Klubbens love, klasseregler og historie..
Vedtægter for L23-Klubben.
Klubbens klasseregler.
Fortolkning af
klassereglerne.
Topbeslag til mast.
Laminatspecifikation.
Klassens DH2012 sømiletider og TCC for L23.
Rigtegning.
Sejltegning.
Hvordan får jeg et DS Kapsejladslicens.
Link til kapsejladsreglerne/regelkursus
m.m.
L23-Klubbens præmieregulativ.
Kapsejlads - lån af båd - låneerklæring.
L23-Klubbens regler for Grand Prix serien gældende fra 2010.
Dansk Sejlunions - Sejlsportens etiske kodeks - hent PDF-fil
her.
L23-Klubbens historie.
Mestrene gennem tiden.
Sjælland Rundt.
Fyn Rundt.
Lynetten Cup.
Byggeår for L23.
Bemærk: Fra 2011 erstatter Dansk Sejlunion klassebeviset som et gyldigt bevis med et Certeficate / kapsejladslicens.
Navnet på det tidligere klassebevis hedder nu International Measurement Certificate.
1 NAVN OG ADRESSE.
1.1 Klubbens navn er: L23-Klubben.
1.2 Klubbens adresse er: Formandens.
2 FORMÅL.
2.1 Klubben skal, som specialklub under Dansk Sejlunion, virke som klasseorganisation
for L23-sejlere, og som sådan arbejde på:
- at bevare L23 som en ensartet, økonomisk kapsejlads- og familiebåd, med den største
mulighed for ligelig konkurrence.
- at sikre det bedst mulige sammenhold blandt L23-sejlere gennem disses medlemskab.
- at organisere fælles (kap)sejladser og arrangementer af praktisk og/ eller selskabelig
art, til fremme af klubbens og medlemmernes trivsel.
2.2 For at opfylde målsætningen skal klubben etablere det bedst mulige samarbejde med Dansk Sejlunion, samt med de lokale sejlklubber.
3 MEDLEMSKAB.
3.1 Enhver L23-ejer kan optages som aktiv medlem. Aktive medlemmer skal desuden være medlem af en sejlklub tilsluttet Dansk Sejlunion eller en hermed ligestillet udenlandsk sejlklub for at kunne få udstedt et klassebevis, som er en forudsætning for at sejle kapsejlads. Som passive medlemmer uden stemmeret kan optages alle interesserede.
Bem.: En L23-ejer kan optages som aktiv medlem. Medejere og øvrige med interesse for klubben kan optages som passive medlemmer uden stemmeret.
3.2 Enhver organisation, som ejer en L23 og udlåner denne til sine medlemmer, kan optages som aktivt medlem med stemmeret. Der tegnes et medlemskab pr. tilmeldt båd. Organisationens medlemmer kan optages som passive medlemmer, nyde de samme rettigheder og underkaste de samme forpligtelser som de øvrige medlemmer, undtagen i henseende til stemmeret.
3.3 Optagelse på medlemslisten sker, når indbetalingen af det til enhver tid gældende indmeldelsesgebyr og kontingent til kassereren har fundet sted. I tilfælde af organisationer optages disse med angivelse af den person, som i forhold til L23-Klubben tegner organisationen.
3.4 Kontingent opkræves senest den 1. marts og gælder for perioden februar - januar.
3.5 Udmeldelse skal ske skriftlig. Dersom kontingent ikke er betalt senest 15.april betragtes vedkommende som udmeldt. Ved salg af båd opgives navn og adresse på den nye ejer til specialklubbens bestyrelse.
3.6 Ved grov overtrædelse af klassens bestemmelser kan bestyrelsen ekskludere et medlem. Bestyrelsens beslutning herom kræver dog at mindst 2/3 af bestyrelsens medlemmer har stemt for eksklusionen. Vedkommende medlem skal, inden bestyrelsen træffer sin afgørelse, have lejlighed til at fremføre sine synspunkter, og denne kan fordre spørgsmålet om eksklusion afgjort på den førstkommende ordinære generalforsamling. Ved eksklusion mister medlemmet med øjeblikkelig virkning retten til, at have sin båd klasset som entypebåd. Et ekskluderet medlem kan optages igen og båden kan genopnå status af klasset entypebåd, dersom bestyrelsen er enig herom.
4 RETTIGHEDER OG FORPLIGTELSER.
4.1 Medlemmerne har ret til at deltage i alle klubbens arrangementer og øve
indflydelse på foreningens virke gennem generalforsamlingen.
4.2 Medlemmerne har pligt til at underkaste sig de til enhver tid for Dansk Sejlunion
gældende amatør- og ordensregler samt sådanne regler, som generalforsamlingen, evt. ved
bemyndigelse til bestyrelsen, måtte bestemme.
5 REGNSKABSÅRET.
5.1 Regnskabsåret er kalenderåret. Kontingent for det følgende år fastsættes på den ordinære generalforsamling.
5.2 Medlemmer, der udtræder i årets løb, har ikke ret til kontingent refusion.
5.3 Bestyrelsen skal inden den 1.februar afgive driftsregnskab for det foregående år og status pr. den 31.december til revisorerne.
5.4 Driftsregnskab og status forelægges, forsynet med påtegning af revisorer, den ordinære generalforsamling til godkendelse.
5.5 Revisorerne har til enhver tid adgang til at efterse regnskab og beholdning.
6 GENERALFORSAMLINGEN.
6.1 Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.
6.2 Ordinær generalforsamling skal afholdes hvert år inden udgangen af marts måned.
6.3 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes efter bestyrelsens skøn, eller efter at mindst 15 eller 1/3 af de stemmeberettigede medlemmer skriftligt til bestyrelsen har fremsat krav herom, med redegørelse for de forslag, som kræves behandlet.
6.4 Enhver ordinær generalforsamling skal indkaldes med mindst 3 ugers
varsel, og en ekstraordinær generalforsamling, der er krævet af mindst 1/3 af de
stemmeberettigede medlemmer, dog mindst 15, indkaldes senest 1 måned efter
fremsættelse af kravet. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden og bilægges de
forslag fra bestyrelsen, som ønskes behandlet. Øvrige forslag fra medlemmer, som
ønskes behandlet under en generalforsamling, skal være bestyrelsen i hænde
senest 2 uger før afholdelsen. Disse forslag annonceres på hjemmesiden samt i
klubbens nyhedsmail senest 1 uge før generalforsamlingen.
6.5 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Konstatering af generalforsamlingens lovlighed.
3. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
5. Indkomne forslag.
6. Bestyrelsens planer for det kommende år.
7. Budget.
8. Fastlæggelse af kontingenter og indmeldelsesgebyrer.
9. Valg i henhold til lovene 9.1.
10. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant.
11. Eventuelt.
7 STEMMERET.
7.1 Aktiv medlemskab giver ret til 1 stemme på generalforsamlingen.
7.2 Organisations medlemskab giver ret til 1 stemme på generalforsamlingen pr. tilmeldt L23.
7.3 Stemmeretten udøves ved personligt fremmøde eller ved skriftlig fuldmagt. Organisationers stemmeret udøves af den person, som overfor foreningen tegner organisationen, evt. ved fuldmagt underskrevet af samme.
7.4 Gyldig kontingent kvittering kan kræves forevist som gyldig legitimation ved generalforsamlingen.
7.5 Såfremt et medlem kræver det, sker afstemningen skriftligt.
8 BESLUTNINGSTAGEN.
8.1 På generalforsamlingen afgøres alle spørgsmål, også ændringer af vedtægter og klassebestemmelser, ved et simpelt stemmeflertal blandt de afgivne stemmer. Ved stemmelighed betragtes et forslag som bortfaldet.
9 BESTYRELSEN.
9.1 Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer, sekretær og 1 menig
medlem. Desuden vælges to suppleanter. Valgperioden er 2 år. Formanden og kasserer
vælges på lige årstal, næstformanden og sekretær på ulige årstal. Øvrige
bestyrelsesmedlemmer og suppleanterne følger blot deres valgperiode uanset årstal. I
tilfælde, hvor et bestyrelsesmedlem afgår i utide, overtager afløseren (suppleanten)
ikke alene funktionen; men også den afgåendes valgperiode. Genvalg kan finde sted.
9.2 Klubben tegnes af formanden i forening med 1 medlem af bestyrelsen.
9.3 Sekretæren udfærdiger referater over generalforsamlingen og over bestyrelsens møder og beslutninger. I øvrigt fastlægger bestyrelsen selv sin forretningsorden.
9.4 Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsudvalg og udpege repræsentanter til at varetage samarbejdet med andre organisationer. Udvalgsmedlemmer og repræsentanter vælges fortrinsvis blandt foreningens medlemmer.
9.5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 af dens medlemmer er tilstede. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
9.6 Formanden alene eller næstformanden samt 2 bestyrelsesmedlemmer kan indkalde til bestyrelsesmøde.
10 OPHØR.
10.1 Foreningen kan opløses på en i dette øjemed indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves, at mindst halvdelen af klubbens stemmeberettigede medlemmer er til stede. Til forslagets vedtagelse kræves, at mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås sådan flertal på en generalforsamling, der ikke er beslutningsdygtig, indkaldes til en ny generalforsamling, hvor beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflertal uanset hvilket antal stemmeberettigede medlemmer der er tilstede.
10.2 Såfremt klubben efter en opløsning besidder en formue, eller evt. rettigheder til L23 overdrages disse Dansk Sejlunion.
L23-Klubbens vedtægter er oprindeligt udformet i 1977 og senest blevet ændret på L23-Klubbens generalforsamling den 4-3-2012.
Vedtaget på generalforsamlingen den _____________________
__________________________ ____________________________
Formand Bestyrelsesmedlem
Navnet på det tidligere klassebevis hedder nu International Measurement Certificate.
Indholdsfortegnelse.
1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER
1.1 FORMÅL
1.2 MYNDIGHED
1.3 KRAV TIL FREMSTILLING
1.4 ÆNDRINGER AF DISSE REGLER
1.5 MÅLANGIVELSE
2 SKROG, DÆK, ROR, KØL OG APTERING
2.1 SKROG OG DÆK
2.2 ROR
2.3 KØL
2.4 APTERING
3 RIG
3.1 MAST OG SALING
3.2 BOM
3.3 SPILERUDRUSTNING
3.4 STÅENDE RIG
3.5 LØBENDE RIG
4 SEJL
4.1 SEJL GENERELT
4.2 STORSEJL
4.3 FORSEJL
4.4 SPILER
4.5 SEJLBEGRÆNSNING
5 SIKKERHEDSUDSTYR
5.1 MINIMUM SIKKERHEDSKRAV
6 DIVERSE BESTEMMELSER
6.1 KLASSEBEVISER
6.2 EJERS FORPLIGTIGELSER
6.3 GODKENDELSESPROCEDURE
6.4 KONTROL
6.5 BEMANDING OG UDRUSTNING
6.6 DEPLACEMENT
6.7 DISPENSATION
6.8 REKLAMER
6.9 VINDSTYRKE
7 TEGNINGER
7.1 TEGNINGSLISTE
1.1.01 Formålet med disse bestemmelser og de officielle tegninger er at sikre skrogets, dækkets, kølens og rorets facon og vægt; mastens, bommens og rigningens dimensioner, samt sejlplanets areal og form, så alle både bliver så ens som muligt, hvad angår de faktorer, der har betydning for bådens hurtighed, og at den kan indmåles til DS`s handicapregel.
1.1.02 Det er med disse regler formålet at danne grundlag for en national entypeklasse.
1.1.03 Med mindre disse bestemmelser udtrykkeligt beskriver at noget er tilladt, skal det betragtes som værende ikke tilladt.
1.2.01 Den administrative myndighed er L23-Klubben, med den nødvendige godkendelse af Dansk Sejlunion.
1.3.01 Alle både skal fremstilles i overensstemmelse med konstruktør Lars Olsen`s konstruktion nr.13 fra 1978 jvf. tegningsliste pkt.7. samt laminatspecifikationer og måleskema for L23.
1.3.02 Bådene skal fremstilles af glasfiberarmeret polyester eller lignende, i samme eller identiske forme. Dette skal skriftligt bekræftes af producenten.
1.4.01 Ændringer af klassebestemmelser kan kun ske efter vedtagelse på en generalforsamling og godkendelse hos Dansk Sejlunion.
1.5.01 Mål i meter angives med 2 decimaler og mål i millimeter i helt tal. Vægt i kilogram angives ligeledes i helt tal.
2 SKROG, DÆK, ROR, KØL OG APTERING
2.1.01 Skrog og dæk skal udføres i overensstemmelse med de officielle tegninger og bestemmelser jvf. pkt. 1.3.
2.2.01 Ror skal fremstilles i overensstemmelse med rortegning 7.4.01 og placeres i overensstemmelse hermed.
2.2.02 Rorstamme 30 mm Ø indstøbt i ror jvf. tegning 7.4.02.
Rustfri stål CrNi 18/8.
Trækgrænse : 50 kp/mm2.
Brudstyrke : 68 kp/mm2.
2.2.03 Ror med stamme monteres i rorbrønd indeholdende to lejer jvf. tegning 7.4.02.
2.3.01 Kølen skal være af bly beklædt med glasfiberforstærket polyester og udformet i overensstemmelse med køltegning 7.3.01.
2.3.02 Kølens vægt inkl.. beklædning og indstøbte bolte skal være max. 650 kg. og min. 630 kg. dokumenteret ved vejeseddel eller en producenterklæring.
2.3.03 Kølen fastgøres og placeres i overensstemmelse med køltegning 7.3.01.
2.3.04 Kølen fastgøres til skrog ved hjælp af 3 stk. 600 - 700 mm lange, 20 mm Ø rustfri gennemgående stagbolte, med indstøbte bundstokke som underlag.
2.3.05 Fastgørelse af kølen kan suppleres med 3 stk. 70 mm lange, 10 mm rustfri bolte, hvor de to har 50 x 50 mm underlagsskiver, og den tredje bruger mastefodens bundplade som underlag ved forkanten af kølen.
2.3.06 Over kølen er indstøbt 3 stk. 450 mm lange, 10 x 65 mm rustfri bundstokke.
2.3.07 Det er tilladt at forstærke bunden af båden under mastestøtten med
glasfibermåtter eller en indstøbt træ- eller stålplade. Forstærkningen skal
begrænse sig tværskibs til bunden indvendigt mellem de to køjefronter.
Forstærkningen skal begrænse sig langskibs til området mellem det forreste
hovedskot og den forreste af de tre store kølbolte. Hvis forstærkningen ikke kan
være under dørken på det pågældende område, kan forstærkningen erstatte denne.
Forstærkningen / understøtningen må ikke medføre at ruffet og dermed masten løftes.
2.4.01 Båden skal være apteret med en standard aptering jvf. tegninger 7.2.xx eller en tilsvarende aptering med hensyn til vægt, vægtfordeling og afstivning af båden. Hvis bådens aptering afviger fra standard aptering jvf. konstruktionstegningen skal denne skriftligt godkendes af L23-Klubbens bestyrelse og Dansk Sejlunion.
2.4.02 Eventuel indenbords motorinstallation er tilladt. Der gives ingen godtgørelse for indenbords motor ved kapsejlads.
2.4.03 Det er tilladt at forlænge styrbords køje til agterskottet.
2.4.04 Trædørk, hoved- og agterskot, fire faste køjer med finerbunde samt pantry skal være monteret.
2.4.05 Langskibs hylder over køjer i kahyt skal være monteret. Disse må gerne være glasset til skroget.
2.4.06
Det er tilladt at indglasse 2 ruminddelinger til skroget under hver køje i
hovedkahyt.
Ingen ruminddelinger må være tættere på forreste hovedskot end 0,89 m.
2.4.07 Apteringen består af 12 mm teakplywood.
2.4.08 Hovedkahytten begrænses af agterskot ved nedgangsåbning og hovedskot med åbning til trekantet forkahyt.
2.4.09 Langskibs indstøbte styrkeelementer er køjesider SB og BB samt langskibs skot under SB kistebænkside.
3.1.01 Masten, der placeres, som vist på rigtegningen 7.5.01 skal være af aluminium med hulkehle for storsejlets forlig.
3.1.02 Hulkehlen skal være en integreret del af masteprofilet.
3.1.03 Mastens profillængde, min. 123 mm. til max. 128 mm. Målt i langskibs retning og inkl.. hulkehle. Profilbredde, min. 83 mm. til max. 87 mm. Målt tværskibs.
3.1.04 Mastens langskibs inertimoment min. 140 cm4. Tværskibs inertimoment min. 70 cm4.
3.1.05 Vægt af den rå masteprofil min. 2,5 kg. pr. meter. Det er ikke tilladt at have tilspidset masteprofil.
3.1.06 Tydelige målemærker skal være påmalet i en mod masten kontrastfarve (sort eller hvid). Alternativt kan benyttes tape; men der skal i så fald på målesiden være kørnet eller ridset tydelige mærker i masten.
3.1.07 Målemærkerne skal være mindst 15 mm. brede.
3.1.08 Målemærke I (nederst) placeres med overkant maximalt 620 mm. over ruf.
Der måles fra ruf under masten uden eventuel ekstra understøtning.
3.1.09 Målemærke II (øverst) med underkant max. 8,40 m. over overkant af
mærke I. (P-målet)
3.1.10 Salingshornene skal udføres i aluminium med profil ifølge tegning 7.9.01.
3.1.11 Længden af saling skal være max. 700 mm. målt fra siden af masteprofilen til indersiden af wiren/rod.
3.1.12 Der må kun benyttes to stive, fastlåste salingshorn, hvis placering på masten skal være 3,70 m, +- 0,15 m. over ruf og til midten af beslag.
3.1.13 Der tillades et permanent buk med jævn krumning over mastens længde på
max 50 mm.
Kontrolmåling skal udføres med masten liggende på to bukke som placeres
respektive ved målemærkerne I og II.
3.1.14 Spil, klamper og andet masteudstyr er valgfrit.
3.2.01 Bommen skal være af aluminium med permanent hulkehle for storsejlets
underlig.
3.2.02 Bomprofil min. 80 mm. max. 100 mm. i højden.
Bomprofil min. 50 mm. max. 65 mm. i bredden
3.2.03 Vægt af bomprofil min. 1,50 kg. pr. meter.
3.2.04 Målemærke af samme beskaffenhed som på mast. Mærkets forkant må max. være 2.30 m. fra mastens agterkant, målt med bommen midtskibs vinkelret på masten. (E-målet)
3.2.05 Permanent buk af profilen max. 20 mm. uden påvirkning fra sejl og rig.
3.2.06 Hulkehl i bom hvor storsejl skal føres skal være min. 1,90 m lang.
3.3.01 Spilerstagen skal være af aluminiumsrør. Vægt og beslag er frie.
3.3.02 Spilerstagens længde måles med stagen holdt tværskibs i vandret stilling fastgjort i mastebeslaget. Der måles fra bådens centerlinie til yderste ende af beslag.
3.3.03 Spilerstagens længde må max. være 2.85 m. (SPL-målet).
3.3.04 Spilergalge er tilladt med enkelt eller dobbelt spilerfald. Faldblokkens fastgøringspunkt må max. være 125 mm. foran forkanten af masterøret.
3.3.05 Spilerfaldets højde over dæk i borde må max. være 8,78 m. (ISP)
3.3.06 En skinne der muliggør justering af spilerstagens højde over dæk er tilladt. Skinnens max. højde over ruf er 1,90 m.
3.4.01 Stående rig omfatter 1 forstag, 1 agterstag, 2 topvant, 2 undervant og 1 babystag udført i rustfri stålwire eller rod.
3.4.02 Agterstagets minimum totallængde er 9,35 m. målt fra mastetop og til agterstagsstrammer.
3.4.03 Diameter for topvant og forstag skal være min. 5 mm. Diameter for undervant og agterstag skal være min. 4 mm.
3.4.04 Det er tilladt at sejle uden babystag.
3.4.05 Forstaget skal skære dæksplanet 240 mm. +- 10 mm. fra stævnen og masten 8.30 m. +- 50 mm over ruf ved mastefod. Ekskl.. evt. stævnbeslag.
3.4.06 Vantskruer og terminaler er frie.
3.4.07 Den vandrette afstand imellem forstagets skæring med dæk og forkant af mast (J-mål) må ikke være større end 2,85 m.
3.4.08 Top- og undervant og evt. babystag fastgøres til masteprofilen i en højde over ruf i henhold til rigtegning 7.5.01 +- 50 mm.
3.4.09 Midten af topvants røstjern fastgøres til dæk 3170 mm +- 20 mm fra stævn samt 270 mm +- 5mm fra rælingskant jvf. dækstegning 7.6.01.
3.4.10 Midte undervant røstjern fastgøres til dæk 200 mm. +- 5 mm agten for topvant samt 260 mm. +- 5 mm. fra rælingsliste som vist på tegning 7.6.01.
3.4.11 Røstjernsbøjle for topvant er boltet til dæk og er under dæk forlænget med en påsvejset rustfri stang med en min. længde på 500 mm. og med en diameter på 10 mm. som igen er afsluttet med en påsvejset 3.5 mm tyk plade 30 x 200 mm., som er indstøbt indvendigt i skroget. Se tegning 7.2.02. Røstjernsbøjle til undervant er fæstnet til dæk; men det tillades at forlænge og fæstne dette på samme måde som angivet for topvant.
3.4.12 Rulleforstag med og uden forstagsprofil (Headfoil) er tilladt. Hvis headfoil benyttes må kun én hulkehl benyttes og rulle skal være monteret. Hvis rulleforstag benyttes må sejlet ikke føres delvis oprullet.
3.4.13 Hydraulisk justering af forstag, vanter og mastefod er ikke tilladt. Alle trimsystemer skal være mekaniske.
3.4.14 Udformning af agterstagsstrammeren er fri, dog må denne ikke kunne tvinge agterstaget bort fra bådens centerlinie, eller være så lang at agterstagets min. længde ikke kan overholdes.
3.4.15 Agterstagets fæste på mastens øverste endebeslag må max, være 65 mm agten for enden af masterør eller dennes
forlængelse jvf. rigtegning 7.5.01.
SE MERE HER !!
3.5 LØBENDE RIG
3.5.01 Skødning af sejlene er fri indenfor de begrænsninger, der er angivet i ISAF`s kapsejladsregler.
3.5.02 Tovværksdimensioner og anbringelse af beslag er fri.
4.1.01 Sejlene skal fremstilles i overensstemmelse med den officielle sejltegning 7.5.01.
4.1.02 Kevlar og andre aromatiske polyamider samt Spectra i sejl er ikke tilladt, dog er Mylar tilladt i genua.
4.1.03 De til kapsejlads benyttede sejl skal være målt og godkendt ifølge ISAF`s Udstyrsregler for Kapsejlads (ISAF`s Equipment Rules of Sailing). Mål angivet under Dansk Sejlunions DH-regel for L23 skal overholdes og måles efter denne regel.
4.1.04 Forstærkninger af sejlenes barme, cunninghamøjer og rebøjer er kun tilladt indenfor et mål på 150 mm tillagt 3% af sejlets forligs længde. Forstærkninger skal kunne foldes. Forstærkninger, bestående af maksimalt 2 lag sejldug af samme type og vægt som selve sejlet, er tilladt overalt på alle sejl.
4.1.05 Faconstriber, som ikke må være afstivende på sejlet, er tilladt. Tickler, materiale antal og placering er frit.
4.1.06 Hvor ikke andet er anført skal sejlene måles i overensstemmelse med sejlmålingsinstruktion i ISAF`s Udstyrsregler for Kapsejlads (ISAF`s Equipment Rules of Sailing). Mål angivet under Dansk Sejlunions DH-regel for L23 skal overholdes og måles efter denne regel.
4.1.07 Kapsejladsregel 50.1 ændres således, at det ikke er lovligt at sætte nyt forsejl før det andet er halet ned. Resten af regel 50.1 er uændret.
4.2.01 Storsejlet skal fremstilles af sejldug med en minimumvægt på 250 g/m2.
4.2.02 Sejlet må ikke strækkes ud over de i pkt. 3 nævnte målemærker.
4.2.03 Sejlpinde i et max. antal af 4 er tilladt. Øverste sejlpind må være gennemgående. Øvrige sejlpindes maksimale længde er 0,78 m.
4.2.04 Breddemålet på 1/2 højde af agterliget målt vinkelret på forliget inkl.. tovværksforlig skal max. være 1,70 m. (MGM) og på 3/4 højde max.1,00 m. (MGU).
4.2.05 Agterlig måles som den største afstand mellem sejlets skødebarm og faldbarm (inkl.. flynder). Denne afstand må ikke overstige 8,80 m.
4.2.06 Der tillades kun fast tovværksunderlig eller anden fast underlig
fæstnet til bommen i min 1,90 m. længde.
4.2.07 Rebsystemet er frit, samt cunninghamhal i forlig er tilladt.
4.2.08 Sejlets forlig må gerne være forsynet med slæder.
4.2.09 Klassemærke skal forefindes på begge sider af storsejlet og have dimensioner i overensstemmelse med tegn. 7.7.01.
4.2.10 Sejlnummeret skal være anbragt under klassemærket.
4.2.11 Sejlnummer og nationsbogstaver skal være udformet og placeret som foreskrevet i ISAF`s kapsejladsregler.
4.2.12 Storsejlet må forsynes med vinduer, svarende til et samlet areal på max. 0,3m2. Vinduer må ikke placeres nærmere noget lig end 150 mm. Materialets vægt som for sejldugen.
4.2.13 Maksimalt vandret mål på flynder 0,14 m. (HB-målet). Flynderplades lodrette mål er max. 0,15 m.
Bemærkninger: Dansk Sejlunions DH-regel 2007 har
indført et max. mål for et forsejls faldbarmsbredde JHB.
DH tillader en max JHB = 0,008*Tmax = 0,008*8,50 = 0,068m, som svarer til
0,07m, da vi jo kun måler i hele cm.
DH-reglen er her gældende da vi ikke laver speciel regel for dette i vores klasseregler.
4.3.01 Forsejl udføres i overensstemmelse med sejltegning 7.5.01 samt disse bestemmelser.
4.3.02 Alle forsejl med undtagelse af stormfok må forsynes med vinduer svarende til et samlet areal på max. 0,3 m2. Vinduet må ikke anbringes nærmere noget lig end 150 mm. Materialets vægt som for sejldugen.
4.3.03 Forsejl skal føres med løjerter, hager eller i forstagsprofil. Hvis
forstagsprofil benyttes må et forsejls målte
LP-mål + den største
dimension af forstagsprofilet x 2 (FSP-mål) afrundet til nærmeste hele cm. ikke overstige
det angivne mål for LP.
4.3.04 Genua:
Minimum dugvægt skal være 200 g/m2., hvis sejlet er lavet af dug med ens
vægtfordeling.
Minimum total vægt for støbte sejl, som har en uens vægtfordeling i dugen,
eksempelvis monteret med 12 løjerter, uden ekstra forstærkninger og med standard
kovser/ringe er 5,00 kg.
Forligs maksimale længde er 8,50 m.
LP-målet`s maksimale længde er 4,12 m.
Genuaens halvbredde (JHW) må ikke være større end 2,06m.
Genuaens 3/4 bredde (JTQW) må ikke være
større end 1,03m.
Højst 1 reb 0,70 m. parallel med underlig er tilladt.
Sejlet må ikke indeholde sejlpinde.
Cunningham i forlig er tilladt.
Agterliget skal være ret eller konkav.
4.3.05 Krydsfok:
Minimum dugvægt skal være 250 g/m2.
Forligs maksimale længde er 8,50 m.
Agterligs maksimale længde er 7,76 m.
Underligs maksimale længde er 2.90 m.
Maksimale foldemål 1.94 m. fra top er 0,75 m.
Krydsfokken må maksimalt være forsynet med 3 sejlpinde fordelt med indbyrdes lige stor afstand på agterliget.
Øverste sejlpinds maksimale længde er 0,75 m.
Øvrige sejlpindes maksimale længde er 0,40 m.
Fra øverste sejlpind til skødebarm må agterliget ikke have konveks kurve.
1 reb er tilladt. Placeringen er fri.
Cunningham i forlig er tilladt.
4.3.06 Stormfok:
Minimum dugvægt skal være 250 g/m2.
Forligs maksimale længde er 6,50 m.
Agterligs maksimale længde er 5,25 m.
Underligs maksimale længde er 2,40 m.
4.4.01 Minimum spilerdugvægt skal være 30 g/m2.
4.4.02 Sejlpinde er ikke tilladt.
4.4.03 Sejlet skal være symmetrisk om sin vertikale midterlinje og må ikke have nogen anordning, der forandrer dets form.
4.4.04 Maksimum mål:
Sidelig: 8,30 m. (SL)
Underlig: 4,95 m. (SF)
Største bredde og bredde på halv højde SMG = SMW = 6,20 m, målt med spileren
udfoldet.
Bemærkning: Spileren må på intet sted være bredere end 6,20 m.
Alle sejlmål tages i overensstemmelse med DS`s handicap regel hvor intet andet er bestemt i klassereglerne.
4.4.05 Jockey-pool er ikke tilladt.
4.4.06 Spileren skal forsynes med sejlnummer som angivet i ISAF's kapsejladsregler.
4.5.01 Ved deltagelse i klasseløb må maksimalt medføres:
1 stk. storsejl
1 stk. genua
1 stk. krydsfok
1 stk. stormfok
1 stk. spiler
4.5.02 Ved deltagelse i klasseløb er DS` handicap regel gældende hvor intet
andet er bestemt i klassereglerne.
4.5.03 Under L23
klassemesterskab må man kun
benyttes ét stel sejl. Inden mesterskabets start skal man oplyse om, hvilke sejl man vil
anvende. Dette gøres ved at oplyse det nummer, som er angivet på den blå
DS-knap i det pågældende sejle. Dette stiller krav til, at alle benyttede sejl
skal bære en blå knap fra Dansk Sejlunion. I tilfælde af sejlhavari, hvor et sejl tabes eller beskadiges,
mere end det kan repareres, kan protest- og/eller kapsejladskomiteen tillade en båd at
anvende sejl, der ikke er opført på sejllisten før starten på stævnet. Sådanne sejl, skal være forhåndsgodkendt i overensstemmelse med
DS’s sejlmåling og være kontrolmålt og godkendt af L23-Klubben. Dommerbåden skal orienteres om brug af reservesejl før disse
benyttes. Umiddelbart efter dagens sejlads skal det beskadige sejl og reservesejlet forevises
protest- og/eller kapsejladskomiteen for godkendelse.
4.5.04 Alle sejl som benyttes ved L23-Klubbens klassemesterskab (DM) skal på forhånd være godkendt og bære L23-Klubbens stempel. Godkendelse vil altid ske på førstedagen ved et mesterskab. Et sejl kræver kun godkendelse første gang det benyttes ved et mesterskab.
4.5.05 Ved et klassemesterskab (DM) må man benytte 1 spiler. Ud over denne kan man registrere og få plomberet en reservespiler. Reservespileren må kun anvendes ved større skade på den oprindelige spiler og hvor denne derfor ikke kan benyttes. Hvis plomben brydes, skal kapsejladskomiteen gøres opmærksom på dette så hurtigt som muligt, og den havarerede spiler skal efterfølgende forevises denne. Alle plomberede spilere skal vises til L23-Klubbens klassemåler umiddelbart efter stævnets sidste sejlads for at sikre at de ikke har været anvendt.
5.1.01 1 stk. lænsepumpe eller 1 pøs på 8 l.
5.1.02 1 stk. anker min. vægt 7,50 kg.
5.1.03 1 stk. ankerline min. diameter 10 mm. og længde min.30 m.
5.1.04 1 stk. rednings- eller svømmevest pr. person om bord (DVN-godkendt)
5.1.05 1 stk. livline. (DVN-godkendt).
5.1.06 Typegodkendte lanterner der er funktionsdygtige i mindst 12 timer, disse skal være i overensstemmelse med søfartsreglerne.
5.1.07 1 stk. nødhjælpskasse.
5.1.08 1 stk. kompas af skibstype.
5.1.09 Værktøj til frigørelse af riggen. Wiresaks eller nedstryger med highspeedklinge.
5.1.10 1 stk. tågehorn.
6.1.01 Klassebeviser - administreres og udstedes af Dansk Sejlunion.
6.1.02 Ingen båd er berettiget til at kapsejle som entypeklasse L23 båd, med mindre ejeren er i besiddelse af gyldigt klassebevis og medlemskab af L23-Klubben.
6.2.01 Ejeren er overfor L23-Klubben og DS ansvarlig, for at sikre at ens konstruktion og udrustning af båden ikke omgås, samt at dimensioner angivet i disse klasseregler altid overholdes.
6.2.02 Hvis ejeren er i tvivl om båden overholder klassebestemmelserne kan L23-Klubben`s klassemåler kontaktes for vejledning og evt. kontrolmåling.
6.2.03 Ingen ejer må gøre forsøg på at fravige disse principper.
6.3 GODKENDELSESPROCEDURE
6.3.01 En båds godkendelse som L23 entype skal ske på baggrund af en måling foretaget af en klassemåler, som indsender et til L23 klassen hørende måleskema til DS for godkendelse og udstedelse af et klassebevis.
6.3.02 Både som er fremstillet før den 1/1/1990 og som havde status af godkendt standardklassebåd kan forventes godkendt som entype uden supplerende måling. I enkelte tilfælde kan L23-Klubben eller DS kræve båden kontrolmålt helt eller delvis i følge måleskema.
6.3.03 Godkendte både tildeles et registreringsnummer (sejlnummer) af L23-Klubben.
6.3.04 Det tildelte registreringsnummerskilt skal anbringes indvendig på agter cockpitkarm i bådens centerlinie ca.10 cm. fra den øverste kant.
6.3.05 Oplysninger om godkendte L23 klassemålere kan fås ved henvendelse til L23-Klubben.
6.4.01 At båden er i overensstemmelse med klassens regler kontrolleres lejlighedsvis af specialklubbens måler, f.eks. ved større stævner.
6.4.02 Kontrolmåling skal altid foregå ved afholdelse af DS Danmarksmesterskab.
6.4.03 L23-Klubbens bestyrelse bemyndiges til at kontrollere, at de af klubben vedtagne bestemmelser for bådtypen overholdes.
6.4.04 Hvis der er mistanke om, at der på nogen måde er gjort forsøg på at omgå disse bestemmelser, skal dette rapporteres til L23-Klubbens bestyrelse, som derefter kan inddrage bådens klassebevis eller i forbindelse med nymåling nægte at godkende båden, indtil sagen er afklaret. Sådanne forhold skal DS informeres om snarest. DS kan til enhver tid gennemføre kontrolmåling og om påkrævet inddrage klassebeviset eller nægte at godkende båden.
6.4.05 Spørgsmål om reglernes fortolkning skal henvises til L23-Klubbens bestyrelse, der senest 14 dage efter en fortolkning er sket meddele klubbens medlemmer og DS resultatet af denne. Spørgsmål om fortolkning kan ankes til DS, ligesom DS kan gøre indsigelse overfor fortolkninger foretaget af L23-Klubben.
6.5.01 Bemanding til DS Danmarksmesterskab skal være 3 personer.
6.5.02 (Regel om ejer skal være om bord ved DM er udgået)
6.5.03 Trapez`er, hængestropper, håndtag og lignende til afbalancering af båden er ikke tilladt.
6.5.04 Hvis båden er forsynet med søgelænder, gælder ISAF`s kapsejladsregler herom.
6.5.05 Enhver form for tung udrustning (akkumulator, anker eller lignende) skal omhyggeligt være fastgjort eller surret således, at det ikke kan rive sig løs uanset bådens krængningsvinkel.
6.5.06 Indenbords motorinstallation er tilladt; men berettiger ikke til godtgørelse ved beregning af kapsejladsresultater.
6.6.01 Deplacementet for den komplet færdige klassebåd inkl.. skrog, overbygning, aptering, køl og ror samt beslag; men uden sejl, batteri, mast, bom, spilerstage, stående- og løbende rig samt udrustning er min. 1422 kg. fra byggenummer 351. Deplacementet for både med byggenummer før 351 skal efter DS handicapregel i målekondition være min. 1540 kg.
6.6.02 Såfremt det er nødvendigt at forsyne et fartøj med ballast for at overholde klassens minimum deplacement, skal denne ballast bestå af bly som deles i 3 lige store dele. De 2 dele fastgøres på undersiden af sidedækket ved røstjernene i henholdsvis styr og bagbord side. Denne ballast må højst have en tykkelse på 100 mm målt vinkelret på undersiden af dækket. Den sidste del af ballasten fastgøres indenbords i bådens bund umiddelbart agten for masten. Denne ballast regnes ikke som kølvægt i.h.t. DS handicapregel.
6.6.03 Enhver form for indenbords ballast skal være indstøbt i glasfiber.
6.6.04 Tillæg for sejl og udrustning i.h.t. DS`s handicap måleregel er 47 kg. Øvrig anslået vægt på batteri er 20 kg. og rig 51 kg. Minimum vægt på batteri skal under klasseløb være 12 kg.
6.7.01 L23-Klubben kan for enkelte både søge dispensation hos DS, for afvigelser fra disse klassebestemmelser, hvis det er bestyrelsens sikre overbevisning at afvigelsen ikke er foretaget for bevidst at forbedre bådens sejleregenskaber.
6.8.1 Båd og besætning skal ved klasseløb overholde de i DS gældende reklameregler for kategori A.
6.9.1 Sejladser under vores klassemesterskab (DS DM) må ikke startes i middel vindstyrke over 13 m/s.
7.1 TEGNINGSLISTE
Bemærkninger: Følgende tegninger er ikke på hjemmesiden; men findes som komplet sæt i Dansk
Sejlunion, samt
originalerne, som ligger til grund for bådens godkendelse som Dansk
Entypeklasse, er i L23-Klubbens varetægt.
7.1.01 Linjetegning. 1:10
7.1.02 Spanterids. 1:10
7.2.01 Apteringstegning SB samt kahyt. 1:10
7.2.02 Apteringstegning BB, skot, røstjern og mastestøtte. 1:10
7.3.01 Køltegning (form, placering og fastgørelse). 1:5
7.4.01 Rortegning (form, placering). 1:10
7.4.02 Rorskitse (rorstamme, rorbrønd). ca.1:10
7.5.01 Rig- og sejltegning. 1:20
7.6.01 Dæksplan (Forstag- og røstjernsfæste). 1:10
7.7.01 Klassemærke, tegning og beskrivelse. 1:2,5
7.8.01 Masteprofil. 1:1
7.9.01 Salingshornprofil. 1:1
Denne udgave af L23-Klubbens klasseregler er senest blevet ændret på
L23-Klubbens generalforsamling den 4-3-2012.
Klassebestemmelserne er oprindelig
udformet i 1977 og blev radikalt ændret i forbindelse med entypegodkendelsen
hos Dansk Sejlunion i 1989.
Fortolkning af klassereglerne.
L23-Klubben kommer løbende ud for at at materialeudviklingen går så hurtigt,
at vores gældende klasseregler, strengt taget, ikke "kan" overholdes. Kun på en
kommende generalforsamling kan vi vedtage ændringer af vores regler.
Der er derfor løbende behov for en fortolkning af vores regler indtil en ny
regel vedtages.
En regel har en intension og hvis den ikke overholdes vil den som regel give en
fordel.
Man skal være opmærksom på at klubben og en klassemåler i første omgang varetager alle andre
sejlers interesser og IKKE den enkelte involverede sejlers umiddelbare interesse.
Derfor vil fortolkninger fra L23-Klubbens side blive gjort ud fra følgende:
1) Vi vil fortolke reglerne så maksimalt antal både sejler lovligt.
2) Fortolkning af vores regler sker ud fra at intensionen i de nuværende regler
bibeholdes.
3) Ingen fortolkning skal favorisere et mindretal af både.
4) Hvis der ikke kan leveres materiel som overholder vores gældende regler, vil
vi i vid udstrækning
udfærdige en vejledning / fortolkning, som så vidt
mulig stemmer overens med intensionen i reglen.
5) Kun hvis ovenstående ikke kan lade sig gøre vil L23-Klubben kunne give
dispensation.
En sådan skal forhånds indsendes og godkendes af L23-Klubbens
bestyrelse.
Ethvert medlem kan frit fremlægge forslag til ændring af gældende regler.
Disse skal fremsendes til bestyrelsen, hvorefter de vil blive fremlagt på den
kommende generalforsamling.
Nye master med nye topbeslag leveret fra John Mast.
Her 3 L23 master hvor den til højre er monteret med det nye topbeslag og hvor agterstaget skal flyttes nærmere masterøret.!!
Vær opmærksom på at topbeslaget på nyere master er af en anden type hvor agterstaget kan fæstes længere agterover end vores regler tillader.
L23 Klubbens klasseregler foreskriver:
3.4.15 Agterstagets fæste på mastens øverste endebeslag må max, være 65 mm agten for enden af masterør eller dennes
forlængelse jvf. rigtegning 7.5.01.
BEM.: Denne regel er senest på L23-Klubbens generalforsamling 2012 ønsket videreført af et flertal.
Det nye beslag er muligvis monteret med et hjul til storsejlsfaldet, som har en
større diameter end det gamle.
For at få plads til montering af agterstaget kan det måske være nødvendigt, at
udskifte hjulet med et med en
mindre diameter.
Det større hjul kan i sig selv give et forkert træk i flynderen, med mindre man
laver et nyt hul i flynderen
til storsejlsfaldet længere agterover.
Hvis man ønsker større plads mellem agterstag og mast i toppen tillades det
at føre storsejlsbommen lavere på masten.
L23-Klubben - Hans Jørgensen. hanshenrikj@hotmail.com
Laminatspecifikationer for L23.
1 SKROGET
1.1 Skrogsektionen støbes i glasfiberarmeret polyester (GFP) i en samlet form.
1.2 Gelcoat består af et lag isoftalsyrebaseret polyester med en færdig lagtykkelse på 0,4 - 0,6 mm (480 - 720 g/m2).
1.3 Laminat, 1 lag GFP bestående af en 300 g/m2 pulverbundet glasfibermåtte nedlagt i en farveløs standardpolyester. Laget udrulles omhyggeligt for luftblærer. Lagtykkelse svarende til 0,66mm.
1.4 De resterende lag består af 600 g/m2 emultionsbundet polyestermåtter nedlagt i polyester med udrulning for luftblærer for hvert lag glasfibermåtter. 4 lag over vandlinjen. 5 lag under vandlinjen. Hver lagtykkelse svarer til 1,33 mm.
1.5 Indvendig er synlige overflader beklædt med isolerende venyl. Skjulte overflader er behandlet med topcoate.
1.6 I forstævn og bund overlappes glasfibermåtterne fra begge sider til en samlet tykkelse på minimum: 1 + 8 lag over vandlinjen, 1 + 10 lag under vandlinjen samt 1 + 14 lag omkring kølfæste. F.eks. 1 + 8 betyder 1 lag 300 g/m2 + 8 lag 600 g/m2 måtte.
1.7 Bunden i kølens længde overlapper glasfibermåtterne i en bredde på min 300 mm.
1.8 Skrogets minimumtykkelse er fastsat til:
Fribord 6 mm.
Under vandlinjen 8 mm.
Mellem bundstokke 17 mm.
2 KØL
2.1 Kølen består af en med GFP omstøbt blykøl.
2.2 Kølen monteres i våd polyester i en reces i bunden af skroget.
2.3 Bundstokke indstøbes med 4 lag 600g/m2 måtter.
2.4 Den udvendige glasbeklædnings tykkelse er 10 mm.
3 DÆK, RUF OG COCKPIT
3.1 Dæk, ruf og cockpit er støbt i et stykke og monteret til flangen på skroget med 6 mm rustfri maskinskruer, underlagt rustfri skiver på undersiden. Afstand mellem maskinskruer 100 mm. Samlingen mellem skrog og dæk er tætnet med Sikaflex eller lignende.
3.2 Støbedelen indeholder samtidig adgangsåbning fra cockpit til kahyt, anlæg for garage, forluge, ankerbrønd samt åbninger for SB og BB kistebænk i cockpit.
3.3 Adgangsåbning lukkes af to stk. løse teak marineplywoodplader med en tykkelse på 12 mm.
3.4 Anlæg for garage lukkes af garagetag af et lag gelcoat med 1+4 GFP.
3.5 Dæksektion støbes af et lag gelcoat på oversiden som for skrog.
3.6 Laminat, 1 lag 300 g/m2 pulvermåtte som for skrog.
3.7 To lag 600 g/m2 måtte overalt af samme type og monteret som anført for skrog.
3.8 Alle vandrette flader på dæk, cockpitbund, sæder i cockpit er forstærket med en 9 mm plywoodplade, hvorefter hele sektionen er beklædt med et lag 600 g/m2 GFP på undersiden.
3.9 Forluge og ankerbrønd dækkes af hængslede lugedæksler af et lag gelcoat og 1+3 GFP. Forlugedækslet låses af 3 indvendige anbragte forvridere.
3.10 Vinduer er af 4 mm akrylplade udvendig påsat i tætningsmateriale og påskruet med rustfri, selvskærende skruer med 50 mm afstand. Vinduer er evt. monteret i aluminiumsrammer.
3.11 Røstjern er indstøbt til skrog med 5 - 6 lag GFP-måtte på 600 g/m2.
3.12 Ruftag indvendig er beklædt med 6 mm plywood. Anden synlig overflade er behandlet med topcoat.
3.13
Skydekappe af GFP støbt som øvrige luger eller udført i teak marineplywood eller
anden plastmateriale.
3.14 Agterspejl støbt i 1+4 med forstærkninger for beslag. Hjørner mod skrog
forstærkes til i alt 1+8.
3.15 Kistebænksåbningerne lukkes med hængslede luger støbt som sæder i cockpit eller af 16 mm teak marineplywood.
4 ROR
4.1 Ror støbes til i alt 1+4 lag og med 5-6 overlæg ved samlinger.
4.2 Rorstamme indstøbes i ror.
5 APTERING
5.1 Tværskibs skotter indstøbes direkte til skrog med to lag 600 g/m2 GFP på begge sider
5.2 Alle ikke angivne indstøbninger består af min. 2 lag 600 g/m2 GFP på den ene side.
DH2012 sømiletider, TCC og mål for L23.
Sidst opdateret 30-3-2012.
L23 som overholder L23-Klubbens klasseregler tildeles følgende sømiletider:
For at kunne sammenligne tidligere sømiletider er dem fra 2011 vist.
2012 2011
GPH
696,0 697,2
TCC/"LYS" 1,023 1,013
TACIL
865,8 944,2
TACIM
686,8 674,4
TACIH
616,6 603,6
TAUDL
1120,2 1232,8
TAUDM
856,8 837,2
TAUDH
759,0 745,4
Hvis man sejler DH-løb uden spiler skal følgende sømiletider benyttes:
2012
GPH
741,6
TCC
0,973
TACIL
954,8
TACIM
729,4
TACIH
642,8
TAUDL
1232,0
TAUDM
907,8
TAUDH
789,2
Hvad de enkelte værdier står for kan man se på www.websejler.dk
L23 Tegninger..
Hulkehle i bom skal være min 1,90m.
Storsejl skal være fæstet til bom min 1,90m.
Spiler største bredde og bredde på halv højde SMG = SMW = 6,20m..
L23 Klassebevis og Kapsejladslicens - hvordan.
Navnet på det tidligere klassebevis hedder nu International Measurement Certificate.
På baggrund af bådens klassebevis eller DH målebrev opkræve Dansk Sejlunion en årlig kapsejladslicens.
Alle bådejere som tidligere har haft et klassebevis eller målebrev får tilsendt en TastSelvKode samt en vejledning.
TastSelvKoden benyttes på hjemmesiden www.websejler.dk til at registrere sig med en e-mail adresse og efterfølgende skal man
rekvirere
et password.
Hvis man ikke har modtaget en TastSelvKode kan man via hjemmesiden oprette sig som ny bruger.
Med et password kan man logge på websejler og se sine ejer- og båddata i Doggen.
Et password kan efterfølgende ikke ændres til noget man evt. bedre kan huske.
Har man glemt sit password kan man altid rekvirere et via websejler og den registrerede e-mail adresse.
Fornyelse af en kapsejladslicens skal ske årligt og koster 250 kr. for 2012.
Først når man i Dansk Sejlunion har registreret betalingen kan man hente sit Certeficate / licens på websejler.
Fremover vil man ikke få tilsendt klassebevis eller målebrev, disse data er kun tilgængelige via www.websejler.dk.
Fremover er det certifikatet som er bevis på at, man har betalt sit licens og er det gyldige dokument.
Klassebevis kontra målebrev..
Som de fleste ved, kræves der en måling af en sejlbåd, før denne kan
deltage i kapsejladser. Både, som ikke er lavet i større antal, kan dyste mod
hinanden efter DH reglen, som Dansk Sejlunion administrerer, og
hvortil der udstedes målebreve. L23 er af Dansk Sejlunion godkendt som en Dansk Entypeklasse. Det betyder, at hvis båden overholder
L23-Klubbens klasseregler,
vil den kunne få tildelt et klassebevis. L23 både med klassebevis, er således
godkendt til at sejle imod hinanden, som værende ens både. Ikke noget med en
udregning før man kender resultatet - nej første båd i mål er vinder.. Et
klassebevis kræves, hvis man vil sejle mod andre L23 i klasseløb, eller man
vil deltage i L23 DM. Med et klassebevis tildeles man ligeledes et mål, som
gør, at man også kan sejle efter DH reglen, hvis man f.eks. sejler
aftensejladser i en klub, hvor man ikke er L23 nok til at få sit ejet løb.
Hvis båden, ved en måling af båd og sejl, ikke overholder alle punkter relateret
til vores klasseregler, vil
Dansk Sejlunion udstede et målebrev, med et individuelt mål.
Et krav er at man skal være medlem af en sejlklub under Dansk Sejlunion.
Hvad gør jeg hvis båden ikke har hverken målebrev eller klassebevis..
Man skal henvende sig til sin sejlklubs måler. Er der ikke en måler i sin sejlklub skal man bede sejlklubbens bestyrelse om at de får en aftale med en måler i en naboklub.
Klubmåleren kan undersøge om båden tidligere har været målt.
Hvis båden tidligere har haft et klassebevis, kan sejlklubbens måler lave et ejerskifte til den nye ejer. Han skal dog samtidig sikre sig, at nye sejl, som ikke bærer Dansk Sejlunions godkendte blå knap bliver kontrolleret og får isat en knap, samt at disse sejl overholder klassens mål.
Hvis det viser sig, at båden tidligere har haft et målebrev, kan sejlklubbens måler fortælle, hvad der skal rettes på båden eller sejl, så båden kan tildeles et klassebevis. Hvis både, af en eller anden grund, ikke kan godkendes efter klassereglerne, kan der stadig udstedes et målebrev på baggrund af et tidligere.
Hvis båden aldrig har været målt, skal man bede sejlklubbens måler om, at måle båden efter de normale DH regler. Det drejer sig om rig og sejl. Der er ikke nogen ekstra mål, som skal foretages, fordi det er en L23. På baggrund af målingen, og målerens efterfølgende indberetning til Dansk Sejlunion, vil der blive udstedt et klassebevis, hvis klassereglerne overholdes ellers et DH målebrev.
Har man et målebrev eller klassebevis fra en tidligere ejer..
Hvis båden tidligere har haft et klassebevis hos den tidligere ejer, kan man ved at
henvende sig til Dansk Sejlunion få lave et ejerskifte. Dog skal man sikre sig, at alle sejl har blå knap og er
godkendt ifølge klassereglerne. Dette kan din sejlklubs måler hjælpe dig med.
Dansk Sejlunion kontaktperson ved ejerskifte.
Mikael Jeremiassen
Kapsejlads- og breddekonsulent Målebreve
Tel.: 4326 2186
mikael@sejlsport.dk
Hvis båden tidligere har været tildelt et DH målebrev, kan sejlklubbens
måler fortælle, hvad der skal rettes på båden eller sejl, for at båden kan tildeles et klassebevis.
Hvis både af en eller anden grund ikke kan godkendes
efter klassereglerne, kan der stadig tildeles et DH målebrev på baggrund af et
tidligere.
Når båden har fået tildelt et klassebevis, og man er medlem af L23-Klubben, kan man henvende sig til denne, for at få udleveret et gratis klasseskilt. Dette sættes fast indvendigt, agter i cockpittet, som tegn på at båden er "klasset". Hvis du køber en båd, hvor dette skilt er monteret, er det tegn på, at båden tidligere har haft tildelt et klassebevis.
L23 målekrav til et klassebevis..
På Dansk Sejlunions www.websejler.dk ,kan man finde de mål, som ligger til
grund for tildeling af et klassebevis.
Man skal søge under Bådtyper / Søg bådtyper og indtaste Bådtypen: L 23.
Herefter vælges bådtypen L 23 og man kan nu se bådens mål som krævet i
klassereglerne.
På L23-Klubbens hjemmeside finder man klassereglerne. KLASSEREGLER
Kontaktperson ang. klassebeviser og målebreve hos Dansk Sejlunion er:
Mikael Jeremiassen
Kapsejlads- og breddekonsulent Målebreve
Tel.: 4326 2186
mikael@sejlsport.dk
L23-Klubbens klassemålere:
På hjemmesiden under Bestyrelsen finder du L23-Klubbens klassemålere.
Klassemålerne benyttes ved kontrolmåling ifm DM, hvor sejlene påføres et DM
stempel første gang de benyttes ved et DM.
Klassemåleren benyttes i tilfælde af, der er tvivl om båden på alle områder
overholder klassereglerne mht. indretning, og hvor klassereglerne foreskriver
mål, som er forskellige fra klassens krav relateret til DH-reglen.
En klassemåler kan altid kontaktes angående spørgsmål til vores klasseregler og
Dansk Sejlunions regler.
Klassemålere kan tage initiativ til kontrolmåling af sejl før et DM, så man på
forhånd er sikret at ens sejl er ok.
Nye sejl hvad skal jeg gøre:
Hvis sejlmageren isætter blå knap i et nyt L23 sejl, skulle det være garanti for
at sejlet overholder klassereglerne og du skal ikke foretage dig yderigere.
Har du købt nye eller brugte sejl, som skal benyttes til kapsejlads, og som ikke
har en blå knap,
Der skal være blå knap i alle de sejl, man benytter til kapsejlads - Man betaler for disse ifm en afgift til Dansk Sejlunion.
Et klassebevis / målebrev skal altid registreres på ejeren.
Der kræves at båden tildeles et klassebevis, hvis man vil sejle i L23 klasseløb.
En båd med målebrev kan godt godkendes, af L23 Klubben / klassemåler, til at
deltage i klasseløb forudsat, at bådens måltal ikke konflikter med vores
klasseregler. (f.eks. en L23 med indenbords motor vil få tildelt et målebrev;
men vil godt kunne sejle klasseløb)
For at kunne sejle L23 klasseløb eller L23 DM skal man være medlem af
L23-Klubben.
L23 Klubbens Klasseregler er kun gældende for dens medlemmer.
Før et kunne deltage ved et DM skal alle sejl være kontrolmålt og bære L23
Klubbens stempel.
Kontrolmåling af sejl er kun nødvendigt første gang de benyttes ved et DM.
Det er altid bådejerens ansvar, at båden og dens indretning og udstyr overholder de krav der stilles ifm en kapsejlads.
Med sejlerhilsen Hans Jørgensen
D140 Zero.
TOP
Præmieregulativ for L23-Klubben.
Præmier, fra den arrangerende klub og Dansk Sejlunion til en
L23, kan gives til alle besætningsmedlemmer, selvom båden ikke har et
medlem af L23-Klubben om bord.
Kun en bådejer kan blive aktivt medlem af L23-Klubben. Medejere skal være registreret pr. 1/1 det pågældende år som passivt medlem for at kunne ligestilles som aktivt medlem (bådejer). Eller på det tidspunkt hvor det aktive medlemskab oprettes.
L23-Klubbens præmier / sponsorpræmier kan kun vindes af L23 besætninger, hvor et aktivt medlem (bådejer) eller passivt medlem (medejer eller øvrigt familiemedlem) har været besætningsmedlem på båden.
L23-Klubbens vandrepræmie ved DM (L23 halvmodel) påhviler det bådejeren af den vindende båd, at denne opbevares forsvarligt og afleveres til L23-Klubben inden næste års DM.
L23-Klubbens bestyrelse.
TOP
Låneerklæring.
Hvis man låner en båd til kapsejlads, og den person som står som ejer på klassebeviset / målebrevet /kapsejladslicens ikke er om bord, skal der altid udfyldes en låneerklæring.
Når man låner en båd gør man kravet til klassebevis / målebrev /kapsejladslicens gyldigt overfor låneren, ved at ejer og låner underskriver
en låneerklæring.
Låneerklæringen skal sendes, sammen med tilmeldingen, til den arrangerende sejlklub.
Hvis båden ejes af en sejlklub eller en institution, hvor dennes navn er på klassebeviset / målebrevet /kapsejladslicens, kræves der ikke en låneerklæring hvis båden benyttes af klubbens eller institutionens
medlemmer.
Her kan du downloade Dansk Sejlunions Låneerklæring KLIK HER..