af Hans Jørgensen

Erfaringsmæssigt ved DM sejler man med de flade genuaer op til 10 m/sek. Problemet med L23 er, at man ikke skal skifte for tidligt til fok, da man ikke kan følge med genuaerne hvis vinden blot løjer en smule og der er sø. Skift ALDRIG til fok på kryds men vent til der sejles læns. Skødeviseren på ruffet skal stå så underliget af fokken lige begynder at stå stramt eller med en meget lille kurve. I hårdt vejr flyttes skødeviseren agterover så bunden er helt flad. Fokkeskødet hales således at hvis man i læ iagttager agterliget, skal dette være udenfor salingshornet ca. 3-5 cm. Fokkeskødet må ikke hales for meget eller skødes for langt fremme så fokken lukker – så smider båden sig, og man mister fart uden at forbedre højden. Faldet må ikke strammes mere end rynkerne ved løjerterne lige forsvinder. For hårdt sat fald kan give for meget kurve fremme med urolige tickler til følge. Man kan med held føre fokkeskødet til den modsatte side af båden. Herved kan skødet justeres til luv uden unødvendig krængning; men dette kræver lidt træning.
BÅDEN SKAL ALTID SEJLES I BALANCE !