bundmaling. L23 Klubben følger nøje
op omkring dette punkt og hører gerne om både hvis de viser tegn på osmose.
Se generelt om båd, rig og sejl er velhold.. Vær ikke bange for en mindre pæn båd, hvis man selv vil gøre lidt ved den.
Har du spørgsmål så send en mail til L23 Klubben L23@L23.dk
Kontrakter.
Hvis du står for køb af en L23 anbefales det at du udfærdiger en
slutseddel. En sådan har Dansk Sejlunion udarbejdet ved køb af brugt båd.
Slutseddel kan hentes her.
En mulighed er at købe en L23 i fællesskab med andre. For at imødegå
problemer i et sådan fællesskab har Dansk Sejlunion udarbejdet en kontrakt.
Båd-fællesskabs-kontrakt kan hentes
her.
God fornøjelse i jagten på din drøm - en L23...
Bådværft med erfaring i L23.
Kontakt:
Peter Bjørn Olsens Bådeværft ApS, Strandvejen 1, 4850 Stubbekøbing.
Udskiftning af Treadmaster dæksbelægning.
Treadmaster Marine Diamond Pattern dæksbeklædning:
Er en skridsikker beklædning der limes på dækket.
Treadmaster
Marine DP har et "rude" mønster, det gør pladen særdeles skridsikker og vand drænes væk fra trædefladen.
Farver: Blå, Grå, Hvid, Brun, Sort, Lyse grå og Lyse blå.
Dimensioner: 1200 x 900 x 3,0 mm.
Her min erfaring ved udskiftning af Treadmaster på dæk og i cockpit, som har været limet med Sikaflex.
Fjernelse af gammel belægning:
Opvarm gammel lim og belægning med en varmepistol og skrab materialet af med et
bredt stemmejern. Dækket efterslibes med en røstepudser med papir op til nr.
120. Hvis gammel belægning er limet med tokomponent lim vil det nok være
sværere at fjerne. Her skal nok bruges en vinkelsliber til det grove..
Udskæring af ny belægning.
Skabeloner kan lånes i L23 Klubben. To plader Treadmaster som hver er 120cm x 90cm er nok til dækket. Prisen er 528 kr. pr. plade (2005). Pladerne er knap så lange
som de gamle; men kan dog bruges. Skabelonerne lægges på bagsiden af
belægningen og aftegnes med en kuglepen. En plade til hver af siderne på
båden. Der er ikke plade nok til en hel ankerbrønd men dette udskæres af to
halvdele, som limes tæt sammen. Stykkerne kan udklippes med en kraftig saks.
Pålimning af ny Treadmaster med Sikaflex.
Før pladerne pålimes affedtes og renses dækket med acetone. Pladerne
limes med grå Sikaflex 291 eller samme farve som Treadmasteren er. Sikaflex koster 110kr.
pr./patron (2005). Der skal bruges en fugepistol og 3 Sikaflex patroner som rækker til
de to plader. Til påføring bruges en 7-8 cm bred tandspartel så laget bliver
en lille mm. Limen skal dække helt til kanter og hjørner. Et arbejdsbord /
plade, til arbejdet med påføring af lim, kan være en fordel. Pladerne lægges
over de gamle arealer og rulles på overfladen så evt. luftlommer kommer ud. De
store plader på fordækket lægges agterud hvortil de gamle plader lå. Der kan
komme til at mangle et par cm. op mod ankerbrønden. Ligeledes den forreste
plade på sidedækket lægges frem til hvor den gamle lå. Den næste plade
rykkes lidt frem. Den sidste lille plade agter kan man lave lidt længere end
den gamle. Overskydende lim renses af med acetone. Limen er hærdet i løbet af
et døgn.
God fornøjelse.. hilsen Hans.. Skabeloner udlånes ved henvendelse til Per..
Rorbøsninger.
Rorbøsningerne, som er lavet af et plastmateriale slides med tiden, hvilket
giver sig udtryk i slør i roret (rorstammen).
Disse bøsninger er nemme at udskifte og kan købes gennem L23 Klubben
(dimskassen) som et sæt.
(2 stk.)
Målene på bøsningerne er - udvendig 35 mm Ø, indvendig 30 mm Ø. Kraven er 52 mm Ø. Materialetykkelsen er således 2,5 mm.
Vi har været ude for i et par tilfælde (byggenummer større end 350) har disse ikke passet i den nederste bøsning. Bøsningen skulle drejes i tyndere materiale. Så vidt vides med
en udvendig diameter 32 mm og indvendigt hul diameter på 30 mm - altså kun med en godstykkelse på 1 mm. Erfaring hermed har Steen i D374 og Ulrich i D397.
Man skal skære kraven af den nederste bøsning så roret kan justeres tæt på
skroget.
Den nederste bøsning holdes fast med en lille skrue gennem skroget og røret
hvorigennem rorstammen går.
Skruen kan man komme til ca. midt i bøsningen i styrbord side. (indstøbt i
glasfiberen).
Dimsekasse - køb af rorbøsninger SE HER.
Fald, skøder og spil.
Vejledende mål.. vi hører gerne om folks erfaring...
For tykt tovværk er ikke smidigt at arbejde med.
Brug i stedet nogle sejlerhandsker af en god kvalitet. En hel handske hvor kun pege og tommel er fri.
Brug spilhåndtag som ikke er for korte.
Det kan anbefales at bruge spil nr. 10 både til fald og fokke -/genuaskøde. Dette spil har "skrælle funktion".
Dobbelt speed spil anbefales ikke til brug ved kapsejlads. De har større diameter og derfor ikke bedre gearing.
Spillet mangler samtidig "skrælle funktion" så man kan alligevel ikke "pumpe" skødet ind med lav gearing.
Storsejlsfald 22 m 8 mm. dobbeltflettet tovværk + wire
eller helt af "eksotisk" tovværk må
ikke strække sig.
Fok og genuafald 22 m 8 mm. dobbeltflettet tovværk + wire eller helt af "eksotisk" tovværk må
ikke
strække sig.
Spilerfald 23 m 8 mm.
dobbeltflettet tovværk - Stabil type som ikke strækker sig for meget.
Spilerbomophal 6 - 8 mm efter
behag. Stabil type der ikke strækker sig.
Barberhal
6 mm Spectra tovværk som ikke strækker sig.
Storskøde
8 mm. dobbeltflettet tovværk - længde afhænger af storskødearrangementet.
Spilerskøder 16 m 6 mm Spectra tovværk som ikke
strækker sig. Gerne som kan afstrømpes
i det yderste
stykke ikke vejer for meget (kapsejlads).
Fok- og genuaskøde 8 mm dobbeltflettet tovværk.
Øvrigt tovværk 8 mm
dobbeltflettet tovværk.
Spilerblok beslag.
Er du træt af at spilerskøderne agter ikke går fri af cockpitkarmen ??
Spilerblokbeslag løfter spilerskøderne fri af cockpitkarmen ude agter.
Dimsekasse - køb af spilerblokbeslag SE HER.
Hvis båden har alurælingsliste monteres beslagene i stedet for monteringsskruerne i de sidste to huller i rælingslisten.
Skiver og møtrikker monteres indvendig fra.
Her kan man tydeligt se at spilerblokken er hævet frem for at den monteres i rælingslisten..
Lidt anderledes er det hvis båden er udstyret med trærælingsliste. (ca byggenummer 1 til 30)
Rælingslisten skæres ned som vist. Her har ejeren såret et stykke aluliste til og boret huller så beslaget kan monteres.
Forsikring af båden - gode råd.
Pas på din forsikring, den dækker måske ikke som du tror.
Desværre har jeg lige lært på den hårde måde at forsikringer ikke dækker det jeg troede.
Under kapsejlads knækkede en øje terminal på et undervant og masten forsvandt overbord i 2 dele, inkl. Nye sejl.
Med møje og besvær fik vi bjærget rig og sejl og kom i land for motor. Heldigvis kom ingen ombord værende til skade.
Nu startede så hvad jeg regnede med var en form sag, nemlig en anmeldelse til forsikringen, men jeg har jo kasko forsikring så det skulle vel ikke være et problem, troede jeg.
Nu er jeg blevet meget klogere, forsikringen dækkede nemlig ikke min mast og skaden på mit storsejl (sejl dækkes kun hvis rig skaden gør), men kun følgeskader på pulpit og
fribord. Årsagen hertil er en undtagelse i forsikringsbetingelserne om at skaden skal være opstået som en ”pludselig og udefra kommende hændelse”. Dvs. at din forsikring kun
dækker hvis du sejler ind i en bro, går på grund, kolliderer med en anden båd eller lignende hændelser. Jeg har efterfølgende kigget mange forsikringsbetingelser igennem på
nettet og det er fælles for dem alle, at de har undtagelser for tæring, træthed, eller brud som følge af fejl i materialer.
Der skelnes ikke til om du som sejler har haft en mulighed for at opdage en tæring/brud eller ej. Som ansvarlig sejler gennemgår jeg hvert år min rig, så nøje som jeg kan. Jeg inspicerer alle vanter og stag, går min mast efter ved alle nitter og beslag.
Dette er prøvet hos forsikringsankenævnet og min forsikring sendte endda dette afslag med, vel vidende at mange som jeg ville blive meget forundret over ikke at få dækket skaden. Ankenævnet tager kun stilling til om skaden skyldes ”pludselige og udefra kommende hændelser” ikke hvorvidt du har en kinamands chance for at se om der er problemer med din rig.
Man kunne nok også diskutere emnet ”følgeskader”. For som nævnt dækker forsikringen de skader der opstod på min båd, nemlig en bukket agterpulpit og et ridset fribord.
Det der slår mig er: Hvis følgeskader dækkes, hvorfor er mast og sejl skaden så ikke følgeskader af en knækket øjeterminal på et vant? Jeg har svært ved at se logikken.
Selv om du kommer ud for en af disse ”pludselige og udefra kommende hændelser” skal du kigge din forsikring rigtig godt efter. De fleste dækker nemlig ofte max. 25 % af båden handelsværdi. Selv en lille rig i dag koster hurtig over kr. 25.000 så hvis din båds handelsværdi ligger under kr. 100.000 kan du se frem til at skulle have tegnebogen op af lommen og betale en del selv. Hos enkelte selskaber kan man tegne dækning for en større procentdel af bådens handelsværdi mod merbetaling.
På mange master der ”vælter” af sig selv, er årsagen en form for tæring, træthed eller brud i en rig komponent og skaden er således ikke dækket. For mig blev det en lærestreg på kr. 25.000 på den hårde måde.
Jeg synes det rejser nogle generelle spørgsmål for os bådejere, nemlig at vi står med en stor risiko som vi ikke kan forsikre os ud af. Når ens båd/rig er over 2 år gammel og garantien fra producenten er udløbet, står vi med en urimelig risiko for en økonomisk øretæve. I mit tilfælde var det til at betale sig fra, men tænk hvis en stor dyr båd kommer ud for det samme som jeg, det kunne koste mange hundredetusind kroner.
Der er også en andet aspekt i sagen, nemlig hvad man som bådejer skal gøre hvis man kommer i en lignende situation. Det lykkedes nemlig for os at bjærge riggen og få den med i land. Dette kan jeg ikke tilråde andre at gøre, det var nemlig en afgørende årsag at bådkonsulenten kunne se hvad der var sket og dermed fik jeg ikke erstatning.
Havde jeg i stedet klippet riggen og ladet den synke havde det været forsikringen der stod med bevisbyrden og jeg havde sandsynligt fået dækket hele min rig inkl. Sejl.
Hvorfor i alverden gjorde vi os så den ulejlighed at bjærge riggen? Ja, for det første pinte det mig at se mine nye sejl ligge i vandet, desuden står der i forsikringsbetingelserne at man skal ”begrænse skadens omfang hvis muligt”. Man kan således diskutere om man i sådanne sager ”kommer længst med ærlighed” Jeg skal ikke opmane til ulovligheder men blot konstatere at jeg nok klipper riggen eller finder på hændelser der er ”pludselige og udefra kommende” hvis jeg mod forventning kommer i samme situation igen.
Jeg har tænkt meget over rimeligheden i forsikringens dækning. Man kunne jo sammenligne det med at man kører galt i sin bil og smadrer den. Efterfølgende kontrollerer forsikringen så bilen og finder ud af at en bremseskive har materiale fejl og derfor får du ingen dækning for din bil.
En rig er en væsentlig del af en sejlbåds værdi, men den er efter min mening meget dårlig dækket.
Det kunne være dejligt hvis sejlsportens organisationer ville se nærmere på disse forhold og måske hjælpe os bådejere med at få nogle forsikringsbetingelser der er brugbare. Vi savner en organisation som FDM, blot for bådejere.
Jeg ønsker med dette oplæg ikke at beskylde enkeltpersoner, selskaber eller organisationer for noget, men håber det kan skabe en saglig og faglig debat om forsikringsforhold for sejlere.
Der er sikkert mange andre sejlere der kan berette om hændelser med forsikringsselskaber som de ikke har været tilfredse med, jeg har i hvert fald i perioden efter min skade talt med flere på vores havn der har sager de ikke synes var rimelige.
Med sejler hilsen - Jens Villumsen, Jerismosevej 66, 2670 Greve Strand - Tlf. 29 27 15 85
Alternativt sengemiljø i L23.
Hent beskrivelsen med billeder KLIK HER.