L23 historien

I 1975 konstruerede Lars Olsen L23’eren. Lars havde allerede som 17-årig i 1974 lavet de første streger.
Lars Olsen havde sin gang på faderen Knud Olsen`s værft hvor bl.a. Bandholmbådene blev bygget.

Formålet var nu at udvikle en smuk lille familiebåd, der havde den størrelse og plads om læ, som en mindre familie havde brug for under weekend- og ferieture, og som man kunne manøvrere uden problemer for sejl – også i snævre havne. Dette er bl.a. en af grundene til den simple rorkonstruktion og den korte køl.
Riggen er udviklet med henblik på let håndtering, ligesom alle fald er ført tilbage til cockpittet. Dette gør, at den for to mennesker, ja selv for en enkelt person er overkommelig at manøvrere med.
Ballastkølen, som udgør næsten 50% af bådens vægt, er udført i bly, som sammen med køludformningen giver et meget lavt tyngdepunkt og deraf resulterende god stabilitet.

L23 produktionshistorie
L23’eren er en af Danmarks mest udbredte klassebåde.
I marts 1988 passerede man byggenummer 405, hvoraf  lidt mindre end 200 til stadighed er medlemmer af L23-Klubben.

Det begyndte med at Hans Aage Larsen var ansat hos Lars Olsens far – Knud Olsen på værftet i Bandholm..
Hans Aage ville starte for sig selv, og det blev besluttet at han skulle bygge L23. Den første båd blev bygget vinteren 1976 i kælderen hvor Hans Aage boede i Hunseby. D1 blev døbt Johanne og leveret til Egon Petersen Nakskov; men snart blev produktionen flyttet til det, der blev Aages Værft i Maribo.

Der er gennem tiden kun lavet enkelte ændringer i produktionen af L23. Således blev de første lavet med rælingsliste af træ. Byggenummer 26 ved vi er lave med alu-rælingsliste. Enkelte tidligere både har efterfølgende fået udskiftet rælingslisten af træ til alu-typen.

De første 350 både er således blevet bygget af Hans Aage Larsen frem til 1983. Efter en hård tid med stigende oliepriser og deraf følgende højere råvarepriser måtte Hans Aage opgive produktionen. Herefter overtog Lars Olsen’s fætter Peter Bjørn Olsen produktionen som indehaver af Peter Bjørn Olsens Bådeværft ApS, Stubbekøbing. Den 5. april 1984 underskrev Peter Bjørn Olsen en produktionserklæring med Dansk Sejlunion, som sikrede, at bådene blev ens bygget og kunne klasses efter hidtil gældende regler. I et tillæg blev det præciseret den 24 april 1984, at hvis en båd ikke overholdt minimum vægten på 1422 kg., skulle der indstøbes supplerende ballast med 30% foran masten og 70% bagved, alle placeret over bådens vandlinje.

De første L23’ere kostede ca. 32.000 kr. Der var forudbestilt 25 både.
I begyndelsen af 1980 var der solgt 272 L23’ere i Danmark og prisen var nu 72.000 kr. incl. moms.
I tidens løb er der eksporteret mere end 50 L23 til Schweiz via et firma i Horgen ved Zurichsøen ejet af Herr Schneider.
1980 opstod der en L23 Klub omkring Vierwaldstættersøen ved Luzern.
I marts 1982 var prisen 83.300 kr. for en L23.

Hans Aage Larsen, blandt venner kaldet “Briketten”, døde den 2. august 2010.

Da produktioner overgik til Peter Bjørn Olsen i 1983 blev prisen 114.500 kr. sejlklar. Hvis man selv ville aptere båden kunne man komme på vandet for 95.000 kr.

På bådudstillingen i Fredericia i 1985 udstiller L23 forhandleren Kim Jørgensen fra Fyn sin nyeste L23 D376 til en pris på 124.500 kr.
På Køge Bugt Flydende Bådudstilling i Ishøj 1985 udstiller Peter Bjørn Olsen D392 til en pris på 142.500 kr.

I Stubbekøbing blev der lavet mere end 50 både frem til 1988, hvor den sidste L23’er blev bygget.

I 1990 overgav Lars Olsen L23-Klubben retten til at producere båden.
Formene til båden blev overdraget til klubben i 1995. Da klubben efter et par år ikke mente det ville være rentabelt at opstarte en ny produktion, blev det besluttet at destruere formene, som efterhånden var i en dårlig stand. Man har i L23-Klubben besluttet, at der ikke skal produceres L23 efter andre end de oprindelige tegninger. Hvis en produktion igen skal startes op, bliver det med nye forme lavet efter en eksisterende båd.

Bådene er bygget følgende år / sted
Byggeår er udfærdiget på baggrund af oplysninger givet ved måling af bådene (DS).  Oplysningerne er kun vejledende, da bådene kan være færdiggjort eller apteret på et andet tidspunk.

Bygget på Åges Bådebyggeri. Maribo
1975 : D1 blev søsat i påsken 1976 i Bandholm – Første ejer var Egon Petersen Nakskov.
1976: D2-25
1977: D26-108
1978: D109-213
1979: D214-261
1980: D262-287
1981: D288-307
1982: D308-331
1983: D332-350

Bygget på Peter Bjørn Olsens Værft. Stubbekøbing
1983: D351-367
1984: D368- 391
1985: D392-401
1986: D402-403
1987: D404 Line blev søsat i Pinsen.
1988: D405

Læs også L23-klubbens historie

Klubben for den bedste klassebåd i Danmark