Genuatrim

af Hans Jørgensen

Faldet skal ALDRIG være sat hårdere, end at man lige ser de små rynker ved løjerterne i forliget eller de lige forsvinder. Ved stigende vind kommer der rynker ved løjerterne. Man strammer så faldet lidt og checker efter en vending om faldspændingen stadig er som angivet. Ved mindre vind skal man huske igen at slække faldet, så rynkerne ved løjerterne lige kan anes. Hvis ticklerne er meget svære at styre efter, kan det skyldes at faldet er sat for hårdt. Problemet opstår når forkurven trækkes for langt frem mod forliget. Pas på med at sætte faldet med meget slægt agterstag og herefter hiver hjem i agterstaget. Derved kan man overstrække forliget på genuaen hvilket kan ødelægge denne. Sæt således agterstaget før faldet sættes på kryds og vær opmærksom på, at forliget ikke strammes unødvendigt når man efterspænder agterstaget.
MAN MÅ IKKE SEJLE MED FOR STRAMT FORLIG !

Ovenstående er for nyere forsejl. Hvis sejlene er gamle skal faldet sættes noget hårdere. Ved øget faldspænding trækkes det dybeste sted på sejlet fremad. Dette punkt SKAL ligge i den forreste tredjedel i hård vind og næsten midt i sejlet i let vind. Skødeviseren skal stå, så ticklerne i genuaens forlig i top og bund bevæger sig på samme måde, når man langsomt forsøger at sejle for højt til vinden på kryds.. Alle tickler (luv og læ) skal generelt alle være rolige og pege agterud. De luv tickler må dog gerne være en smule “urolige” , (peger skråt opad) Hvis læ tickler er urolige sejler man for lavt til vinden. Hold FART og lad vær med at pine højde. 
MAN MÅ IKKE PINE HØJDE !

Skødet skal hales på kryds, så genuaen er ca. 10 cm fra enden af salingshornet (afhængig af sejlmærke og type . Jeg forventer at salingen har samme længde som de fleste nemlig 62 cm fra mast til topvantet. Vær opmærksom på at salingshornene kan være længere (max. 70 cm) og afstanden til genuaen skal derfor være tilsvarende mindre. En del sejlere har efterfølgende udskiftet salingshornene, hvor længden på disse er på max. målet 70 cm. Dette gør, at masten får større stabilitet, og riggen ikke behøver at blive spændt så hårdt. Erfaringen med max.  salingshorn er, at forsejlet godt kan skødes på kryds. Man skal være meget opmærksom på, at genuaen ikke rammer enden af salingshornet hvis vinden løjer. I let luft og med sø skal genuaen skødes så bunden har mere dybde, medens i hårdt vejr eller på fladt vand skal genuaen næsten ind og røre topvanterne nede ved røstjernene. For at opnå disse yderpunkter skal man ud fra grundtrimmet muligvis flytte skødevognen 1 hul frem i let vejr og sø og 1 hul tilbage i hård luft. Der kan med fordel bores ekstra huller i skødeskinnen for at kunne fintrimme skødeviseren. Hvis båden ved stigende vind krænger og bliver hård på roret flyttes skødeviseren mere agterover og genuaen hives helt flad i bunden indtil båden igen føles i balance.
BÅDEN MÅ ALDRIG FØLES HÅRD PÅ RORET !

Den kan godt føles hård at STYRE hvilket skyldes bådens relative lille ror. Lav et mærke på genuafaldet og et tilsvarende på ruffet så man ved hvor meget genuaen er trukket i forliget. Dette er en hjælp når genuaen sættes efter spilersejlads. Vær opmærksom på at genuaen og riggen giver sig ved ændrede vindstyrker. Derfor skal genuaen hele tiden eftertrimmes hvis vinden er varierende i styrke. Et mærke på genuaskøderne kan hjælpe genuatrimmeren i vendingerne til at sikre at sejlet kommer helt hjem og står rigtigt efter vendingen.

 

 

Klubben for den bedste klassebåd i Danmark